En ung mands udbrud har genantændt en tilbagevendende debat: »Dette problem er fuldstændig at sidestille med racisme«

Efter at tennisspilleren Holger Rune kom med homofobiske tilråb på banen, er debatten om homofobi i sportens verden atter blusset op. Men noget har ændret sig – og ekspert tøver ikke at smide en opsigtsvækkende sammenligning på bordet.

Lige nu er ved at blive undersøgt, om tennisspilleren Holger Rune skal mødes med sanktioner efter homofobisk udbrud. Men sagen er langt større end ham, lyder det nu. DANIEL LEAL-OLIVAS

Denne artikel kunne være skrevet mange gange før. Selvfølgelig krydret med andre hovedpersoner og konkrete udbrud.

Selvom fænomenet homofobi i sport er diskuteret, endevendt utallige gange og gransket i store undersøgelser, bliver der fortsat råbt »bøsserøv«, og hvad der er værre, på banen. Der findes ikke mange åbent homoseksuelle sportsudøvere, og studier viser, at seksuelle minoriteter vender ryggen til sportsklubberne.