Selv om tenorsaxofonisten Tomas Franck i årtier har været så uløseligt forbundet med den københavnske jazzscene, at han betragtes som indfødt, så er han dog født for 60 år siden i Ängelholm i Sverige for efterfølgende at vokse op i Helsingborg. Det var her, han som ti-årig begyndte at spille klarinet og - fem år senere - tenorsaxofon.
I slutningen af 1970erne uddannede Tomas Franck sig til improvisationspædagog på Malmö Musikhögskola, og i samme periode dannede han gruppen Equinox, der i 1984 valgtes til Årets Jazzgruppe i Sverige. Men allerede et par år før var Tomas Franck blevet medlem af den danske trompetist Jens Winthers kvintet, hvilket medførte, at han gjorde København til sin hjemby. Og makkerskabet med Jens Winther blev en jævnligt tilbagevendende og livskraftig affære frem til Jens Winthers død i 2011.
Endvidere var Tomas Franck i årene 1990-2001 fast medlem af Radioens Big Band, og så har den svenske tenorsaxofonist ellers ladet sig høre her og der og alle vegne og ikke sjældent med egne grupper. Her er det værd at mindes den forrygende »opvarmning«, som hans kvartet gav en skuffende Herbie Hancock i Cirkusbygningen under Copenhagen Jazz Festival 1999, og som heldigvis er fastholdt på CDen »At The Circus«. Og musik af samme form og kaliber finder man på saxofonistens seneste album »Association«, som er optaget i Jazzhus Montmartre, og som hørte til de stærkeste jazzudgivelser i 2016.
Tomas Franck, hvis virtuose og magtfulde tenorspil især røber påvirkning fra jazzlegenden John Coltrane, har med årene beriget sit oprindeligt ganske kaskadeagtige spil med smukke og emotionelle farver og formuleringer. Han har været tro mod sin kunstneriske identitet, og ikke ufortjent er han blevet hædret med blandt andet Ben Webster Prisen 1991, Palæ Bars Jazzpris 1999 og Leo Mathisen Prisen 2013.
I det københavnske jazzmiljø sætter man pris på, at han har bibeholdt sin danske hjemmebane, men også i hjemlandet nyder han fortsat stor anerkendelse, hvorfor musikere fra begge sider af Sundet er med til at fejre ham i Jazzhus Montmartre over de tre aftener, der leder op til den runde dag.