Kender du nogen, der hellere vil skrive en mail end at taste telefonnummeret og ringe op? En, som er tryg ved at fortælle om sit liv på Facebook, men ikke har lyst til at give folk den samme viden ansigt til ansigt? Eller som er utrolig sjov på Twitter, men sjældent kaster sig ud i en joke til middagen med vennerne fredag aften?

Måske er de textroverte. Begrebet er en blanding af det engelske udtryk for at sende SMSer »texting« og ordet »introvert« og dukkede op herhjemme for et års tid siden. Og det handler lige præcis om at have det som i de ovenstående eksempler.

Den amerikanske slangordbog Urban Dictionary har nemlig defineret udtrykket på to måder: »En person, der føler sig mere modig på skrift end i en virkelig samtale« eller »en, som helst vil sige, hvad de virkelig føler gennem tekstbeskeder«.

Vi lever i en tid, hvor mange er online døgnet rundt. Hvor Messenger-beskeder, SMSer og Snapchats tikker ind, hvornår det skal være, og opfordrer til skriftlig kommunikation. Hvor dating for mange har flyttet sig til nettet eller apps som Tinder, og Facebook og Twitter slynger muligheden for at ytre sig på skrift i hovedet på dig, når du logger på.

Måske er det ikke så underligt, at de textroverte kommer frem. I sin praksis oplever psykolog Lise August oftere, at tekst fylder mere og mere – især for de introverte.

»Jeg møder mange, som er introverte, men som på skrift udfolder sig og er langt mere ekstroverte. Det er prototypen på det. Men jeg synes ikke længere, at det kun er de introverte, som foretrækker tekst. Jeg ser det hos mange andre typer også,« siger hun.

Allerede i 2010 skrev den amerikanske professor Jim Willis fra Azusa Pacific University i Californien blog-indlægget »Fra introvert til textrovert«. En af hans studerende havde fortalt ham, at der fandtes et ord for en person, som kan åbne sig online, men har svært ved at gøre det ansigt til ansigt. Nemlig textrovert.

Han tog det til sig ved at lave en undervisningssession online. Der så han nogle af dem, han kalder »mundlamme i det almindelige klasselokale«, kommentere hans undervisning uddybende på skrift.

Omkring fem år senere dukker ordet op herhjemme, og sidste år var det et af de nominerede ord til Årets Ord, som P1-programmet »Sproglaboratoriet« og Dansk Sprognævn kårer. Der findes ikke forskning om emnet, og det er på den måde stadig et begreb, som folk bruger for sjov. Men flere kan genkende det.

En af de første var Lene, som medvirkede i den seneste sæson af DR1-programmet »Gift ved første blik«. På sin blog skrev hun i november sidste år, at hun var stødt på begrebet og i mange tilfælde kunne genkende sig selv i det.

Det er også på andre blogs, at det ses herhjemme. En kalder sig selv textrovert, fordi hun kan »genkende det med til tider at være mere sjov på skrift end i den virkelige verden«. Den udmelding skabte en lang tråd, hvor flere andre også meldte sig blandt de textroverte med kommentarer som »jeg er helt klart textrovert, er fan af det udtryk«, »jeg er ikke ret god til telefonsamtaler« og »jeg har travlt fra morgen til aften med job, børn og hverdag, og jeg gider ikke bruge tid på at tale i telefon.«

Et andet sted er det et blogindlæg, som handler om, hvordan det kan være en fordel for de introverte, at arbejdsgivere ved, at mange af dem også er textroverte. Det giver de introverte muligheden for at blive lidt mere ekstroverte, når det bare kan gøres på skrift.

At være textrovert er helt klart et begreb, der lever på nettet. Eksempler er der kommet endnu flere af det seneste år. For det er en del af tiden, lyder det fra psykolog Lise August.

»Det er opstået, fordi der er et behov for det. Det er blevet lettere at bruge tekst til at kommunikere. Tiden tvinger os til at møde folk i teksten, og det gør måske også, at flere foretrækker det nu end tidligere,« fortæller hun.

Det er især de unge, som er textroverte. De vælger i hvert fald oftest tekst, når de kommunikerer på sociale medier, lyder det fra Christiane Vejlø, digital trendanalytiker hos Elektronista Media.

»Vi ved, at yngre mennesker bruger talefunktionen meget lidt. De indgår hellere i chatsamtaler på Messenger, WhatsApp eller Snapchat,« siger hun.

De unge er vant til hele tiden at være i kontakt med deres venner og bekendte gennem digitale medier. Ifølge professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen vælger mange tekst, fordi de føler sig mere sikre i deres kommunikation.

»De fleste – og især unge mennesker – er i dag meget bevidste om, hvordan de opfattes. I virkeligheden kan man ikke tænke sig om, inden man svarer, og frem for alt kan man her ikke se reaktionen. Man er mere beskyttet og dækket på skrift. Der er noget afslappet i at kommunikere på den måde,« siger han.

Hos Børns Vilkår har man oplevet stor fremgang i Børnetelefonens skriftlige rådgivningsformer, som blandt andet er SMS- og chatrådgivning. I de seneste 10 år har de skriftlige henvendelser gået fra at udgøre 10 procent af alle henvendelser til 57 procent.

»Børnene fortæller, at de kan tænke meget mere over, hvad de skriver. Det betyder rigtig meget for dem, når det gælder alvorlige emner, at de har roen til lige at sidde og formulere sig, før de sender det af sted,« fortæller Trine Sindahl, der er psykolog hos Børns Vilkår og skriver ph.d. om Børnetelefonens SMS-rådgivning.

I dag kommunikerer børn og unge konstant på mange forskellige platforme – både ansigt til ansigt og på skrift via sociale medier.

»De flyder ind og ud. Men der er klart en stærk tendens lige i den her teenagealder til at have en præference for at skrive,« fortæller hun.

Og ifølge Lise August vil vi komme til at se endnu flere, som vil kunne genkende de textroverte træk.

»Det er helt klart, at vi vil se det endnu mere. Personlighedens måde at udtrykke sig på formes af udviklingen i samfundet. Tidligere blev man måske anset for at være uhøflig eller genert, hvis man klarede tingene over mail eller SMS. Nu er det mere legitimt at kommunikere på skrift,« siger hun.