En redning med konsekvenser­

DR underholdningsorkesteret spiller Beethovens Niende ved afskedskoncert deres sidste koncertaften i DR Koncersalen fredag 21. November 2014 Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kastede perler for mig en gang og gjorde mig til en anden.

Begivenheden kan tidsfæstes ret klart: Jeg havde tændt for radioen og hørt Tjajkovskijs klaverkoncert med nogle berømte filharmonikere og legendariske Emil Gilels ved tangenterne.

Så hvad skete der ugen efter? Jeg tog rutebilen ind til Odense og hørte Tjajkovkijs klaverkoncert med det helt lokale symfoniorkester ­– og selveste Emil Gilels ved tangenterne.

Hvilket syn. Hvilket lyt. Hvilken historisk aften for en ung mand. Den ændrede helt grundlæggende mit liv fra dag ét.

Morale: Levende musik er levende kultur og derfor livsvigtigt for et levende samfund. Hvis DR UnderholdningsOrkestrets tirsdag bliver reddet på målstregen, ligner det en sejr for alt det gode ved danskens land.

Ugerne før har til gengæld været ulykkelige for alle parter.

Ikke kun for musikerne selv. Ikke kun for deres voksende publikum. Men i høj grad også for de mennesker, der tog lukkelydene som oplæg til debat.

For følelserne i sagen har været stærke, og tonen varieret fra kulde til udfrysning og egentlige shitstorme.

Så intet individ har turdet tage en samtale om DR UnderholdningsOrkestret i ordets egentlige betydning, en egentlig diskussion om dansk musiklivs fremtid.

Hvis man måtte skrue tiden tilbage, skulle det ikke kun være til tiden før lukketankerne – men også til tiden før visse interessegrupper fik smadret enhver vidvinkel.

Heller ikke kulturminister Marianne Jelved (R) er sluppet heldigt ud af sagen. Folk har talt meget om en manglende »armslængde« mellem politikerne og DRs ledelse. Men kulturministerens lange tavshed har været en væsentlig større udfordring og i sidste ende kilde til unødig splid i musikmiljøet.

Så snart et flertal imod lukningen tegnede sig, burde hun have rettet ind. Hvad hun end måtte have aftalt med DRs bestyrelsesformand. Forvaltningen i et demokrati tåler ikke andet.

Drabet på debatten har sjovt nok haft én vigtig virkning: Man har – muligvis – reddet det dejlige orkester.

Og redningskransen kommer hverken fra smagsdommerne eller diverse verdensorkestre med velmente støtteerklæringer. Nej, den kommer i virkeligheden fra de mennesker, der lukkede munden på enhver kritik. Verden styres ikke af fornuft, men af magt. Saml opbakning og få din vilje. Tæl til 90 og få ret.

På mange måder dygtigt gjort af orkestrets mange støtter. Men at undgå reel debat fremover er meget farligt. For hvis DR UnderholdningsOrkestret reddes og skrives ind i den kommende public service-kontrakt, hvad vil der så ske om fire år?

DR UnderholdningsOrkestret er blevet et af verdens mest omtalte orkestre. Opmærksomheden kan forhåbentlig forvandles til endnu flere fyldte sæder. Vil det nye publikum fra Jyderup eller Jylland værdsætte orkestrets nuværende profil?

Musikerne selv er glade for deres ry som elitespillere. Ledelsen satser heller ikke rigtig på »Mød mig på Cassiopeia« og den slags. At spille Mozart bedre end de fleste er alt andet lige sjovere og mere udfordrende for en virtuos.

DR UnderholdningsOrkestret har for nylig indspillet 45 af Mozarts symfonier til kæmpe applaus fra alle. Man er sådan cirka midt i et lignende projekt med alle Beethovens symfonier. Næste skridt vil efter sigende være alle Schuberts.

Og derefter? Ville mere dansk musik ikke styrke orkestrets profil? Måske endda en genoptagelse af det ældre repertorie og lidt mere effektiv opdyrkning af et nyt?

Wienerfilharmonikerne vil i øvrigt spille H.C. Lumbye ved næste nytårskoncert. Så musikken kan ikke være så dårlig endda. Til orientering.

Og nå ja: Jeg er selv gæsteredaktør i P2 på lørdag og vil blandet meget andet præsentere udsnit af samtlige indspilninger med DR UnderholdningsOrkestret gennem tiderne.

Ringer titler som »Da Titina gik til bal« eller »Skøn jomfru! Luk dit vindue op« eller »Ja, jeg er hjemme, i mit kære Danmark«?

Kunstnerne selv vil muligvis hade påmindelsen om deres rolle i en anden tid. Stil alligevel ind og hør musikken. Og debatter så frit.