En park, der skaber sammenhæng

Ambitionen med den nye have foran Statens Museum for Kunst er at åbne op og invitere de besøgende ind til fred og ro. Parken skaber sammenhæng mellem by, bygning og natur, mener stadsarkitekt i København, Tina Saaby.

Parken foran Statens museum for kunst er blevet renoveret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Tina Saaby, hvad kommer den nye park foran Statens Museum for Kunst til at give København?
»Parken kommer til at give en forplads til museet. Den skaber sammenhæng mellem byen, bygningen og naturen. Så helt grundlæggende tror jeg, at den her park kommer til at gøre københavnerne mere bevidste om Statens Museum for Kunst.

Vi får åbnet op, og det er væsentligt, for når man spørger københavnerne, hvad de vil have, så siger de igen og igen: »Mere natur, flere stille steder.« Her får folk et sted, som hænger sammen med Østre Anlæg, hvor de har mulighed for at opholde sig og sidde i fred og ro.«

Hvorfor var det så vigtigt at få sat parken foran Statens Museum for Kunst i stand?
»Haven var blevet så lukket, og folk blev ikke rigtig inviteret til at opholde sig der. Vi har en strategi i Københavns Kommune, der går på, at vi gerne vil have folk til at opholde sig længere tid ude i byrummet.

Og det skal vi gøre ved at skabe opholdsarealer, der er synlige og indbydende. Det tror vi, at vi gør med for eksempel det nye vandbassin, muligheden for at sidde mange forskellige steder og adgangen direkte fra museets café. Der er også i meget højere grad en dialog mellem museet og parken, og det tror vi gør, at flere mennesker vil opholde sig der.«

Parken kommer til at ligge i et ret trafikeret kryds. Hvad kommer det til at betyde for parken?
»Nu er det jo faktisk ikke altid en dårlig ting, at der er noget liv rundt om parkerne. Det, at krydset og trafikken er der, gør jo også, at flere mennesker bliver bevidste om Statens Museum for Kunst. Nu kan man se, at bygningen ligger i en park og ikke bare hænger der på kanten af byen. Men ellers tror jeg, at så snart man træder ind i parken, vil man høre vandet mere, end man vil høre bilerne. Ved at arbejde med vand og stor forskellighed i beplantningerne tager man fokus fra krydset.«