En nøgen mand med avis

Lone Scherfig har med »Hjemve« lavet en munter og venlig film, der minder meget om hendes »Italiensk for begyndere«.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Hele balladen begynder med, at nogen mener at have set en nøgen mand vandre gennem byen en nat. Oven i købet med en sammenrullet avis i hånden.

Ballade er måske så meget sagt, for de fleste mennesker er faktisk ret flinke i den pittoreske provinsby, hvor »Hjemve« foregår. Men Lone Scherfigs film er alligevel en ny variation over den gamle beretning om den lille fjer, der bliver til fem høns, for tanken om den afklædte nattevandrer sætter sindene i bevægelse og skaber uro i idyllen.

For eksempel beslutter de håndværkere, der er i gang med at omlægge byens rådhusplads, at gå i strejke, for de vil ikke arbejde under mistanke om at gå tøjløse rundt om natten. Omdrejningspunktet Myrtle, der arbejder på rådhuset, får mere end rigeligt at se til, og der opstår også travlhed hos Det Tavse Øre, hvor behjertede lokale frivillige anonymt yder amatørpsykologisk telefonrådgivning til folk med problemer. Og hvem har ikke problemer i en by, hvor man risikerer uforvarende at møde en nøgen mand med en avis i hånden?

Man aner på denne baggrund nok, at »Hjemve« er en slags komedie. Den fornøjer da også med en del underfundige replikker, som Niels Hausgaard har været med til at skrive, og den er særdeles nært beslægtet med Lone Schefigs tidligere film »Italiensk for begyndere« og er dermed et venligt værk baseret på kærligt overbærende satire.

Bekvindet apotek

Nævneværdig dramatisk fremdrift er der til gengæld ikke i filmen. Med sin brogede håndfuld af hovedpersoner er den formet som en skæbnemosaik à la Robert Altmans »Short Cuts«, men der er i »Hjemve« unægtelig tale om særdeles shorte cuts, og hist og her bliver tempoet så afslappet, at det dovent tangerer det døsige.

Som kompensation får man originale indfald såsom et apotek bemandet - eller rettere bekvindet - med en hel hær af attraktive unge damer, der tilsyneladende allesammen bor i den tilstødende Apotekergård, samt af en apoteker stærkt spillet af Lars Kaalund, der yder en dæmpet og ekstremt disciplineret indsats.

I det hele taget er »Hjemve« den slags film og Lone Scherfig den type instruktør, der appellerer til det allerbedste i de medvirkendes talent, og for fans af »Italiensk for begyndere« er det herligt at opleve gensyn med ikke kun Lars Kaalund, men også Ann Eleonora Jørgensen som frygtsom flygtning fra en religiøs sekt og Peter Gantzler som aggressiv særling med lig i lasten.

Som Myrtle demonstrerer Bodil Jørgensen igen, at hun er verdensmester i at spille forfjamskede figurer, der smiler undskyldende, flagrer forvirret med hænderne og lyser krampagtigt af kunstig optimisme. Som ambitiøs ekspeditrice dyrker Mia Lyhne virkningsfuldt sit speciale, nemlig en tvetydig stemmeføring midtvejs mellem det forførende og det fraværende, mens Peter Hesse Overgaard oser af salvelsesfuld selvglæde som den pompøse kunstnernar Lindy Steen, der er en slags videreførelse af hans opportunist i Helle Ryslinges »Sirup« fra 1990.

Også Henrik Lykkegaard, Pernille Vallentin og Kristian Ibler former fine figurer - hvorimod Stina Ekblad og Steen Stig Lommer er anbragt i et par rædselsfulde biroller, som man helst ville have været fri for - og skuespillerne omtales så udførligt her, fordi det primært er deres veloplagthed og hverken et fantastisk manuskript eller en forrygende billedstil, der bærer den Zentropa-producerede film. Dog har cheffotograf Anthony Dod Mantle gavmildt sørget for nydelige billeder af rustikke Rudkøbing, hvor filmen er indspillet, og til slut rummer denne ellers meget jordnære historie en enkelt uforglemmelig scene, som ikke er spor realistisk, men til gengæld smukt tænkt. Det er noget med nøgne mænd, og mere røber vi ikke.

Vi konkluderer til gengæld, at Lone Scherfig i højere grad end i forgængeren »Wilbur begår selvmord« nu befinder sig på sikker grund og nok kunne have lavet en endnu bedre film med et stærkere manuskript med færre løse ender, men alligevel charmerer os med sit muntre og generøse syn på de menneskelige dårskaber. »Hjemve« er ikke lutter idyl, for der er også vrede og smerte i den, men først og fremmest er den provinsiel på en hyggelig måde. Nem at nyde, let at tyde, uden skarpe lyde.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse