Engelsk vinder terræn på højere uddannelser

Mens Folketinget i går mere eller mindre begejstret diskuterede sprogpolitik. Og mens Dansk Sprognævn gennemgående advarer mod, at det danske sprog lider domænetab til engelsk.

Københavns Universitet 2006. Rektor Ralf Hemmingsen hilser på de studerende - på dansk. Foto: Kristian Brasen Fold sammen
Læs mere

Så møder man mindre bekymring i ledelserne på højere læreanstalter som Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School. Her formuleres sprogpolitikker, der giver mere plads til engelsk ud fra princippet om parallelsprog. Kort og lidt populært sagt dækker begrebet over, at undervisningen skal gå på to sproglige ben: Et dansksproget, så de studerende uddannes til arbejdsmarkedet herhjemme, og et engelsksproget ben som sikrer, at både de studerende og selve forskningsniveauet kan konkurrere på den internationale scene.

»Engelsk skal i stigende grad anvendes som undervisnings- og lærebogssprog, hvor det er relevant i undervisningen og som forskningens lingua franca (her forstået som fællessproglig platform, red.),« lyder det i udkastet til en sprogpolitik for Københavns Universitet.

Og ifølge Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, er det ikke sådan, at man nu inviterer en sproglig gøgeunge inden for dørene. Hun deler heller ikke Dansk Sprognævns bekymring om, at det engelske sprog vinder frem ved at sive fra toppen af uddannelsessystem og ned igennem befolkningen.

»Jeg ser ikke den store trussel på Københavns Universitet. Tværtimod mener jeg godt, at man kan opruste på begge områder. Jeg er selv opvokset som tosproget og mener ikke, at mit dansk er blevet ringere af, at jeg også kan tysk,« siger hun.

Samme holdning finder man på Aarhus Universitet, hvor Erik Meineche Schmidt, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, har været med til at formulere sprogpolitikken. Men han påpeger, at nogle fag må gå mere på to ben end andre: Hvor f.eks. humanistiske fag har tætte forbindelser til kulturen og sproget i Danmark, så er hans egne naturvidenskabelige fag kun i meget ringe grad bundet af geografi og kulturarv.

»Man kan ikke sætte sig ned og sige: Nu vil vi kun undervise på dansk for at styrke det danske sprog. Så ville vi sejle fuldstændig agterud i internationaliseringen og globaliseringen. Det er helt utænkeligt, at det kunne være en option. Omvendt mener jeg ikke, at alt på danske universiteter nødvendigvis skal foregå på engelsk, fordi det vil gå ud over sproget og have netop domænetab som følge,« siger Erik Meineche Schmidt.

Ole Helmersen, der er lektor på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, har været tovholder på Copenhagen Business Schools' detaljerede sprogpolitik, der fylder et dokument på ti sider på hjemmesiden. I dokumentet står der bl.a., at CBS fortsat vil fremme dansk som et komplet sprog til brug i undervisning og forskning, men at det også her anerkendes, at engelsk er »de facto lingua franca i det akademiske miljø« på en række af CBS' forskningsområder.

»Vi kan godt se, at der kan være tale om et problem, når der tales om domænetab, men vi har ikke af den grund planer om parallelle undervisningsforløb på dansk og engelsk. Det bliver kun aktuelt, hvis det er noget, som Folketinget pålægger os,« siger Ole Helmersen.

Når CBS vægter engelsk højt, skyldes det ifølge Ole Helmersen, at institutionen er aktør på et internationalt uddannelsesmarked, og det ville ikke være muligt at tiltrække udenlandske studerende, hvis undervisningen foregik på dansk.

Ole Helmersen mener desuden, at det på den baggrund er urimeligt at forlange, at det er universiteterne, der skal agere røgter for befolkningens brug af det danske sprog.

»Jeg forstår skam godt bekymringen for det danske sprogs fremtid, men jeg mener, at der er en større gevinst ved at styrke undervisningen i både dansk og udenlandske sprog allerede i folkeskolen. Og hvis danskernes generelle sprogbevidsthed bliver højnet, tror jeg nemlig slet ikke, at det danske sprog på nogen måde er i fare,« siger Ole Helmersen.