En symfoni rumsterede i Poul Ruders’ baghoved

En af Danmarks mest anerkendte nulevende komponister får torsdag aften uropført sin Symfoni nr. 5 i DR Koncerthuset.

Komponist Poul Ruders og hunden Gimmer. Poul Ruders får torsdag uropført sin femte symfoni i DR Koncerthuset. Foto: Lars Skaaning
Læs mere
Fold sammen

Det rumsterede i baghovedet på Poul Ruders. Rumsterede med musik. Og på et tidspunkt voksede musikken, langsomt og møjsommeligt som han selv beskriver det, frem og blev til et værk. Et værk, som torsdag aften bliver opført for første gang i DR Koncerthuset af DR SymfoniOrkestret med Olari Elts som dirigent.

»Den rumsterende musik var faktisk de første takter fra mit store værk for blæsere »Sonatas« (fra 2011, red). Så tog fanden ved mig, og der var ingen vej tilbage. Jeg er en hund efter timing og orden i sagerne, så det endelige resultat er en næsten halvering af det oprindelige skitsemateriale. Hvad der ligger bag de to næste satser, kan jeg ikke svare på. Komposition er jo noget sjovt noget. Selv om jeg sandelig ved, hvad jeg har med at gøre, er det langtfra altid, at jeg kan forklare, hvor det hele kommer fra,« siger han om sin femte symfoni.

Poul Ruders er oprindeligt uddannet organist og har komponeret musik siden midten af 1960erne. Han er berømt for sine udtryksfulde og følelsesmættede orkesterværker, der har skabt stor respekt omkring hans navn i både ind- og udland.

Han er også manden bag hele tre operaer: »Tjenerindens fortælling« fra 2000, »Process Kafka« fra 2005 og »Dancer in the Dark« fra 2010, der er lavet over von Trier-filmen af samme navn.

Noget særligt på færde i en symfoni

Det var særligt efter »Tjenerindens fortælling«, at udenlandske orkestre begyndte at efterspørge ny musik fra Ruders, der har skrevet bestillingsværker til The Berlin Philharmonic, The New York Philharmonic og The BBC Symphony Orchestra.

Hans Symfoni nr. 4 fra 2008 var således en tredobbelt bestilling fra Dallas Symphony Orchestra, City of Birmingham Symphony Orchestra (CBSO) og Odense Symfoniorkester.

Poul Ruders har skrevet talrige orkesterværker, men kun fem af dem har fået et »symfoni« i titlen. Ordet »symfoni« signalerer i denne omgang, at der er noget særligt på færde i værket, fortæller Ruders:

»Der jo symfonier nok i denne verden, så når jeg nu for femte gang har valgt at kalde et større orkesterværk for »symfoni«, er det et signal fra mig, til hvem det nu kunne interessere, om at her er noget særligt på færde. Om der faktisk er det, må jeg lade andre om at bedømme,« siger han og tilføjer:

»Man kan jo kalde hvad som helst for en symfoni. I gamle dage fortalte begrebet om en ganske bestemt musikalsk form og rækkefølge af satser som f.eks. hos Brahms. Så kom Mahler og Bruckner og sprængte de formmæssige rammer. I dag er det blot en betegnelse for, hvad nu komponisten hoster op med.«

Du skrev din Symfoni nr. 1 i 1989. Hvordan har du udviklet dig som komponist siden dengang?

»Forhåbentlig til det bedre! Eller lad mig bare sige: Til det endnu bedre … ,« siger Poul Ruders.

Om Ruders faktisk har udviklet sig til det bedre, kan man blive klogere på ved uropførelsen af Symfoni nr. 5 torsdag kl. 19.30 i DR Koncerthuset, hvor man ved samme lejlighed kan høre cellovirtuosen Andreas Brantelid spille Joseph Haydn.