Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det ser ud til, at filminstruktøren James Cameron planlægger at gå stjernekrigsskaberen George Lucas i bedene. I hvert fald har han over for The New York Times antydet, at han måske vil lave både en tredje og en fjerde film indenfor Avatar-universet.
Ifølge avisen ønsker den 57-årige Cameron fremover ikke lave andet end dykkerekspeditioner og film – men vel at mærke kun film, der handler om den blå planet Pandora og dens indbyggere.
- De sidste seksten år har jeg lavet to film og otte dykkerekspeditioner. Jeg er egentlig ikke interesseret i at udvikle andre film. Jeg har en ”Avatar”-forretning. Så jeg laver en Avatar 2, en Avatar 3 og måske en Avatar 4, siger James Cameron, der heller ikke gider at producere andres film mere.
Gennem de sidste 16 år har Cameron - udover nogle dokumentarfilm om Titanic-forliset - kun instrueret storfilmene ”Titanic” og ”Avatar”, der begge slog talrige biografrekorder. Den anden Avatar-film forventes at have premiere i 2015, mens der endnu ikke er sat dato på de efterfølgende film om de blå rumvæsener.