En torsdagskoncert behøver ikke være i en koncertsal torsdag aften kl. 19.30

Manglende publikum til klassiske koncerter skyldes måske, at rammerne ikke passer det moderne publikum, siger Michael Bojesen, ny chef for Copenhagen Opera Festival.

Michael Bojesen, ny leder af Copenhagen Opera Festival. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Michael Bojesen for halvandet år sagde sit job op efter flere end ti år som chefdirigent for DR Pigekoret, var det med det udtrykkelige ønske at kunne hellige sig en freelancetilværelse som komponist og dirigent.

Når han nu alligevel har sagt ja til et nyt fast arbejde som leder af Copenhagen Opera Festival, er det med hans egne ord, »fordi jobbet samler alt det, jeg har brændt for de seneste 20-30 år, nemlig at kommunikere og formidle den klassiske musik, samtidig med at jeg fortsat kan komponere og dirigere.« Vi møder Michael Bojesen en dejlig solskinsdag i sommerhuset i Veddinge Bakker, hvor han holder ferie med sin kone og de to yngste børn. Jobbet som festivalleder overtager han formelt først 1. september, men selv om der lige nu mest står strandtur og familiehygge på programmet, er han for længst begyndt at tænke over, hvordan han skal få den kun tre år gamle festival, der allerede har vist sig som en klar succes med 25.000 besøgende sidste år, til at vokse og udvikle sig yderligere.

»Det er både nemt og vanskeligt at overtage sådan et job,« siger han. »Copenhagen Opera Festival har været en enorm succes og på bare tre sæsoner etableret sig som en festival, man lægger mærke til. Så på den ene side er det bare at videreføre den hidtidige linje, som jeg synes har været rigtig. På den anden side er jeg også meget optaget af hele tiden at sikre et produkt, der er så elitært og af så høj kvalitet som muligt samtidig med, at det kommer en større del af befolkningen til gavn. Det var også netop det, mine ti år i pigekoret handlede om.«.

Ingen modsætning mellem elite og bredde

For Michael Bojesen er der ingen automatisk modsætning mellem elite og bredde, mellem at bevare en høj kvalitet og nå ud til stadig flere mennesker.

»Det er en misforståelse, at når man gerne vil formidle noget ud til en bredere del af befolkningen, så er det nok på bekostning af kvaliteten,« siger han.

»For mig handler al god formidling om, at man føler en forpligtelse til at nå et meget højt niveau, men samtidig har en bevidsthed om, at vi i den klassiske musik må gå i front for at møde folk der, hvor de er, og med de forudsætninger de har.« Fra starten i 2009 har Copenhagen Opera Festival sat en ære i at præsentere opera for folk på utraditionelle tider og steder. Og netop her ser Michael Bojesen store muligheder.

»Vi har været vant til, at kulturliv foregik i vores fritid, i en koncert-eller teatersal, med nogle fuldstændig forventelige rammer og konventioner. Men samfundet har jo ændret sig fundamentalt på den måde, at grænsen mellem arbejdsliv og fritidsliv bliver mere og mere udvisket,« siger han.

»Da DR for nogle år siden introducerede Metro-koncerter på bare 45 minutter klokken fem onsdag eftermiddag, blev de en enorm succes, og 90 procent af publikum havde aldrig hørt om de traditionelle torsdagskoncerter.

Det viser, at publikumsmangel til klassiske koncerter ikke nødvendigvis skyldes, at folk ikke interesserer sig for klassisk musik, men måske i lige så høj grad, at de rammer, man pakker den klassiske musik ind i, ikke er så interessante for det moderne publikum. Dér ser jeg en fremtid, hvor musikoplevelse og kulturoplevelse kan ske i helt andre sammenhænge og på andre tidspunkter, end vi har været vant til. F. eks. frokostkoncerter kl. 14.

Måske endda ude på arbejdspladsen. En torsdagkoncert behøver ikke være torsdag aften klokken 19.30.«.

Første år med egenproduktion

Han vil også gerne udvide Operafestivalen med nedslag på andre tider af året, så festivalen forbliver i danskernes bevidsthed.

»I år laver Copenhagen Opera Festival for første gang en egenproduktion, den argentinske opera »Maria de Buenos Aires«, og det kunne være skægt, hvis den ikke kun blev fyret af under festivalen, men at det måske blev noget, som man i løbet af efteråret tog rundt i hele landet med,« siger han.

»Selvfølgelig ligger der i ordet festival, at det er en afgrænset periode. Men på samme måde som Copenhagen Jazz Festival har nogle nedslag på forskellige tidspunkter, som skaber interesse om kernen, kunne vi også have det.«.

Samarbejde med andre festivaler

Michael Bojesen finder det også indlysende at inddrage Frederiksberg og hele Øresundsregionen i samarbejdet.

»Der ligger et enormt potentiale i at gøre det til en Øresundsfestival. Og i det hele taget kunne jeg godt tænke mig at udbygge samarbejdet med andre operafestivaler i vore nabolande og udveksle produktioner med f. eks.

Flensborg og Malmø,« siger han.

I samme åndedrag efterlyser han et samarbejde med Det Kongelige Teater.

»Det er jo vores kraftcenter, og der ligger enorme muligheder her,« siger han.

»Operafestivalen er jo ikke en konkurrent til Den Kongelige Opera, men et supplement.

Og også en mulighed for at Det Kongelige kan byde ind og afprøve nogle ting, som de ikke ellers ville have mulighed for.« Og når han nu er i gang med at drømme, kunne han også godt tænke sig at flytte hele festivalen en uge længere hen i sæsonen.

»Den nuværende placering i slutning af juli og begyndelsen af august er god, fordi der absolut ikke foregår andet kulturelt i København den uge, og på den måde fylder festivalen et tomrum ud. Men jeg tror, at det ville komme flere mennesker til gavn, hvis vi skubbede den bare en uge, indtil skolernes sommerferie er slut, og flere er kommet hjem fra ferie. På det tidspunkt vil der også være flere turister i København, når de sydeuropæiske lande holder ferie.

En svaghed for operette

Selv vil han være i København under hele Operafestivalen og bestræbe sig på at få set og hørt så meget som muligt.

»Jeg glæder mig især til »Maria de Buenos Aires« på Københavns Musikteater og til »Dido og Aeneas« på Københavns Rådhus. Festivalen har indgået et samarbejde med Concerto Copenhagen, og med Andrew Lawrence-King som musikalsk leder bliver man altid overrasket på den gode måde. Og så synes jeg, at »De fortabte sjæle« på Trekroner er en superfed idé, som pirrer min nysgerrighed.« Han skal selvfølglelig også en tur ud med Operettebåden, der dagligt sejler fra Nyhavn med opførelse af muntre operettemelodier.

»Jeg ved godt, at Operettebåden er en sten i skoen for nogen, fordi de ikke mener, at operette hører hjemme i en operafestival. Men jeg synes i den grad, den har sin berettigelse, for det er ikke mindst den, der har skabt den store opmærksomhed omkring hele festivalen,« siger han.

»I øvrigt har jeg selv en svaghed for operette.«