"En nøgen mand er åbenbart lige så chokerende som en mand i gorilladragt"

Jens Rasmussen er naturist og en af de såkaldte bøger, man kan låne i Menneskebiblioteket ved årets Roskilde Festival. De seneste dage har han prøvet at ruske i festivalgæsternes fordomme om nøgne mennesker.

Jens Rasmussen har ikke fået stødende kommentarer for at solbade nøgen på Roskilde Festival. Men folk bliver lidt chokerede, når de ser ham, fortæller han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han smider shorts og underbukser og lægger sig nøgen på et lille håndklæde midt i Roskilde Festivals mylder af mennesker. Nogle udbryder »ej,der ligger en nøgen mand«. Andre konstaterer at »nå, det kan man også« her på Roskilde Festival.

Jens Rasmussen er naturist og en af de 50 »bøger«, Menneskebiblioteket har haft på hylden i løbet af festivalen. Andre titler er »Skizofren«, »Hjemløs« og »DFer«, og gæsterne kan låne et menneske for at prøve sine fordomme af, udfordre dem og måske få et andet syn på det menneske, de sidder overfor.

I løbet af festivalen er 46-årige Jens Rasmussen blevet udlånt i en halv time ad gangen til spørgsmål - primært fra unge festivalgæster. Spørgsmål som: Har naturister ingen grænser? Har de sex på kryds og tværs? Gør mændene det ikke bare for at se kvinderne nøgne?

Sidstnævnte er ikke tilfældet for Jens.

»Jeg er blevet naturist, fordi jeg godt kan lide ikke at være tvunget til at have tøj på, når forholdene er til det,« siger han.

»Når det ikke giver mening at have tøj på, så har jeg ikke lyst til at lægge under for nogle lidt tilfældige normer over, at man skal være blufærdig, og man skal være skamfuld over sin krop. Det synes jeg ikke, der er nogen grund til.«

 

Jens Rasmussen er naturist og kan lånes som bog på Menneskebiblioteket på Roskilde Festival 2015. Til daglig arbejder han som IT-systemudvikler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

 

Nøgenhed er noget underligt noget

Derfor foretrækker han at være nøgen, når han bader eller slikker sol ved stranden. Og han synes, det burde være lige så normalt at være nøgen på Roskilde Festival eller i en park.

»Det giver jo ikke mening for mig at skulle have noget tøj på, hvis jeg skulle ligge i en park i København. Så der synes jeg, det burde være naturligt og ikke specielt opsigtsvækkende, at man vælger at tage tøjet af,« siger han.

»Et sted som her lægger også op til det. Jeg spurgte mig lige for, om det var okay at ligge nøgen i solen. Det var det, og jeg har gennemført nogle af mine udlån uden tøj på. Men jeg måtte ikke gå rundt nøgen.«

Han er ikke stødt over reglerne, og ser ikke det at være naturist som en konkurrence i at være nøgen i flest mulige sammenhænge. Men han forstår ikke, at den nøgne krop skal været et tabu.

»Den nøgne krop bliver brugt på busreklamer til at sælge brystoperationer, og det er som om, det er det, der er accepteret i dag, mens den naturlige, nøgne krop er lidt tabuiseret. Hvis der ikke er noget kommercielt eller seksuelt formål med det, så synes man pludselig, at nøgenhed er noget underligt noget,« siger han og fortsætter:

»Danmark har et image som et meget frisindet land, og Roskilde Festival går for at være et sted, hvor alt er tilladt, og hvor man kan se nøgne mennesker hele tiden. Det passer ikke helt. En nøgen mand er åbenbart lige så chokerende som en mand i gorilladragt eller en, der har et elge-hoved tapet fast på hovedet.«

 

Naturligt forhold til kroppen

Derfor ville Jens Rasmussen aldrig være nøgen på Roskilde Festival, hvis ikke det var fordi, han var tilknyttet Menneskebiblioteket.

»Jeg har lyst til det. Men jeg ville ikke have lyst til de mange reaktioner, der ville komme,« siger han.

Da Jens Rasmussen som 30-årig var ny naturist, skulle der heller ikke mange påklædte mennesker til i en kreds, før han følte sig nøgen. Men gradvist er han blevet mere ligeglad.

»De er også bare nøgne mennesker, der har tøj på,« siger han. Og derfor virker han tilsyneladende ligeglad med at ligge nøgen på sit tæppe.

Jens Rasmussen er taget på naturistcampingpladsen Solbakken med sin familie hver sommer. Og han synes, at livet som naturist giver ham en større accept af sin krop.

»Man finder jo ud af, at man kan se ud på mange måder. Det er kun Arnold Schwarzenegger, der ser ud som Arnold Schwarzenegger. Og man behøver heller ikke at have en eller anden topmodel, flad mave eller have bryster, der ligner balloner,« siger Jens Rasmussen.

For ham er Menneskebiblioteket en mulighed for at skabe en større tolerance og i hans tilfælde en større accept af den nøgne krop.

»Jeg synes ikke, jeg skal være missionerende. Men jeg vil gerne give mit lille bidrag samfundet, så der måske er flere, der kan tænke »nå ja, jeg dør jo altså ikke af, at nogen ser min nøgne krop«. At man kan være lidt mere fri.«

 

Vi skræmte danskere

Det er 15 år siden, at Menneskebiblioteket lånte menneskestereotyper ud for første gang. Det skete på Roskilde Festival, og Menneskebiblioteket har ikke været tilbage før i år.

I mellemtiden har projektet spred sig til Venezuela, Brasilien, Mexico, Canada og 66 andre lande over hele verden. Men på trods af den store udenlandske succes er projektet ikke nået bredt ud i Danmark.

»Allerede to timer efter, at vi åbnede den første dag for 15 år siden, at jeg sagde til mig selv: »Den her idé er for stor til Danmark«. Den kan godt opstå her, men Menneskebiblioteket har vanskelige vækstbetingelser. Vi danskere er ikke åbne nok. Vi er skræmte, og vi er lidt for lukkede om os selv,« siger stifter af Menneskebiblioteket Ronni Abergel.

»Derfor har vi har nok tænkt, at vi vil gå ud og vise, hvad det her kan ude i hele verden. Og når vi så kommer tilbage som en succes, så kan det være danskerne vil være lidt mere åbne over for det,« siger han.

Den tid er kommet nu. I år har Menneskebiblioteket startet et samarbejde med Hovedbiblioteket i København, i efteråret skal Menneskebiblioteket besøge kommunens skoler som led i en kampagne mod diskrimination og organisationen arbejder nu på at brede sig til biblioteker i Odense og Aarhus.