En uafrystelig dokumentation af et hemmeligt USA – og ni andre store oplevelser i byen

Guide: Museer, gallerier og byrum bugner af potente udstillinger, værker og arkitektur, der blot venter på at forføre gæsternes sultne sanser. Her guider Berlingskes anmeldere til de bedste oplevelser inden for kunst og arkitektur lige nu.

I kunstmuseet Louisianas kælder kan man frem til slutningen af maj se Taryn Simons værker i udstillingen »Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Udstilling på Louisiana handler om sorthed og hvidhed

Berlingskes Holger Dahl har været et smut forbi udstillingen »Arthur Jafa: Magnumb« på Louisiana, og det var en god oplevelse.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Udstillingen er derfor meget velkommen og meget øjenåbnende, fordi man som kedelig hvid undertrykker ikke føler sig udelukket. Billederne er både direkte, tvetydige og fascinerende. Jafa er en heltedyrker og sammenstiller flere gange portrætter af jazzlegenden Miles Davis og bluesmusikeren Robert Johnson – to ikoniske sorte musikere, der i sammenstillingen bindes sammen af den hvide cigaret, de hver især holder mellem læberne.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: Arthur Jafa: Magnumb
  • Stjerner: ★★★★★☆
  • Hvor: Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
  • Hvornår: 21.4.21 – 1.8.21.

 

Sammenstillingen af en lynchning og en gruppe anonymiserede bandemedlemmer med våben kan både læses som en 1:1-kommentar – »det ene er et resultat af det andet« – eller som en mere almen meditation over menneskets natur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arthur Jafa.

Den er fin med kompasset i Helsingør

Holger Dahl har også besøgt M/S Museet for Søfart i Helsingør, der blandt andet byder på sømandsmode, og der ligger også en anbefaling til at kigge forbi.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Udstillingen samler helt oplagt en masse vandbåren inspiration op: Michael Jacksons admiralsjakke, Jean Paul Gaultiers blåstribede sømandsbluser og en fantastisk Balmain-kjole i tovværk – flot alt sammen, naturligvis – men scoopet er, at udstillingen samtidig præsenterer et udvalg af de sømandssweatre, alle danske mænd har, og fotos af nogle af de mange, mange genert smilende små drenge i matrostøj fra fortidens familiefotoalbum.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: Oceanista
  • Stjerner: ★★★★☆☆
  • Hvor: M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør
  • Hvornår: fra 21. april

Kjoledelen af OCEANISTAs udstillingsscenografi. Et undervandslandskab af koraller, farver, film og lyd. Skabt af scenografen Julian Juhlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Siw Aldershvile Nielsen.

Bedstes hus

En nyopført bygning på en berømt grund i København fik arkitekturanmelder Holger Dahls opmærksomhed. Og den gjorde ham glad.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Det er København 2.0 – et stykke helt nutidig og helt nostalgisk konceptualisme lige der midt i byen, hvor alt i forvejen blander sig på den bedste måde. Det er kort sagt et godt hus. Et hus, der passer ind. Alt i alt er »bedstemors sted« noget så sjældent som et stykke venlig konceptualisme. Et smukt formgivet hus og sådan cirka det bedste, man kunne have håbet på for byens mest velkendte tomme grund.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: byhus, Ny Østergade.
  • Stjerner: ★★★★★☆
  • Hvor: hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade.

Det er kun i boligetagerne, der er karnapper. De skal ifølge professor Carsten Juel-Christiansen opfattes som det private livs tryk mod byens anonymitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Politisk ukorrekt ryger

Berlingskes kunstredaktør Birgitte Ellemann Höegh har været et smut på Kofoeds Skole, hvor et finurligt kunstværk er skudt op. Det er hun vældig begejstret for.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Kofoeds Cigar« læner sig muntert og storskrydende op ad roadside architecture – både i husets ånd og i det konkrete formål, bygningen har. På Kofoeds Skole er der præcis lige så højt til loftet som inde i stedets nye rygepavillon. Skolen på Amager for arbejdsledige og socialt udsatte borgere, der kommer for at få støtte og tilbud om en aktiv hverdag i skolens værksteder, er et åndehul for mennesker, der nok ikke føler sig hjemme i ret mange andre offentlige bygninger. Det har Randi & Katrine sørget for, at de også kan her i det til dato smukkeste rygerum, jeg har set. Kunstnerduoens legende, skæve sprog rammer rent ind i Kofoeds Skoles sjæl, samtidig med at den tildeler den et værdigt og visuelt løft.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: »Kofoeds Cigar«
  • Stjerner: ★★★★★★
  • Hvor: Nyrnberggade 1, 2300 København S.
  • Hvornår: dørene er åbne klokken 8.00-20.00 i hverdage og weekender.

»Kofoeds Cigar«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Petersen.

Nyt rum til nyt talent

Birgitte Ellemann Höegh har også besøgt Martin Asbæk Gallery, der har barslet med en lille ny i Bredgade.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Hos Martin Asbæk Gallery hylder de talentet på vej frem i deres bageste lokaler i form af en lille, ny aflægger, Arden Asbæk Gallery. Det er galleriparret Betina og Martin Asbæks datter, Arden, der har lagt navn til det ny koncept. Hun er blot tre år gammel og repræsenterer nok de spirer, frisk fra fad, galleriet gerne vil have fingrene i og hjælpe på vej. Tanken er, at Arden Asbæk Gallery fire gange om året vil åbne baglokalerne for værker af kunstnere, galleriets ejere blandt andet har øjnet på kunstakademierne, Charlottenborgs Efterårsudstilling og Instagram, som efterhånden er gået hen og blevet en gangbar platform at orientere sig i for gallerierne.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: Looking at me looking at you
  • Stjerner: ★★★★☆☆
  • Hvor: Arden Asbæk Gallery, Bredgade 23, 1260 København K
  • Hvornår: 19. marts – 1. maj 2021

Det nye Arden Asbæk Gallery i Bredgade i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm.

​Mor med stort M

Birgitte Ellemann Höegh har haft travlt med anmelderpennen og har også set Louisianas udstilling »Mor! – Livets begyndelse«. Den bør man ikke gå glip af.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Nu er de godt 150 værker, der tidsmæssigt strækker sig fra før vor tidsregning og frem til i dag, i hus, flot og homogent installeret, med en ambition om hverken at dømme, tolke eller værdisætte moderskabet eller kunstnernes bearbejdelse af emnet. Ambitionen har været at stille værker, der i den vestlige kulturhistorie har beskæftiget sig med moderskabet, frem for et publikum, der selv må gå på opdagelse og fælde sine domme.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: Mor! – Livets begyndelse
  • Stjerner: ★★★★★☆
  • Hvor: Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
  • Hvornår: 21. april til og med 29. August.

Kaari Upson: »Mors ben«, 2018-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Hansen, Louisiana Museum of Modern Art.

​Politisk minefelt på SMK

Udstillingen Kirchner og Nolde til diskussion på SMK, har også haft besøg af Birgitte Ellemann Höegh. Hun beskriver udstillingen som »at komme ind på et topmoderne nationalmuseum i en international storby«.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Med fotostater, kort, antropologiske nedslag, videosekvenser, skitser, malerier og kunstskatte i montre forlader jeg udstillingen med en fornemmelse at, at jeg har været på et nationalmuseum i en stor og moderne metropol. Her er metoderne fra antropologiske museumsudstillinger sat overraskende godt sammen med den pastose billedkunsts penselstrøg, som jo er det, det hele handler om. Det er et fornyende og toptjekket bud på, hvordan man kan få mennesker med nye interesser ind i museumsbygningerne, godt hjulpet på vej af et emne, der kredser om en aktuel og skoldhed kunstpolitisk diskussion.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: Kirchner og Nolde til diskussion
  • Stjerner: ★★★★★☆
  • Hvor: Statens Museum For Kunst, Sølvgade 48-50 1307 København K
  • Hvornår: frem til 1. august

Emil Nolde: »Tänzerin (Danserinde)«, 1913, Städel Museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bpk/Städel Museum..

Ukendt USA i kælderen

Udstillingen »Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar« på Louisiana har også haft besøg af Birgitte Ellemann Höegh, der beskriver udstillingen som »uafrystelig«.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Hvert nedslag er endt i kun ét registrerende foto, der ved første blik er svært at afkode. Man må læse den nøgterne tekst på væggen ved siden af billedet for at forstå, hvad man står foran. For en gangs skyld giver det virkelig mening at læse teksten på væggen! På afstand fremstår hendes farvefoto smukt velkomponerede. Tæt på kommer væmmelsen eller forundringen. Findes det her virkelig? Her er egentlig ingen rød tråd. Det virker som om, hendes udstillinger er knopskudt ud fra det, der under hendes research er dukket op. Tilsammen efterlader det enorme projekt et adgangskort til ubegribelige steder, vi ellers er forment adgang til, samt en ny forståelse af USA i begyndelsen af det 21. århundrede.«

Læs hele anmeldelsen her.

  • Titel: Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar
  • Stjerner: ★★★★★☆
  • Hvor: Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
  • Hvornår: fra 21. april 2021 til 30. maj

I kunstmuseet Louisianas kælder kan man frem til slutningen af maj se Taryn Simons værker i udstillingen »Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Klassikere nyfortolket

Holger Dahl har besøgt Glyptoteket, der viser en nørdet udstilling om den internationale kunstsuperstjerne Auguste Rodin. Udstillingen er ifølge anmelderen skøn, og han kalder den »øjenguf for enhver slags besøgende«.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Med sine forskydninger og resamplings bliver Rodin en af de første billedhuggere, der på moderne vis arbejder med »skulptur« i stedet for blot »statuer«, som var det, man for det meste kaldte tredimensionelle kunstobjekter før i tiden. Rodins praksis rakte ud over det statiske, og som man overbevisende ser det på udstillingen, var det i høj grad arbejdet med de antikke fragmenter, der bragte hans kunst fremad. Glyptoteket formår at vaske støvet af en velkendt klassiker og at vise os både Rodin og stedets egne udstillingsrum på en frisk og original måde.«

Læs hele anmeldelsen her.

Titel: Auguste Rodin – Forskydninger
Stjerner: ★★★★★☆
Hvor: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7,1556 København V
Hvornår: 21. april – 15. august 2021

Rodin i sit atelier. Man ser både draperingerne og de fragmenterede antikviteter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Albert Harlingue, 1879-1964. Rodin i antik-atelieret i Meudon 1910-1912 © Musée Rodin.

Sjælden fugl i dansk kulturliv

Den danske maler Troels Wörsels værker kan også opleves på Louisiana i denne tid, og Holger Dahl har lagt vejen forbi det, han kalder »halvhemmelige papirarbejder«.

Uddrag fra anmeldelsen:

»I Danmark hørte vi ikke meget til ham før i slutningen af 1980erne, da han også begyndte at udstille mere i København. I 2007 repræsenterede han Danmark på Biennalen i Venedig og rykkede dermed for alvor også ind i den danske kunstbevidsthed. Han holdt sig dog på afstand, flyttede endda til Italien, og forblev optaget af de processer, han i sin ungdom havde sat i gang i Tyskland. Louisianas lille udstilling af Wörsel på papir er altså et perfekt sted at starte for dem, der endnu ikke kender hans kunst. Den viser alle hans yndlingspositioner, men gør det med en medrivende lethed og i en forfriskende elegant ophængning.«

Læs hele anmeldelsen her.

Titel: Troels Wörsel – Maler på papir
Stjerner: ★★★★★☆
Hvor: Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
Hvornår: 21. april – 1. august 2021

På trods af den henkastede stil er der i alle udstillingens værker tale om stringente »undersøgelser« af maleriets natur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Troels Wörsel.