En million danskere synger med Katrine Muff hver fredag aften: »Folk tror, at jeg er enormt stærk og kan klare alle tæsk i verden«

Så er det sagt: Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag Katrine Muff Enevoldsen, som hver fredag aften sidder bag klaveret i DR-programmet Fællessang – hver for sig.

35-årige Katrine Muff Enevoldsen sidder bag klaveret i »Fællessang – hver for sig« hver fredag på DR 1. Her på Vesterbro, hvor hun bor med sin mand og deres to døtre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?
»Da jeg kom ind på konservatoriet. Det er nok første gang, fagpersoner har sagt: »Det er du dygtig til«. Jeg har sunget, siden jeg var halvandet, og jeg har altid godt kunnet høre, at jeg kunne synge, jeg har bare været optaget af følelsen end af kvaliteten af det. I min familie har vi i det hele taget sunget mere, end vi har snakket – og vi snakker rigtig meget. Jeg husker, at vi sad på legepladsen på en vippegynge. Min far sad i skrædderstilling, og mine to brødre og jeg sad oven på ham og sang. Vi kunne sidde der og synge i timevis, og så piblede det frem med børn, som kom og var med.«

Hvad er den største tilgivelse, du har fået?
»Min far er præst, så jeg er vokset op omkring folkekirken, og der fylder tilgivelse jo rigtig meget, så tilgivelse har altid været en selvfølge for mig. Men der er ikke en bestemt episode, der popper frem. Jeg har levet et ret kedeligt liv, sådan forstået, at det ikke har været særlig konfliktfyldt.«

Katrine Muff Enevoldsen har sunget, siden hun var halvandet år. I familien sang de mere, end de talte – og det siger ikke så lidt, fortæller hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hvad var dit livs vigtigste telefonsamtale?
»En af dem var, da DR ringede, og jeg blev spurgt, om jeg ville være med til Fællessang – hver for sig. Jeg sagde bare »wuau«. Jeg brænder for fællesskabet omkring sang og musik, så jeg nåede ikke at blive ængstelig omkring størrelsen af opgaven. Det er stadig ikke helt gået op for mig, at der er omkring en million, der sidder og kigger med, for vi sidder jo kun fem inde i studiet.«

Katrine Muff Enevoldsen

»De gange, jeg har søgt et job med cv og ansøgning, er jeg er aldrig blevet kaldt til samtale.«


Hvad har det lært dig at blive ældre?
»At jeg er god til at finde glæden der, hvor jeg er. I mine tidlige voksenår oplevede jeg, at mange omkring mig havde mål for fremtiden og lagde strategier. Det har jeg vitterlig aldrig gjort. De gange, jeg har søgt et job med cv og ansøgning, er jeg er aldrig blevet kaldt til samtale. Jeg har til gengæld grebet de chancer, der er kommet, og er heldigvis blevet prikket på skulderen flere gange. Måske har det bevirket, at alt, hvad jeg har gjort, har været en naturlig forlængelse af det, jeg brænder for.«

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?
»At blive mor. Det var som at putte mit liv ned i en si, og så lå de ting, det var vigtige, tilbage nede i sien. Det øjeblik jeg stod og skulle tage ansvar for et andet menneske, som også havde brug for min tid, fandt jeg ud af at trimme det, jeg bruger min tid på. Jeg er stoppet med at sige ja til ting, som jeg kun gør af pligt. Det er en svær øvelse, men jeg bliver nødt til at tage ansvar for, at der er ressourcer tilbage til mine børn.«

Hvad er dit mest værdifulde minde?
»Da jeg blev gift, og vi stod der med vores to børn i armene. Der følte jeg, at jeg havde fået hele pakken. Det må være det skønneste minde.«

– og dit mest smertefulde?
»I de mindre skoleklasser havde jeg det svært socialt. Der var ikke rigtig plads til mig i pigeflokken, og det gjorde mig usikker, at jeg ikke vidste, om jeg var inde i varmen eller ej, når jeg kom i skole. Jeg prøvede måske lidt for meget at passe ind og følte ret tydeligt, at jeg lå og rodede rundt i bunden af hierarkiet. Det har jeg lige skullet aflære som voksen. At rejse mig op i min fulde højde, bogstavelig talt. Heldigvis har jeg i dag et liv fuld af gode og ligeværdige venskaber.«

Katrine Muff Enevoldsen er stoppet med at sige ja til ting, som hun kun gør af pligt. »Det er en svær øvelse, men jeg bliver nødt til at tage ansvar for, at der er ressourcer tilbage til mine børn,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hvad misforstår folk oftest ved dig?
»Folk tror, at jeg er enormt stærk og kan klare alle tæsk i verden, fordi jeg virker selvsikker. Jeg er meget udadvendt, men jeg er samtidig ekstremt følsom. Jeg kan stå og undervise 50 mennesker i et kor og mærke, hvis der er én, som har haft en dårlig dag. Jeg har skullet vænne mig til ikke at internalisere det og tænke, at jeg er en dårlig underviser. Det har jo ikke nødvendigvis noget med mig at gøre, finder jeg oftest ud af.«

Katrine Muff Enevoldsen

»En ting, jeg har lært, er, at man ikke kan gøre skuffelse mindre ved at tage den på forskud.«


Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?
»At hvis man ikke kan mærke kærligheden, er den der ikke. Man kan jo ikke altid se på et bål, at det er slukket, men hvis man lægger brænde på, kan det være, at der kan gå ild i det alligevel. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig udbrændt og have brug for, at andre skal lægge brænde på det her bål, fordi man har prøvet nok. Det er heldigvis blevet aftabuiseret at gå i parterapi – det gør min mand og jeg selv af og til. Vi har to børn, vi sover dårligt og har travlt. Skal vi så bruge alle vores vågne timer på at forsøge at fikse den mislyd, der af og til opstår? Der er ikke nødvendigvis nogen stolthed i at komme gennem problemerne uden hjælp.«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?
»Nogle gange kan jeg godt være lidt hård over for min mor. Hun dealer på en eller anden måde altid med barnet i mig, og det er ikke det skønneste i hele verden at se på. Når jeg ikke kan mere og synes, alting er svært, og jeg bliver barn igen, er det hende, der skal håndtere det. Undskyld mor. Heldigvis har vi det også helt utrolig sjovt, og jeg tror jeg ikke, hun er i tvivl om, at jeg elsker hende meget højt.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?
»Virkelig hård stangning af tænder med en tandstik. Smagen af kogte kartofler. Eller vat. Puha. Jeg får kuldegysninger og ondt i kindtænderne, når jeg rører ved vat.«

»En ting, jeg har lært, er, at man ikke kan gøre skuffelse mindre ved at tage den på forskud,« fortæller Katrine Muff Enevoldsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?
»Jeg har et ar af en hudafskrabning på mit højre knæ, som jeg fik, da Danmark vandt EM i 1992. Alle de unge fra kirken var hjemme og se fodbold hos min far, som jo var præst. En af dem havde fået en mountainbike med syv gear, som jeg fik lov til at prøve. Jeg var ikke helt bekvemt ved håndbremsesituationen. Der var ikke nogen fodbremse. Så på vej ned ad en bakke faldt jeg af og fik en ordentlig hudafskrabning. Men det er en historisk én af slagsen.«

Hvordan håndterer du bedst skuffelse?
»Én ting, jeg har lært, er, at man ikke kan gøre skuffelse mindre ved at tage den på forskud. I perioden mellem jeg fik mine to døtre, aborterede jeg, og det gjorde mig ikke mindre skuffet eller ked af det, at jeg havde gået og tænkt, at der nok var noget i vejen. Så jeg prøver ikke at tage skuffelsen på forskud, men samtidig heller ikke negligere det, når jeg bliver skuffet. Jeg giver mig selv lov til at have de følelser, der melder sig på banen, men mærker også efter, hvornår jeg skal give slip på dem. Jeg forestiller mig det som en ballon, der flyver til vejrs.«

Katrine Muff Enevoldsen

»Det stemmer på ingen måde overens med, hvordan jeg bruger penge i min hverdag. Der er jeg ikke særlig sparsommelig. Tværtimod.«


Hvilken dyd er efter din mening særligt vigtig?
»Jeg var slem til at komme for sent som barn, men min mor har opdraget mig med at sige: »Katrine, du må ikke blive sådan en, folk ikke kan regne med«. I dag kommer jeg altid til tiden. Når jeg har siddet og ventet på nogen et sted, har jeg af og til tænkt, at jeg da også godt kunne have brugt 10 minutter mere derhjemme.«

Hvis du kunne bytte liv med en nutidig eller historisk person, hvem skulle det så være?
»Det skulle nok være Suzanne Brøgger. Jeg kendte hende ikke personligt, før jeg begyndte at skrive musik til hendes digte. Alle de gange, jeg har talt med hende eller hørt hende udtale sig i medierne, har hun virket, som om hun ikke er bange for noget, og at hun er ligeglad med, hvad folk synes om hende. Jeg ville ønske, at jeg var lige så frygtløs og klog.«

Katrine Muff Enevoldsen har fået flere sange optaget i Højskolesangbogen, som betyder noget helt særligt for hende: »Jeg bliver også kaldt »sangvalgsministeren«, fordi jeg elsker at finde sange, der passer til forskellige anledninger,« fortæller hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?
»Højskolesangbogen. Jeg elsker den både som digtsamling og for melodierne. Den bliver ofte brugt i forbindelse med store livsbegivenheder, så der er et følelsesmæssigt incitament til at hive den frem – og så er den for alle. Da jeg fik at vide, at jeg havde fået en sang med i Højskolesangbogen, skreg jeg af glæde og tænkte: »Det er løgn«. Det var virkelig stort. Jeg bliver også kaldt »sangvalgsministeren«, fordi jeg elsker at finde sange, der passer til forskellige anledninger.«

Hvad er dit livs største fortrydelse?
»At jeg ikke har rejst noget mere. Min mand og jeg har kun været på tre rejser sammen til udlandet på 15 år. Det har været så fantastisk at være afsted. Men jeg bliver hurtigt for nærig i købsøjeblikket, og så tænker jeg »aaarj, 10.000 kroner, det er for mange penge«. Det stemmer på ingen måde overens med, hvordan jeg bruger penge i min hverdag. Der er jeg ikke særlig sparsommelig. Tværtimod.«

»Da jeg blev gift, og vi stod der med vores to børn i armene. Der følte jeg, at jeg havde fået hele pakken,« fortæller Katrine Muff Enevoldsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hvad er det mest luksuriøse, du har købt til dig selv?
»En tur med min lille familie til Bali sammen med tre vennepar. Det var dyrt – men helt klart det værd. Og jeg tror også, det er det næste dyre, jeg skal bruge penge på, når man må rejse igen. Dét eller et klaver. Jeg kunne godt tænke mig et akustisk klaver, man kan lyddæmpe, så jeg ikke forstyrrer mine naboer for meget og kan spille, når børnene er puttet.«