Epokeskabende dippedutter og maskiner

Danmarks Tekniske Museum har 50.000 maskiner, fly, biler og andre genstande. Kan den unikke samling skabe interesse hos vor tids unge it-brugere? Museets nye chef Jesper Buris Larsen mener absolut ja.

Foto: Liselotte Sabroe. Udstillingen på Danmarks Tekniske Museum består af både gamle og nyere objekter.
Læs mere
Fold sammen

Danmarks Tekniske Museum viser dansk teknologi i hele sin bredde fra 1700-tallets første maskiner over de tidligste danske biler til de nyeste it-påhit. Museet ligger på Fabriksvej, en uundseelig lille vej i Helsingør-området. Bygningen er en gammel maskinhal, der overrasker, når man træder ind, for kæmpe flymaskiner, smukke automobiler, sindrige dampmaskiner og herlige opfindelser pryder det rustikke rum.

På trods af den afsides beliggenhed, så finder godt 50.000 mennesker hvert år frem til museet. Det har netop fået en ny leder, Jesper Buris Larsen, der kommer fra en stilling som kommunikationsleder i det internationale firma F.L. Smith. Museet viser godt 15.000 genstande frem i de store rum, men på lager har man yderligere 40.000 genstande, der afspejler den teknologiske udvikling i Danmark.

Man kan undre sig over, at en ung mand på 41 år fra dansk erhvervslivs top nu sætter sig i spidsen for Danmarks Tekniske Museum, men Jesper Buris Larsen er uddannet som historiker med speciale i netop dansk teknologihistorie og ikke bleg for selv at reparere sin bil og bygge både.

Men han står over for en stor opgave, for ganske vist er museet velbesøgt af børnefamilier, men ambitionen er at skabe en fortælling om mennesket og maskinen, der kan inspirere en ny generation af iværksættere og ingeniører og samtidig gøre det begribeligt for unge mennesker, at vor fysiske virkelighed med dens mange tekniske hjælpemidler har en historisk baggrund.

Virkeligheden er historisk betinget

Hvordan, Jesper Buris Larsen, vil du forklare unge mennesker idag, at tingene har relevans for dem?

»Jeg tror, at det giver sig selv, når de ser de prægtige maskiner og opfindelser, men museet kan give dem en dybere forståelse af, hvorfor tingene er som de er og give dem den nysgerrighed, der er nødvendig for at vi kommer videre som samfund.«

Kan du nævne en konkret ting?

»Vi har f.eks. en dansk kugleskrivemaskine, der blev opfundet i 1865 af den danske præst og forstander ved Det kongelige Døvstummeinstitut i København, Rasmus Malling-Hansen. Malling-Hansen eksperimenterede med at placere bogstaverne på en porcelænshalvkugle, hvor bogstaverne sad på stempler, som gik direkte gennem en halvkugle og ned på papiret. Han placerede de mest brugte bogstaver, så de blev betjent af de fingre, som kan skrive hurtigst; vokalerne til venstre og konsonanterne til højre.«

Men den slog ikke an?

»Jo, hans maskine blev produceret fra 1870 og var den første skrivemaskine, der blev solgt kommercielt. Den havde en vis succes og blev brugt på kontorer i London så sent som i 1909. Men i slutningen af 1860erne kom flere amerikanskere produkter, der mere lignede vor moderne skrivemaskine og den første med succes blev produceret af firmaet Remington i 1873.«

»Remingtons skrivemaskine havde arme, og tastauret sad, så armene ikke kom i vejen for hinanden, hvorfor bogstaver og tegn blev placeret på en speciel måde. Den måde at lave tastatur blev bevaret, da man gik over til elektroniske skrivemaskiner og iphones, selv om det ikke var nødvendigt.«

»Så vi har altså en fysisk virkelighed, der ikke er naturgiven, men historisk betinget og virkeligheden havde set ganske anderledes ud, hvis den danske kugleskrivemaskine havde vundet konkurrencen.«

Og vil det skabe en eftertanke hos de unge mennesker?

»Det tror jeg, for den fortælling betyder jo, at intet bare er naturgivent, men skabt af mennesker og at virkeligheden kan se anderledes ud. Den erkendelse er jo forudsætning for, at vi kan omskabe tingene og finde på nye ting.«

Foto: Liselotte Sabroe. Rasmus Malling-Hansens kugleskrivemaskine. Fold sammen
Læs mere

Mennesket og maskinen

Danmarks Tekniske Museum har en unik samling af tekniske genstande, der gør den til et museum på linje med de bedste i europæiske storbyer. Den forrige direktør Jens Breinegaard indsamlede gennem sit virke i 30 år systematisk genstande med en teknologisk værdi ind. Desuden fik man løbende bidrag fra private samlere og samlinger, der gør, at museet idag er særdeles velforsynede med både ældre og nye genstande.

Man har i museet gjort særlig meget for at følge med tidens nyeste påhit, så samlingen ikke virker forældet og man har netop afsluttet en særudstilling om robotter. Jesper Buris Larsen peger desuden på, at museet kan fremvise den sidste nye Fisker Karma bil. Henrik Fisker var gennem en årrække Tesla-firmaets chefdesigner, men han skabte også sin egen Fisker Karma bil.

Nu står denne Fisker Karma i Danmarks Tekniske Museum lånt ud af en privat samler. Museet kan også fremvise det gamle Starfighter kampfly, der var forgængeren for F16 kampflyet, men Starfighteren kunne forunderligt nok flyve væsentligt hurtigere end F16. Man kan også se Danmarks første computer Dask og Danmarks første køretøj Hamlet og meget andet.

Jeres maskiner og genstande er smukke og tankevækkende, men hvor er mennesket i jeres udstilling?

»Du rammer ned i det centrale, for det er min ambition netop at fortælle historien om samspillet mellem mennesket og maskinen. Vi kan lade folk se, at teknologien er forudsætningen for vor verden og vor dagligdag. Meget teknologi kan måske virke fremmed, men her kan vi gøre det forståeligt, levende og relevant.«

Ikke bange for konkurrence

Unge menesker elsker jo også mennesket bag opfindelser og maskiner. Hvem var denne Eiffel, der byggede Eiffeltårnet og hvem var egentlig Neil Armstrong, der vandrede på månen? Er det også den slags menneskelige historier, som I nu vil priorietere højere?

»Så absolut. Vi har f.eks. den danske opfinder Ellehammers samling og Ellehammer var en uhyre spændende mand, der patenterede en lang række opfindelser og altså også opfandt den første danske flymaskine. Selvfølgelig skal hans historie også fortælles.«

Unge mennesker ser medier, hvor alt kan fortælles. Er det ikke en hård konkurrence?

»Egentlig ikke, for vi kan byde på den unikke fornemmelse at lade de unge mennesker røre ved genstandene og det giver en helt anden oplevelse.«

Men hvordan kan i vise it-ting frem på en skæg og indlevende måde?

»Vi kan netop fange børnene ved at vise, at der er meget andet end en skærm. Der er en historie bagved og en lang udvikling. Ja, de vil gerne se Neil Armstrong vandre på månen, men vi kan vise dem, at forudsætningen er en raketmotor og vi kan lade dem røre ved raketmotoren. Det kan skærmen ikke og vi har dermed en gigantisk fordel. Det er også derfor, at de store tekniske museer i London og Berlin er blandt de mest besøgte museer overhovedet.«

Museum med social funktion

Der er et stykke vej at gå, før I kan sammenlignes med de store udenlandske tekniske museer?

»Ja, men vi har genstandene, men vi skal både modernisere fortællingen, bringe mennesket mere ind og måske skulle vi også kigge os efter nye udstillingslokaler. Bygningen ligger lidt afsides og rummene er ikke isoleret og det vil koste en fomue at isolere dem.«

Har du konkrete tanker om en flytning?

»Der eksisterer i Helsingør lige ved siden af Kulturværftet og det nye Søfartsmuseum nogle store bygninger, der tidligere var værftets byggehaller. De er ganske velegnet og placeringen i nærheden af de andre museer vil være særdeles fordelagtig.«

I er på finansloven med godt 6 millioner kr, men I er en selvejende institution, hvor Dansk Industri vælger bestyrelsesformanden. Giver det en fordel, så du kan sikre dig økonomisk støtte fra f.eks. erhverslivet?

»Den slags har traditionelt ikke været let i Danmark, hvorimod man i andre lande har en bedre tradition for midler fra erhvervslivet, men jeg tror på, at vi kan få øget støtte. Desuden har vort museum en ikke uvæsentlig social funktion, idet vi har mange frivillige mænd, der er uundværlige for et sådant museum. Normalt kan det være svært for mænd på pension at finde interessante sysler, men netop Danmarks Tekniske Museum giver en unik mulighed for mænd.«