Man går på græsset under den blå himmel på toppen af Frederiksberg Bakke. Zoologisk Have og det solgule slot er de kendte pejlemærker her, men nede under Søndermarken findes en skjult, mørk – og fantastisk verden. Udstillingsstedet Cisternerne.
Selv om København først fik sin Metro i begyndelsen af det 21. århundrede er vores hovedstad præcis som Paris og London og alle de andre Europæiske storbyer porøs og hullet som en emmenthaler under gadenettets hårde skorpe. Her er fjernvarmerør, kloakker, vandledninger, servicetunneler og andre næsten hemmelige steder. Steder, der ikke er beregnet til at blive set.