En sorgfuld Auschwitz-dag

Det er sørgmodigt at fastslå, at jødehadet har vokset sig stærkt igen.

Kulturjournalist Bent Blüdnikow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi mindes nazisternes forfølgelse af jøderne på Auschwitz-dagen tirsdag . Det er sørgmodigt at fastslå, at jødehadet har vokset sig stærkt igen.

Baggrunden for dette voksende had er hovedsagelig fordomme om jøder blandt muslimske grupper, men dermed ikke sagt, at antisemitisme ikke kan forekomme i andre miljøer.

FN har netop holdt et møde i Generalforsamlingen om det voksende jødehad. Hovedtaleren var den fransk-jødiske filosof Bernard-Henri Levy, der mindede om, at FN i sin tid blev skabt efter Anden Verdenskrig bl.a. for at forhindre, at forfølgelsen af jøder skulle gentage sig i form af nyt had vendt mod jøder eller andre.

Levy sagde: »Hadet er vendt tilbage, og det er derfor, vi er her.«

Jeg behøver såmænd ikke at citere Levy, for min egen mor på 87 år er citatværdig nok. Hun, Henny Blüdnikow, måtte i oktober 1943 flygte til Sverige, men fik derefter som andre danske jøder mange år uden antisemitisme. Men som hun dybt bekymret siger i dag: »Jeg havde ikke troet, at vi skulle opleve den slags igen.«

Det er en af konklusionerne af disse års udvikling, at der eksisterer en giftig blanding af jødehad og animositet mod Israel.

Tidligere mente man, at man kunne skelne mellem jødehad og stærk kritik af Israel, men denne skelnen er gjort umulig. Ifølge undersøgelser i Europa sammenblander muslimer hadet til Israel med fordomme mod jøder, og i øvrigt har terrorangreb i Europa lige siden begyndelsen af 1970erne ramt jøder, selv om baggrunden egentlig var kampen mod Israel.

Under Gazakrigen i 2014 oplevede europæiske jøder et had, som var overrumplende for os alle. I Bruxelles dræbte en Syrien-kriger fire personer i et jødisk museum. I København begik fire maskerede unge hærværk mod den jødiske skole. Og en lovlig demonstration for fred og Israels ret til selvforsvar måtte opløses af politiet, fordi man ikke kunne garantere sikkerheden, fordi stenkastende unge råbte hadske ting.

Den giftige atmosfære var båret af fordomme mod jøder og hadet til Israel og legitimeret af dele af den europæiske presse, der har fremstillet palæstinenserne som vor tids jøder og de ultimative ofre, mens jøderne i skikkelse af israelske soldater blev skildret som en slags nynazister, der myrdede kvinder og børn i Gaza.

Intet sted var denne tendentiøse journalistik så tydelig som i dagbladet Politiken. Israels handlinger skal kritiseres, men der var ikke tale om kritik, men om dæmonisering.

Når vi tirsdag mindes ofrene for nazismen, er det ikke blot med sorg i sindet, men også med bekymring for fremtiden.