En uge som Gud

»Bruce den Almægtige« med Jim Carrey rummer inspireret komik.

Selv Gud kan vel trænge til en lille ferie - måske er han træt af at læse om præsten i Taarbæk? - og overraskende vælger han imens at overdrage sin almagt til den temmelig kiksede TV-reporter Bruce Nolan i Buffalo i staten New York. Herrens veje er jo uransagelige.

Selvfølgelig er taberen Bruce henrykt over sine nye divine evner, men fjolset vælger at misbruge dem til egen vinding, og det var næppe Vorherres hensigt, så naturligvis går det galt - indtil Bruce bliver klogere og mindre egoistisk, for »Bruce den Almægtige« er en opbyggelig film, der til slut bliver lige lovlig klæbrig.

Heldigvis er den også en komedie, og som sådan har den, om man så må sige, guddommelige højdepunkter samt en oplagt hovedrolle til Jim Carrey. Han har i de senere år ikke haft det helt nemt med sin karriere, for hans behjertede forsøg på at gøre sig gældende i mere seriøse roller - i film som Milos Formans »Man on the Moon« og især Frank Darabonts »The Majestic«, der herhjemme kun blev udsendt på video - har ikke behaget hans komikhungrende fans, og efter disse kommercielle fiaskoer lykkes det ham i »Bruce den Almægtige« at finde en ret vellykket balance mellem det morsomme og det meningsfulde.

Ganske vist har filmen det problem, at Bruce Nolan fra første sekund er så selvoptaget en nar, at det er svært at følge hans usædvanlige skæbne med sympati. Men Jim Carrey holder sin brændende trang til at overspille nogenlunde under kontrol - faktisk fremtræder han nærmest som skabsskabekrukke - og det fører takket være et ganske begavet manuskript til inspirerede øjeblikke, for eksempel da Bruce tester sine mirakuløse evner ved at skille en portion tomatsuppe på samme måde, som Gud skilte vandende for Moses.

Blasfemisk er det ikke, tværtimod, og ingen kunne være mere velegnet til at spille Vorherre end den majestætiske Morgan Freeman, der beriger rollen med sin enestående værdighed samt en fin portion underspillet humor. Jennifer Aniston er også god som Bruces hårdt prøvede kæreste, og så gedigne navne som Philip Baker Hall (p.t. aktuel i Lars von Triers »Dogville«) og sangeren Tony Bennett (på onsdag aktuel på Copenhagen Jazz Festival) bidrager til, at filmen hæver sig højt over de hysteriske farcer, som Jim Carrey engang dyrkede.

En smagssag er og bliver hans grimasserende stil, men »Bruce den Almægtige« rummer et par scener, hvor i hvert tilfælde denne anmelder fik tårer i øjnene af latter, og bedre kompliment kan man vel ikke give filmen.