En ny dag begynder

For videnskaben forbliver fænomenet en gåde på højde med pyramiderne og primtallene, formenneskeheden en kilde til fornøjelse, forplantning, frustration og poesi. Morgenrejsningen er tilbage -- som et dirrende udråbstegn i tidens litteratur, film og musik.

Priapos: græsk-romersk frugtbarhedsgud afbilledet med enorm fallos. H.C. Andersen var meget opmærksom på figuren. Fold sammen
Læs mere

Hvad er det med gamle mænd og morgenrejsninger? Den canadiske sangskriver og digter, den 72-årige levemand Leonard Cohen, har opgivet sit klosterliv. Angiveligt fordi han var en »uduelig munk«, og i hans nye digtsamling, »Længslens bog«, får man en idé om hvorfor.

Leonard Cohens digt »Tidlig morgen ved Mount Baldy« handler om at iføre sig en munks ceremonielle dragt bestående af en kimono og en såkaldt hakama, lavet efter en bueskyttes kostume fra det tolvte århundrede:

»alt i alt

ca. 10 kilo klædedragt

som jeg tager på hurtigt

kl. 2:30

over min enorme stivert.«

Morgenrejsningen har været gemt væk under dynen i et par årtusinder. Nu er den måske ved at indtage sin retmæssige, triumferende plads i kulturhistorien.

Blandt Cohen-digtsamlingens oversættere finder vi libertinerne Jørgen Leth, 69 år, og Klaus Rifbjerg, 75 år. Klaus Rifbjerg afslørede selv i sin roman »Esbern« fra sidste år en påfaldende interesse for morgenrejsninger.

Men genfinder digterne virkelig, i støvets år og dagens første timer, den svulmende urkraft, der uddriver mørket, kulden og den oppustede fornemmelse af for meget rødvin, for mange legater og interviews i DK4?

Digter digterne? Drømmer eller står de?

Det djævelske ved morgenrejsninger er, at man først forstår deres enorme betydning, når de udebliver. Og fortsætter de med at udeblive, får man brug for al den humor, man ikke kan mønstre.

Det føles som en lettelse den første dag. For første gang i mange år vågner man til fuglenes kvidren frem for lyden af blodets susen i ens tindinger, man gribes af en helt uforklarlig lyst til at tale med sin kone og vaske sin bil, det bliver en god dag.

Så kommer nervøsiteten.

At kunne eller ikke kunne, det er spørgsmålet.

Den romerske digter Catul var en ærlig mand. I et berømt digt skrev han, at hans elskedes spurv var død. Lige siden har skaldede latinlærere i provinsen grublet over dobbeltbunden i Catuls digt, der er en ironisk kommentar til elskerinden Lesbias forbundethed med sin fugl og samtidig et sorgfuldt farvel til elskovskraften. Der er simpelt hen ikke mere liv i Catuls piphans.

I århundreder har de intellektuelle og kunsterne haft morgenrejsningen for sig selv. Litteraturen var censureret af konger, præster eller embedsmænd, som kun lod de mest indirekte omtaler af morgenrejsningen snige sig igennem. Forfatteren til 'Den standhaftige tinsoldat', H.C. Andersen, betroede alene sine dagbøger optegnelserne af priaper (af Priapos, græsk-romersk frugtbarhedsgud afbilledet med enorm fallos).

I slutningen af det 19. århundrede og op gennem det 20. vandt den erotiske litteratur en vis udbredelse til stor glæde for nutidens Politiken-læsere, der, rundryggede og stakåndede i deres Børge Mogensen-sofaer, stadig skimmer Henry Millers »Sexus« for de rigtig frække morgen-jern.

Med populærkulturens fremmarch i 1960erne flyttede morgenrejsningen ud af sine to reservater kunsten og pornoen ud i den brede offentlighed.

Den amerikanske hippie-tegner Robert Crump lod sine tegneserie-figurer ordne morgenens stivhed over en håndvask.

I oktober 1995 skrev morgenrejsningen musik-historie, da Oasis sang:

»What's the story morning glory? Well, (you) need a little time to wake up«,

Albummet »Morning glory« forvandlede det rimeligt succesfulde brit-pop-band sig til verdens største. Inspirationen kom angiveligt fra en telefonsamtale mellem guitaristen Noel Gallagher og en af hans venner, der brugte det britiske slang-udtryk for morgenrejsning. I dag er ingen englænder i tvivl om, at ordene morning glory ikke kun dækker over navnet på en blomst (på dansk, tragtsnerle) med frø, der virker hallucinerende.

Hollywood vågnede først i 1999. I »American Beauty« med Kevin Spacey og Annette Benning er hovedpersonen den deprimerede familiefar Lester Burnham, som er i en gigantisk midtvejskrise. Hver morgen masturberer han i badet :

»Look at me, jerking off in the shower...« siger Lester Burnham:

»This will be the high point of my day. It's all downhill from here.«

Filmen vandt fem Oscars.

Vi ved så lidt om morgenrejsningens gåde. Alligevel spilder vi milliarder på, at filosoffer, præster, videnskabsfolk og andre astrologer funderer over universets udstrækning og meningen med livet.

Her er den smule, vi ved.

Cirka halvdelen af menneskeheden - kvinder kan også godt læse med her, for ikke bare påvirker morgenrejsninger deres liv på de mest ubelejlige tidspunkter, ja, faktisk har de dem måske også selv (mere om det senere) - cirka halvdelen af menneskeheden gribes af en voldsom civilisatorisk kraft allerede i de tidlige drengeår.

Der findes drenge, der fødes med erektion - hvem ville ikke gerne være far til sådan en knægt - og evnen bevares som regel til højt op i årene.

I puberteten er evnen så udtalt, at mange drenge får ødelagt deres konfirmationsforberedelse af Brorsons jubelsang fra 1734 »Op al den ting, som Gud har gjort«, hvis timerne hos præsten ligger om morgenen.

Forsøg har vist, at mænd sædvanligvis har erektion fire-fem gange af 15-45 minutters varighed i løbet af natten, især i forbindelse med den såkaldte REM-søvn. Man kan altså regne med, at penis i gennemsnit står oprejst ca. 100 minutter. Det fremgår ingen steder hvem i al verden, der finansierer den slags undersøgelser, og hvordan de finder deres forsøgspersoner. Derimod angiver forskerne, at der i deres forsøg indgår en særlig type tape - når penis river den tape over, så er der helt videnskabeligt dømt rejsning.

Indtil fornylig mente mange forskere, at presset fra en fyldt blære kunne være årsagen til morgenrejsningen. Det tvivler de nu stærkt på. Penis' tre svulmelegmer består af svampet væv, og vævets skillevægge trabekler - består så af elastisk bindevæv og muskulatur. Måske er formålet med de natlige erektioner såvel som morgenrejsningen at vedligeholde trabeklernes elasticitet. Altså en form for ubevidste Kaptajn Jespersen-øvelser i mørke.

Og her kommer så den bedste nyhed, siden Eva Solo designede den selvvandende urtepotte: Nogle forskere mener, at også kvindens klitoris rejser sig helt mekanisk i løbet af natten. Måske findes der alligevel en retfærdig Gud.

Så er det jo trist, at Leonard Cohen nu har opgivet at søge ham i klostret ved Mount Baldy. Men der findes åbenbart verdslige åbenbaringer med mere saft og kraft end de guddommelige. I et andet digt fra samme samling, »Urolig denne morgen«, skriver han:

ȁh. Det

Det var det, jeg var så urolig

over denne morgen,

mit begær er vendt tilbage

og jeg vil have dig igen.«

Tiden er ren Viagra - den forvandler gamle mænds slappe spørgsmålstegn til dirrende udråbstegn, som selvbevidst indtager deres plads i kulturhistorien.

Det er sværere med reel, nøgtern oplysning, og man skal være forsigtig, hvor man søger den...

Ubefæstede sjæle, som synes, at det er forvirrende nok i forvejen at være ung i dagens Danmark, bør for enhver pris undgå at google 'morgenrejsning'.

Første hit er Enhedslistens hjemmeside.

Linket fører til en lille artikel fra Sundhedsstyrelsens sexordbog for unge - ledsaget af et fotografi af et par Calvin Klam-underbukser og en skælmsk smilende uddannelsesordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvis ellers man respekterer den advarsel, skulle man have alle muligheder for en god morgen.