Endeligt opgør med monopoltiden

Lars Rix, kulturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hos DR har man varmet op til debatten i et stykke tid. Nærmest hver gang der er blevet vist en trailer for et af stationens mange programmer, har det været med henvisning til public service. Som om DR gerne vil sige: »Det, De ser på nu, kære seer, er endnu et eksempel på, hvad De får af god kvalitet under betegnelsen public service.«

Hos Kulturministeren har man også kredset om den varme grød i et stykke tid. Der hersker næppe længere nogen tvivl om, at Bertel Haarder hellere end gerne vil kigge nærmere på især DRs fremtidige rolle og position i det danske medielandskab, og kulturministeren har da også venligt, men bestemt presset på for at det udvalg, der i et stykke tid har kigget på, hvordan fremtidens public service skal formes, skulle offentliggøre deres anbefalinger, inden årets udgang.

Og på mandag kommer den så. Rapporten fra Public Service-udvalget. Ikke meget er sluppet ud på forhånd, men mon ikke man roligt kan konkludere, at udvalget med Connie Hedegaard i spidsen i hvert fald har forsøgt at manøvrere sig uden om de værste politiske faldgruber i dets arbejde, også selv om en vis stillingtagen naturligvis ikke kan undgås.

I den forbindelse vil det være en overraskelse af de større, hvis udvalget ligefrem vil anbefale endnu mere public service lig den vi har i dag - altså et endnu større DR. En sådan konklusion vil i hvert fald skabe ramaskrig blandt de private medier, der i dag vånder sig under DRs massive tilstedeværelse - ikke mindst på de digitale platforme, hvilket der snart må gøres noget ved.

Nej, rapporten kommer efter al sandsynlighed til at handle mest om, hvor snitfladerne i fremtidens public service skal lægges, herunder, hvad public service reelt skal dække over i fremtiden. For sagen er jo, at det i dag dækker over stort set det hele. Det vil sige, at et dansk public service-medie i dag er forpligtet til at levere alt fra nyheder, oplysning og undervisning til kunst og underholdning.

Og det er netop her, man for alvor bør gribe ind, hvis man vil ændre noget radikalt. Det er jo åbenlyst for enhver, at den nuværende definition er en reminiscens fra monopoldagene, hvor statsradiofonien havde en forpligtelse til at levere oplysning til borgerne om samfundet og dertil et flimrende slumretæppe af underholdning.

Lad os derfor få en diskussion om, hvad public servicenyheder, - oplysning, - undervisning, - kunst og ikke mindst - underholdning reelt set er. Er det X Factor og Den store bagedyst? Er det Deadline og Debatten? Er det Danmarkshistorie og kunstquiz? Og er det for alle? Lad os håbe, at rapporten fra Public Service-udvalget for alvor tager hul på denne debat. Det er på tide.