En mand og 150 millioner bøger

I en nær fremtid vil den danske paperback forsvinde, og bogproduktionen herhjemme vil være minimal. Det forudser Per Nørhaven, stifter af og direktør for nordens største bogtrykkeri Nørhaven.

Per Nørhaven begyndte i det små med én ansat i 1971. I dag har han filialer og virksomheder over store dele af Europa. Hans opskrift på succes lyder enkel: Fra begyndelsen har han kun trykt bøger. I dag bliver det til 150 millioner om året. <br>Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver anden sætning bliver afsluttet med et hurtigt »ikk'«, hvilket i Per Nørhavens hektiske verden betyder, at emnet er færdigdiskuteret, og vi lige så godt kan tage fat på næste spørgsmål. Per Nørhaven er stifter og administrerende direktør for Nordens største bogtrykkeri, Nørhaven, med hovedbase i Viborg.

Efter et par minutters indledende høfligheder og lidt besværligheder for journalisten med at finde den rigtige blok med spørgsmål, rejser Per Nørhaven sig resolut fra stolen og inviterer ned i den enorme produktionshal i paperbackfabrikken i Viborg. Her er en håndfuld rotationstrykmaskiner og et fuldautomatisk bogbinderianlæg konstant i gang med at trykke millioner af paperback-bøger.

Fra trykmaskinerne bliver bogstakke med ark fra to bøger smidt op på et samlebånd i bogbinderiet. Bøgerne bliver tilskåret, limet i ryggen, får omslag på og kommer ud i den anden ende i færdigpakkede paller, uden en eneste menneskehånd har rørt dem undervejs. Selv de skrigende tilbudsmærkater som altid kan få forbrugerne til at stimle sammen, og som i dagens produktion lokker med specialpris på 7 euro for tyske paperbacks, er klistret på undervejs.

»Forlagene insisterer på at det skal være klistermærker og ikke en del af den trykte forside. På den måde opretholdes illusionen om, at der er tale om et specielt knaldtilbud, ikk',« siger Per Nørhaven og smiler.

Produktionshastigheden er enorm. Da Nørhaven fik ordren om at producere 2,5 millioner udgaver af Lars Larsens biografi, der senere blev husstandsomdelt, tog det kun bogtrykkeriet fjorten dage at realisere. Der afskibes alene fra paperback-fabrikken 70-80 millioner bøger om året til Danmark, Sverige, Norge, England, Tyskland, Schweiz og Polen. Samlet set producerer de seks fabrikker, der udgør hele koncernen, mellem 120 og 150 millioner bøger om året.

Det er bare bøger
»En af grundene til at vi er vokset så meget, hænger sammen med, at vi fra start lagde os fast på kun at trykke bøger. Dengang jeg startede, var det ikke normalt at specialisere sig på den måde, men det har været nøglen til succes for os.«

Den start, Per Nørhaven refererer til, ligger efterhånden 35 år tilbage i tiden. Efter at være færdiguddannet som typograf tog han en lederuddannelse på Den Grafiske Højskole og startede i 1971 sit eget bogtrykkeri med én ansat i en garage i Viborg. Allerede ni år senere investerede han i billigbogsfabrikken og har udvidet lige siden. Driften til at hele tiden at være i gang har kastet ham ud i mange forskellige projekter. Per Nørhaven er økologisk landmand, ejer Randrup Hovedgaard med 500 tønder land og har forpagtet yderligere 500. De første femten år som bogtrykker var han selv med til arbejdet med malkekøerne, men har nu ansatte til at passe driften:

»Det er en livsform at være landmand, og det har haft en stor betydning i mit liv. Når man roder sig ind i så meget som jeg gør, så har man nemt mange problemer og bekymringer. Når man så kommer hjem, så er det ligesom at få en modgift, så trænger nye jordnære bekymringer sig på og forhindrer at jeg tager tilbage til fabrikken i tide og utide.«

Det engelske marked
Men trods de imponerende produktionsfaciliteter i Viborg ligger fremtiden for en ambitiøs bogtrykker uden for Danmark. Senest har Nørhaven investeret i en produktionsvirksomhed i England. Selve trykkeriet ligger i Wales kun halvanden times kørsel til Birmingham, hvor alle de store forlags distributionscentre ligger. Desuden har man en afdeling med fremstilling af omslag lige ved siden af Heathrow, og der er der en tæt kontakt med forlagene i London. Koncernen har i forvejen fabrikker i Sverige, Norge og Polen, så afstanden til de udenlandske kunder - der udgør langt størstedelen af kundegrundlaget - holdes nede på et minimum.

»Vi laver mange bøger til hele Europa. Men vi har oplevet en logistikbarriere især i England. Forlagene synes, der er langt til Danmark, når det brænder på. Derfor vil vi rent fysisk etablere os i England med produktion. Vi har den aftale med vores største kunder, at de skal kunne modtage 10.000 bøger i løbet af tre dage, og det er svært, så længe produktionen ligger i Viborg.«

Men med den udvikling i tankerne, vil der så fremover blive ved med at være bogproduktionsvirksomhed i Danmark?

»Der vil altid være noget. Men den store masseproduktion forsvinder. Hvis man sammenligner med Norge, så har de nærmest ikke noget produktionsvirksomhed tilbage. På sigt tror jeg også, at den største del af bogproduktionen vil ligge uden for Danmark, og jeg kan ikke garantere, at man stadig laver billigbøger i Danmark om tyve år. Folk læser i stigende grad engelske paperbacks, og fordelen som producent på det engelsksprogede marked er, at bøgerne sælges i hele verden. Hvis man om få år stadig vil udgive et begrænset antal danske paperbacktitler, vil de højst sandsynligt alligevel være trykt i Polen. Til gengæld vil der altid være behov for lokal ekspertise, når der trykkes specielle bøger som eksempelvis Kierkegaards samlede værker eller danske skolebøger.«

Men den løndifference, der i øjeblikket gør produktion i eksempelvis Polen attraktiv, bliver vel på sigt udlignet mere og mere?

»Jeg tror, det varer rigtig lang tid, før niveauet kommer i nærheden af lønningerne herhjemme. En polsk arbejder tjener mellem 3.500-4.000 kroner om måneden, og hvis man ser på det område omkring Stettin, hvor vi har investeret i en papirfabrik, så er der en arbejdsløshedsprocent på 2530 procent. Når de så samtidig ikke har gennemgået den rationaliseringsproces, som vi har været igennem, så varer det rigtig lang tid, før lønniveauet nærmer sig danske standarder.«

Fra papkasse til pdf
Netop rationaliseringer i hele produktionsforløbet har været af afgørende betydning for virksomhedens succes, mener Per Nørhaven, når han skal opsummere brancheudviklingen fra 1971 og til i dag.

»Et godt eksempel er de store rotationstrykmaskiner i produktionshallen. Før i tiden blev de betjent af tre mand, men efter en gennemgribende automatisering udføres arbejdet nu af en enkelt medarbejder. Og så har det hjulpet gevaldigt på lønudgifterne at hele tekstbehandlingen sker elektronisk. Førproduktionen, med sættere og typografer, udgjorde tidligere en meget løntung omkostning og var ved at knække halsen på branchen. I gamle dage fik man en papkasse tilsendt fra forlaget med manuskript og effekter. Nu sender de fleste af vores kunder bare en pdf-fil med hele molevitten. Hele processen skal helst være så strømlinet som muligt, og det synes jeg er lykkedes - ikk'?«