En morgen mærkede Flemming Møldrup pludselig noget uforklarligt. Som om nogen sagde, at »det skal nok gå alt sammen«. Det blev et vendepunkt
Flemming Møldrup husker tydeligt følelsen den morgen. En følelse, han aldrig tidligere havde mærket på samme måde. Den kom på et tidspunkt i hans liv, hvor alvorlig sygdom i den nærmeste familie førte ham frem til nye erkendelser.





