En stille og rolig fyr fra Jylland

Mads Langer har travlt. Alene denne sommer har han spillet på 30 festivaler. Men han stortrives med travlhed og nye udfordringer – som at stå på scenen omgivet af dansere i årets Sommerballet på Bellevue Teatret, der er baseret på sange fra hele sangerens bagkatalog.

Mads Langer i forbindelse med forestillingen Gravity på Bellevue Teatret. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 (...) 24-25-26-27 (...) tonen bliver bare ved og ved, mens sekunderne tikker af sted. Alle de tilstedeværende i prøvesalen har sluppet det, de ellers var så travlt beskæftiget med, og lytter. Bare lytter. Holder vejret, som om de på den måde kunne give manden på scenen lidt ekstra luft. Da Mads Langer endelig lader den sidste luft blæse ud af sidste tone i »Helpless«, bryder holdet ud i spontane klapsalver.

30-årige Mads Langer er ikke den, der gør noget halvt. Selv om han kun er et par dage inde i det tre uger lange prøveforløb på årets Sommerballet »Gravity«, der er bygget over tolv af Mads Langers sange, giver han sig fuldt og helt hver gang. Her er ikke noget med bare lige at komme ind og markere for at spare på stemmebåndet.

»Jeg prøver at stå op hver dag og give så meget, som jeg har,« siger han. Og lyder i den grad som om, han mener det.

»Det vigtigste i livet er at være noget for nogle andre. Da Kierkegaard lå på sit dødsleje, blev han spurgt om, hvad meningen med livet var, og så sagde han: »Det er at være noget for andre«. Det kan man så være på mange måder. Jeg kan mærke, at når jeg står på scenen, så er jeg noget for dem, der står dernede.«

Mads Langer får effektivt punkteret myten om popsangeren med horder af unge skrigende piger med et velplaceret Kierkegaard-citat. Det er han ... også. Men han er meget andet. Han har efterhånden bevist, at han både spænder over det poppede og det indfølte, ikke mindst via en række samarbejder med danske musikere som Sanne Salomonsen og Tim Christensen.

»Jeg tror på, at fortællinger og udvikling opstår i mødet med andre mennesker. Jeg kunne sagtens skrive 50 sange helt alene, men jeg føler, at jeg på en eller anden måde uddanner mig selv ved at arbejde med mennesker, jeg bliver rørt af.«

Det seneste samarbejde er »Gravity«, der er instrueret af Alexander Kølpin, som fik den idé at sætte dans til et udvalg af Mads Langers sange. Undervejs blev det til, at Mads Langer selv optræder live på Bellevue Teatrets scene sammen med et hold stjernedansere, der blandt andre tæller Stephanie Nguyen, som har danset for Madonna.

»Normalt, når jeg spiller, er det meget koncentreret omkring min vokal og folks ører, og derfor syntes jeg, at det var en spændende udfordring også at få folks øjne med. Og også at få mine sange ned i kroppen på danserne – det er meget rørende.«

Mads Langer er glad for, at Alexander Kølpin ikke har fokuseret på hans åbenlyse radiohits, men derimod på nogle af de lidt smallere numre som blandt andre det uudgivne nummer »Bowie and Champagne«, som Mads Langer indtil nu kun har spillet live.

»Han endte faktisk med at vælge mange af mine egne favoritter fra mit bagkatalog. Nogle af de dybere og mere poetiske sange, som ikke nødvendigvis passer i et radioformat, men som passer godt til et mere lyrisk univers, hvor der bliver danset til,« siger Mads Langer, der sammen med Alexander Kølpin og danserne stræber mod at ramme et overordnet følelsesmæssigt tema i forestillingen.

»Det overordnede tema er længsel og de kontraster, man har i sindet; spændingen mellem det lyse og det mørke. Dynamik er i det hele taget en kæmpestor og vigtig ting for mig. Både i min hverdag og rent kunstnerisk. Jeg synes, det er enormt spændende at arbejde med stilhed i forhold til larm og overraskelsen i det. Der er for eksempel et nummer, hvor jeg står og spiller meget stille, mens danserne danser, som om det var et helt vildt techno-nummer.«

Allerede inden prøverne for alvor gik i gang på »Gravity«, var forestillingen så godt som udsolgt. Mads Langers stjernestatus er på det nærmeste eksploderet de seneste to år, i en grad, så han indimellem selv har svært ved at forstå det. Sidste år var han på en udsolgt danmarksturne, der kulminerede med hele ni udsolgte koncerter i Store Vega i København hen over julen. Alene denne sommer spiller han 30 koncerter i Danmark og rundt om i Europa.

»Det har været en ret heftig opadgående kurve sådan popstjernemæssigt. Jeg har stadig lidt svært ved at forstå, hvor alle de mennesker kommer fra, men jeg er fuld af taknemmelighed og ydmyghed og prøver bare at stå op hver dag, og give så meget jeg har,« siger han.

Rejsen mod stjernestatus begyndte i 2003, hvor Mads Langer ankom til København med en guitar og et klaver. Han fik hurtigt en pladekontrakt med Copenhagen Records, og hans første single, »Breaking News«, der udkom i oktober 2005, blev Ugens uundgåelige på P3. I marts året efter kom debut-albummet »Attention Please«, hvor Mads Langer optrådte selvsikkert med solbriller og popstjerneattitude, udråbt som den næste store danske popsensation.

Debutpladen blev imidlertid ikke den succes, pladeselskabet havde forventet, og efter endnu et album, »Mads Langer«, der solgte pænt og blandt andet indeholdt hittet »Fact-Fiction«, besluttede Mads Langer og Copenhagen Records at afbryde samarbejdet.

»Hele popstjernedrømmen fyldte enormt meget, da jeg lavede min første plade, for det var jo det, jeg var blevet stillet i udsigt. Når man er 20 år, er hele det der jetset-kendis-liv enormt dragende,« siger Mads Langer, der indrømmer at det, med hans egne ord, var »pissehårdt« ikke at få det forventede gennembrud.

»Det var en kæmpe illusion, der brast. Men hvor er jeg glad for, at det skete. Det var virkelig sundt for mig at finde ud af, at det ikke bare kommer, fordi der er nogen, der siger det. Og at jeg i stedet skulle tage arbejdshandskerne på og gå ud og bygge det op organisk.«

Det foregik på vaskeægte spillemandsmanér. Mads Langer tog rundt i Europa og spillede på cafeer, små spillesteder og på gader og stræder. Først for 15 mennesker, siden for 50, 500 og så videre. Den tilgang betød et hul igennem til et internationalt marked og en pladekontrakt med Sony.

Men ikke mindst betød det, at Mads Langer fandt tilbage til sit musikalske udgangspunkt.

»Jeg kom jo direkte fra gymnasiet til København og fik en pladekontrakt, og der blev skabt en hype, der gjorde, at jeg kom væk fra mig selv. Da min første plade så floppede, blev jeg banket tilbage til mig selv. Jeg fandt det kuldegys i musikken igen, som var forsvundet.«

Siden har han ikke været i tvivl om vejen. »Jeg lod mig rive med af andres visioner dengang, men jeg vil aldrig nogensinde lade andre end mig selv styre vejen igen.«

Årene på vejen gjorde, at Mads Langer byggede et solidt publikum op, også herhjemme. Da det store folkelige gennembrud kom i 2012 med TV-programmet »Toppen af poppen«, hvor han sang en indfølt version af Sanne Salomonsens »Overgiver mig langsomt til dig« – et nummer han selv havde skrevet til hendes plade »Unico«. Men allerede inden da havde han solidt fat i live-publikummet, blandt andet i to udsolgte koncerter i Koncerthuset umiddelbart inden optagelserne til TV-showet.

»Familien Danmark vidste bare ikke, hvem jeg var på det tidspunkt, fordi jeg indtil da havde brugt seks år på at spille og spille og spille – og egentlig ikke gøre andet end det.«

I dag hviler Mads Langer i sin karriere.

»Jeg er meget glad for mit forløb. Jeg har fået lov til at komme langsomt derhen, hvor jeg er. Når jeg kommer ind i mit professionelle rum nu, behøver jeg ikke at være andet end det, jeg er: En stille og rolig fyr fra Jylland, der bare spiller musik. Jeg tror ikke, der er nogen, der har godt af at få det hele serveret på et sølvfad første gang, man sætter sig ved bordet. I dag kender jeg min karriere, vilkårene og præmisserne. Jeg tager ikke min succes for givet. Jeg værdsætter den og priser den og prøver at investere min nuværende succes i min fremtid som musiker. Jeg læner mig ikke tilbage og siger: »Fuck, hvor er det fedt«, jeg tager arbejdshandskerne på og siger: »Nu har jeg en platform, nu kan jeg måske rent faktisk tillade mig virkelig at dykke længere ind i mig selv rent kunstnerisk«.«

Mads Langer er især kendt for sin stemme, der rækker fra den fine falset til det helt store brøl. En stemme, han allerede meget tidligt opdagede, kunne noget særligt.

»Jeg begyndte at bruge min stemme meget tidligt. Mine forældre har optagelser med mig, hvor jeg er halvandet-to år gammel og synger på mit eget sprog.«

Mads Langer er opvokset i Aabenrå. Hans forældre er folkeskolelærere og har støttet ham hele vejen.

»De har været gode til at give mig plads til at larme, for jeg har virkelig været et støjende barn. Jeg har haft behov for at sige alle mulige mærkelige lyde og spille på trommer og alle mulige instrumenter. Det har lydt forfærdeligt i starten.«

Som 12-årig begyndte han at spille med i faderens festorkester, da han gik i gymnasiet tjente han penge ved at synge i kirke, og mens han skrev sange til den første plade levede han af at synge til bryllupper og lave coverjobs. Musikken har altid været det, han ville. Det han skulle. Også selv om det ikke altid var velset, når den lille knægt med den store stemme stillede sig op.

»Jeg kommer fra en baggrund og et miljø, hvor det ikke altid er velset at stille sig frem og bede om folks opmærksomhed. Man skal hellere bare være på fodboldholdet,« som han udtrykker det. »Det har været en udfordring, jeg skulle lære at tackle. Det er svært for et barn, når alle til den ene familiefest ville have at jeg skulle synge, mens de til den anden familiefest ikke lige syntes, at ham den lille skulle stå og vise sig frem. Det var specielt. Derfor er det også enormt fedt, at jeg i dag har et sted, hvor jeg kan gøre det. Og når jeg har gjort det, er det også dejligt at træde ud af spotlightet og ud af centrum.«

For hvor meget Mads Langer end elsker opmærksomheden på scenen, er han faktisk ikke meget for den udenfor. Han er ikke typen, der hiver guitaren frem til en privatfest, og han undgår det offentlige rum, hvis han ikke har overskud til at møde de fans, der genkender ham – og heldigvis som regel er søde og varme. I stedet bliver han hjemme og skriver på sine sange. Mads Langer har skrevet langt over 500 sange i løbet af de seneste 12 år, og får konstant nye ideer, der lige skal noteres på telefonen.

»Jeg skriver rigtigt meget, det har jeg altid gjort. Hele den der leg med melodier og ord giver mig livsglæde og energi. Det at udtrykke sig med min vokal og min stemme er mit frirum. Når jeg kommer tilbage fra en festival eller en lydprøve eller en lufthavn, så sætter jeg mig ned med min guitar eller ved mit klaver og skriver og spiller – og slapper af.«

Inspirationen kommer fra ham selv, de ting han oplever, men også af at observere andre mennesker.

»Jeg er et meget observerende menneske, som nemt bliver rørt af andre mennesker. Jeg har let ved at sætte mig ind i en følelse og tage den med mig.«

Efter et intenst forløb med »Gravity« planlægger Mads Langer at trække stikket i en periode og fokusere på at skrive sange til sin næste plade.

»Jeg drømmer om fordybelse. Om at isolere mig et sted. Måske tager jeg alene til New York i en periode og suger til mig – jeg har tidligere brugt New York rigtigt meget. Det er et af de steder, jeg gerne tager hen fire-seks gange om året. Hvor jeg kan få lov til at være anonym og mærke den der puls, der jo er derovre. Eller bare sidde på en café med en blok og en kop kaffe og se, hvad der sker – lade pennen flyde, som den har lyst.«

Vægtløs. No Gravity.

Årets sommerballet på Bellevue Teatret, »Gravity«, spiller i perioden 25. august-1. september.