Englands fortabte sønner

Instruktøren Shane Meadows har i »This is England« drejet en rå men også morsom og bevægende film om drengen Shaun, der bliver mand på den hårde måde i Thatchers fattigfirsere.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Året er 1983, og 12-årige Shaun har for nylig mistet sin far, der er blevet dræbt under Falklandskrigen. Sammen med sin mor er han flyttet til et nyt kvarter, hvor han har svært ved at finde sig til rette og bliver mobbet i skolen.

Men sommerferien bringer nye venskaber med sig, da en gruppe af skinheads, ledet af den flinke Woody, tager ham til sig. Med sorte Dr. Martens-støvler, opsmøgede jeans med seler og tætbarberet isse møder Shaun en ny verden af piger og pints. Imens bliver stilen på lydsiden lagt af et soundtrack af ska, reaggae og punk.

Alt ånder idyl, indtil Woodys gamle mate, den racistiske Combo kommer ud af fængslet. Sammen med sit enorme brød af en lakaj begynder han at værge medlemmer til National Front blandt vennerne.

»Når man er 12 år gammel og bor i en by, hvor ingen kan finde arbejde, ja så er det nemt at falde for den der sang med, at det er fejlfarverne, der er skyld i det hele,« har Shane Meadows sagt i forbindelse med »This is England«.

Det er hans egen oplevelse af at vokse op i den lille engelske by Uttoxeter i Margaret Thatchers fattig-firsere, der har inspireret handlingen i filmen. Og det er højst sandsynligt også grunden til, at denne hans sjette spillefilm skildrer sit miljø så fuld af indlevelse.

De skaldede machomænd drikker te med mælk og er mere bange for Shauns mor end for politiet, når hun opsøger dem på den lokale pub, vred over at se sin rødblonde søn skaldet.

Tonen i »This is England« er kærlig og humoristisk. Selv om den bliver noget mere sammenbidt, da ekstremisterne lokker Shaun til sig, oplever man hele vejen den fintfølende fornemmelse for personerne også for skurkene. Deri består Shane Meadows bedrift.

I løbet af filmen følger vi Shaun, der går fra dreng til mand på den hårde måde. Han spilles med lige dele karisma og møgunge af den 13-årige Thomas Turgoose, som instruktøren fandt på et projekt for børn og unge med problemer.

Men det er den følelsesmæssigt skamferede Combo, der er den virkelige hovedperson. Det er i hans øjne, vi skimter det svigt, som filmen synes at mene karakteriserer en generation, gjort faderløs af krig og arbejdsløshed. Det er her, vi finder smerten, der avler vold.

Combo spilles af Stephen Graham, der som regel spiller bølle, men her viser en spændvidde i sit skuespil. Hans portræt af Englands fortabte søn er rystende. Man forlader biografen med bankende hjerte, påén gang bevæget af filmens blødende skæbner og beruset af eminent fortællekunst.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.