En tredobbelt Helmig

Lars Rix, kultur souschef. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne uge postede jeg et to billeder af Thomas Helmig på diverse sociale medier. Ikke fordi jeg er medlem af nogen fanklub med en særlig forkærlighed for aldrende popmusikere. Nej, sagen var den at Gyldendal i denne uge havde sendt en samtalebog med den vægtige titel »Helmig og kærligheden« på gaden og i den anledning var der noget, der undrede mig.

Jeg havde nemlig modtaget to forskellige eksemplarer af bogen.

Indholdet og bagsiden var ganske vist ens, men forsiden viste to forskellige billeder af Thomas Helmig. Den ene var med billedet af »den søde Thomas« med det velkendte aarhusianske smil som gennem årene har smeltet mangt et hjerte, mens den anden var med »bad boy Thomas« fra siden med en smøg i kæften og gavtyvesmilet i mundvigen.

Konspirationsteorierne lå lige til højrebenet. Havde forlaget i første omgang trykt bogen med billedet, hvor Helmig ryger en cigaret og så i et pludseligt anfald af politisk korrekthed ændret omslaget i sidste øjeblik til et mere harmløst billede? Tanken var nærliggende, for rygning er jo ikke længere forbundet med noget tiltrækkende.

At ryge cigaretter er jo ikke en gang lig rock’n’roll længere. En gang var det til en vis grad forbundet med rebelskhed, vildskab og ofte en del af et macho-image, hvis man var mandlig ryger. I dag er det forbundet med afhængighed, svaghed og en konstant dårlig ånde at være ryger.

Det er ikke-rygeren der står inde i varmen en fredag aften og scorer point på byens barer, mens rygeren står uden for og småfryser med sin smøg i regnen. Det er ikke-rygeren, der får noget fra hånden, mens rygeren står ude på gaden og spilder tiden 8-10 gange i løbet af en arbejdsdag.

Rygerne vil sikkert hårdnakket påstå det modsatte og mene, at de arbejder meget mere koncentreret efter et par hvæs på cigaretten. Og der var da også et par enkelte kvinder på Facebook, der fandt billedet af den rygende Helmig langt mere tiltrækkende, end det, hvor han bare sidder med opadgående mundvige så brede som det fritlagte å-system i smilets by.

Og måske er det sidstnævnte som forlaget har haft i tankerne da de udgav denne bog, for ret skal være ret - cigaretforsiden var ikke en forlagsbommert.

»Helmig og kærligheden« er helt bevidst udsendt til bogbutikkerne med tre forskellige forsider så eventuelle købere selv kan vælge om de vil have den søde, sjove eller den ildelugtende udgave af popmusikeren. Smart? Måske. Klogt? Ikke rigtigt, for undertegnede er næppe den eneste, der er blevet forvirret over konceptet.

Én Helmig er mere end rigeligt for mig.