En varm kilde af vilde historier

Solbjørg Højfeldt er stærk og usentimental i den islandske monolog om »Kvinden ved 1000 grader« på Aveny-T.

Solbjørg Højfeldt portrætterer en skrøbelig gammel kvinde med den indre styrke intakt. Fold sammen
Læs mere

Hun blev forladt af sin SS-far midt på banegården i Hamborg under Anden Verdenskrig. Hendes kæreste eje er en håndgranat. Hun boede i et blikskur i Buenos Aires, da Peron blev præsident. Hun har mistet et barn og den eneste mand, hun har elsket. Er blevet voldtaget og har »skrællet« ligene i Tysklands ruiner.

Nu er hun som 80-årig flygtet fra plejehjemmet »forklædt som skrald på hjul« og er flyttet ind i en garage med en bærbar computer, en stang cigaretter og håndgranaten. Her venter Hera kun på at kunne gøre brug af den booking hos ligbrændingen, hun har foretaget. Reelt er hun endnu ikke »Kvinde ved 1000 grader«, som forestillingen på Aveny-T hedder, hun bliver det først, når hun glider ind i ovnen.

Alligevel er hun også en kvinde, ikke ved, men på 1000 grader. Hun brænder stadig, hun har brændt sit lys i både begge ender og midtpå og mange – især mænd – har uden tvivl brændt sig på hende.

Solbjørg Højfeldt viser nænsomt en gammel, træt kvinde, der nok er svag i lemmer og bevægelser, men som ikke har mistet sin indre styrke. Den stråler igennem i alt, hvad hun fortæller os fra sit mere end almindeligt tumultariske, men temmelig underholdende liv.

Fem kvarters lytten til livet

Instruktøren Therese Willstedt har befriende gjort en dyd ud af rammen: En næsten tom garage, en kvinde der ikke er så mobil, men til gengæld fyldt med fantastiske historier og ord der tindrer. Så der sidder Solbjørg Højfeldt i Birgitte Mellentins stærkt skrånende, sorte tragt af en scenografi i grønt, poset tøj, usminket og med livløst hår. Vi ser en venten på døden, men det er livet, vi lytter til.

Og som vi vil have mere af. Derfor er det et godt greb, at der ikke står noget imellem os og Solbjørg Højfeldt, imellem vores lytten og hendes fortælling.

Karen Maria Bille og Solbjørg Højfeldt har skåret Hallgrímur Helgasons roman ned til fem kvarters teater. Der er skåret ind til benet, måske også ridset i knoglen? I ny og næ er der handlinger og forløb, der mangler en optakt eller blot en svag begrundelse, ender der flagrer lidt løst.

 

Men i det store perspektiv er Solbjørg Højfeldts Hera stærkt spillet. Helt usentimental, rolig og bevidst om det liv, der har været, og den død, der nu kommer. Hun suger os ind til sig i tragtens mørke, selv om vi ved, at dér venter kun undergangen.

Hvad: Kvinden ved 1000 grader

Hvem: Dramatisering af Karen Maria Bille og Solbjørg Højfeldt. Efter roman af Hallgrímur Helgason. Personinstruktion: Therese Willstedt. Scenografi: Birgitte Mellentin.

Hvor: Aveny-T. Til 28. april. Teater Nordkraft 14. september-1. oktober. Aarhus Teater 2.-4. november.