»Sweep the legs,« siger sammenbidte sensei Kreese til sin sortklædte karatekæmper, Johnny Lawrence.
Det er finalen til The All Valley Karate Championship mod ærkerivalen Daniel LaRusso, og Johnny er bagud 0-2. Mister han ét point til, mister han titlen, som han vandt i fjor. Han glor overrasket på sin træner, der direkte beder ham om at bryde reglerne og gå efter at forværre Daniel LaRussos skade.
»You have a problem with that?« spørger sensei Kreese, men betoner spørgsmålet som en ordre.
»No, sensei,« svarer Johnny fåret.
»No mercy,« understreger Kreese.
Hvad der følger er konklusionen på »The Karate Kid« fra 1984 og samtidig en af de mest hårdtslående afslutninger i et sportsdrama nogensinde. Johnny Lawrence vælger at følge sin senseis råd, og Daniel-san kæmper ikke blot for sejren, men for sin førlighed, indtil tranesparket, som vist på billedet herover, sætter det elegante punktum på en film, der bjergtog millioner i 80erne og stadig står skarpt i erindringen hos mange af os i dag.
Men hvad blev der af den fredfyldte Daniel-san og dystre Johnny Lawrence? Det har vi endelig fået svaret på nu, hvor streamingtjenesten Youtube Premium netop er blevet lanceret i Danmark, og første sæson af »Cobra Kai« ligger klar på serverne (de første to afsnit kan streames frit uden abonnement). Jeg har slugt samtlige 10 afsnit, der er velinstruerede, velspillede og vældigt overraskende rent plotmæssigt.
Et fantastisk element ved serien er, at hovedfortælleren nu er Johnny Lawrence, og han har fået voldsomt ondt i livet. Alkoholiseret og fremmedgjort fra sin ekskone og teenagesøn er han kan-aldrig-lykkes-typen, hvis machocharme man bliver nødt til at holde af. Johnny indser, at han for at finde en retning for sit liv bliver nødt til at genåbne sin barndoms karateklub, »Cobra Kai«, og give sine erfaringer videre til en ny generation af utilpassede unge i The Valley. Bliver han blot en ny sensei Kreese, eller finder han en form for frelse gennem slå-først-tænk-aldrig-mentaliteten, der kendetegner hans forståelse af kampsporten?

Succes skorter det til gengæld ikke på hos Daniel-san, der har en intelligent og smuk hustru, to børn, et hus i det pæneste kvarter. Han er indehaver af en bilforhandler, der kører som smurt. Men succesen har vakt en slesk arrogance i ham, som han forsøger at skjule bag sin drengede charme. På den måde udvisker serieskaberne den meget klare kamp mellem det gode og det onde, der kendetegnede 80er-filmen, og har moderniseret historien på en troværdig måde. Faktisk vil jeg påstå, at dette er en af de stærkeste genoplivninger af et 80er-koncept, vi har set indtil videre. Og der har været en del.
Det er også værd at understrege, at serien i den grad også fungerer, når vi følger den nye, yngre generations karatedrømme og kampe for kærligheden. Også blandt de velcastede teenagere er skellet mellem god og ond (med enkelte undtagelser) mere uklar, og det kommer helt bag på én, at de stærkeste scener i denne første sæson rammer lige i mellemgulvet.