Engleskole truer norsk kongehus

Prinsesse Märtha Louise risikerer at sætte den norske kongefamilies omdømme over styr, siger historikeren Jes Fabricius Møller. Prinsessen tager 22.000 kroner for at skaffe sine elever i kontakt med englenes verden.

Norges prinsesse Märtha Louise har sat sindene i bevægelse, fordi hun kan tale med engle og vil tjene penge på det. Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den norske prinsesse Märtha Louise har i løbet af de sidste par uger været på alles læber i Norge. Det skyldes, at prinsessen, som er datter af den norske kong Harald V og dronning Sonja, har åbnet kursusvirksomheden Astarte, hvor elever mod at betale et kursusgebyr på godt 22.000 danske kroner angiveligt kan komme i kontakt med engle. Selvom knap hver anden af hendes landsmænd deler Märtha Louises opfattelse af det overnaturlige og englenes verden, har prinsessens »engleskole« vakt uhyre debat, ikke mindst blandt teologer og gejstlige. Blandt andre har formanden for det norske lutherske missionssamfund opfordret Märtha Louise til at melde sig ud af den norske folkekirke. I Sverige har forfatteren Jan Guillou opfordret prinsessen til at søge lægehjælp.

»Hvis man ikke er katolik og samtidig påstår, at man kan tale med engle, så er man måske lidt småtosset. Især hvis man også siger, at man kan kommunikere med heste. Så bør man søge læge,« siger Jan Guillou med henvisning til at prinsessen også har hævdet, at hun kan heale og tale med heste.

Den hidsige polemik fik forleden prinsessen til at gå i hi for den norske presse, men i weekenden blussede debatten op med fornyet styrke, da prinsessen i et TV-interview svarede på kritikken og udråbte sig selv til mobbeoffer.

Herhjemme mener historikeren Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet, at prinsessen med sin åndelige forretningsvirksomhed forsøger at få en umulig kabale til at gå op.

»På den ene side begår hun en slags åndeligt ungdomsoprør ved at beskæftige sig med noget, der ligger meget fjernt fra den norske folkekirke, som kongefamilien er tæt knyttet til. På den anden side synes hun at udnytte forretningsmæssigt, at hun er medlem af kongefamilien. Og man kan ikke gøre begge dele,« siger Jes fabricius Møller.

Prinsesse Märtha Louise er den fjerde i arverækken til den norske krone, men har frabedt sig den royale apanage og skal derfor forsørge sig selv. Dronning Sonja har med forsigtighed udtalt sig positivt om datterens kursusvirksomhed, men fra mange sider i det norske samfund har der været frygt for, at prinsessen skader det norske kongehus.

»Uanset om prinsessen ønsker det eller ej, så er hun født ind i denne familie, og den plads kan hun ikke løbe fra. Hvis jeg var den norske konge, ville jeg være noget bekymret. Man kan roligt sige, at den norske kongefamilie er ved at have opbrugt sin kvote af den slags moderniseringsforsøg,« siger Jes Fabricius Møller.

Prinsessen har tidligere på sin hjemmeside lovet eleverne på sin nye skole, at de kommer i kontakt med engle. Kritikere, heriblandt en fremstående norsk jurist, hævdede, at skolen dermed lovede mere, end den kunne holde. Det er nu ændret til, at skolen vil »forsøge at komme i kontakt med engle.«

Charlotte Christensen, der har skrevet »Gyldendals bog om engle« mener, at sagen om den åndelige prinsesse forarger mere i Norge, end den ville gøre i Danmark. I Norge er de kristne dogmer tættere på almindelige menneskers bevidsthed end i Danmark, siger hun. Men i flere henseender er prinsesse Märtha Louises engleskole generelt i konflikt med protestantisk teologi.

»Englesamtalen« strider mod luthersk tankegang om ikke at sætte en instans mellem Gud og mennesket, siger hun.

»Selvom engle også findes i den protestantiske gudstjenestes billedsprog, er det helt centralt, at enhver kan henvende sig direkte til Gud og ikke behøver at lade engle varetage kommunikationen med Himlen,« siger Charlotte Christensen.

Märtha Louises skole er navngivet efter den mellemøstlige gudinde Astarte, der er forbundet med fertilitet, seksualitet og krig. Engle var et vigtigt element i både den førkristelige og i det oldkristne univers som formidlere af Guds vilje, men også som en slags personlige beskyttere, som man kunne henvende sig til med særlige problemer. I lighed med de katolske helgener fandtes der engle, der tog sig af tandpiner eller øjenproblemer. Siden søgte den kristne kirke at nedtone englenes rolle.

»I løbet af de sidste ti års tid har engle fået et comeback i en slags genkatolicering i lille skala, hvor folk bruger dem som en måde at komme i direkte kontakt med det guddommelige og som budbringere af ønsker,« siger Charlotte Christensen.