En lille blodplamage og et spørgsmål fik Iben Maria Zeuthen til tasterne: »Hvor er vores vrede? Hvor er advokatundersøgelserne?«

Uden større postyr har kvindemagasiner og virksomheder, som tidligere har skabt »dybt problematiske og unaturlige kvindeidealer« fundet ud af, at de gerne vil vise ægte, menstruerende kvinder i alle farver og former. Det er dog for let sluppet, mener journalist og radiovært Iben Maria Zeuthen. Hun efterlyser en dybere selvransagelse a la den, der er blevet krævet i adskillige #metoo-sager.

Iben Maria Zeuthen fandt som ung hurtigt ud af, at magasiner ikke sagde hende noget: »Jeg har altid tænkt, hvordan kan man være kvindemagasin uden at gøre mig glad som kvinde?« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var et spørgsmål fra Libresse, der provokerede Iben Maria Zeuthen.

I et Instagram-nærbillede af et par trusser med en blodig plamage fortæller producenten af menstruationsbind, at kun 40 procent af kvinder har talt med deres partner om menstruation. Og så spørger Libresse åbent:

»Hvorfor er menstruation så tabubelagt?«

Dette fik journalist og radiovært Iben Maria Zeuthen til tasterne. For kunne Libresse mon tænkes selv at bære en del af skylden for dette tabu?

»Ja, blandt andet fordi I i årtier har medvirket til at bremse eksponeringen af en naturlig cyklus, både med jeres reklamer og jeres produkt. I har farvet blodet blåt, når bindets sugeevne skulle vises. I sælger et klorbleget produkt og viser dermed, at I vil gøre alt for et klinisk rent udtryk og udradere cyklens naturlighed. Hellere klor i kvinders underliv, end et naturligt udtryk. Og fordi jeres modeller altid – som i altid – har været hvide, unge kvinder med en BMI under normalen i silkekjoler med usynlig menstruation,« skriver radioværten, ligeledes i et Instagramopslag.

Nu spurgte de ligesom selv, fortæller Iben Maria Zeuthen:

»Så fik de et svar. Jeg savner selvindsigt. Anerkendelse af, at både deres reklame og deres produkt er til for, at vi skal gemme vores cyklus væk. Det er at distancere kvinden fra hendes egen krop og funktioner.«

Men det stopper ikke med Libresse.

Magasiner er »trætte af glansbilleder«

Vi ser det gang på gang: Virksomheder, der gerne vil vise ægte kvinder i alle tænkelige farver og former.

Berlingske har tidligere skrevet om Femina og Alt for damerne, der ikke længere kun vil forbindes med mode, makeup og madopskrifter, men i stedet har kæmpet for en samtykkebaseret lovgivning om voldtægt og for at få indført kvindekvoter i bestyrelser.

Og Vi Unge, der tidligere på måneden udkom med en forside, hvor et kvindeligt kærestepar kysser hinanden.

»Vi er trætte af glansbilleder og klar til flere helt almindelige mennesker og bredere repræsentation,« fortalte Vi Unges chefredaktør Nikita Hoffmann Andersen i den forbindelse.

De eksempler er ikke Iben Maria Zeuthens. Hun nævner sportsmærket Nike, der i en stort anlagt morsdagskampagne hylder mødre. To år forinden var selvsamme firma ude i lidt af et stormvejr, da det mødte massiv kritik for en mangelfuld barselspolitik for kvindelige topatleter.

Libresses spørgsmål fik hende til at tænke på en forside af modemagasinet Eurowoman, hun delte på sin Facebook-side i 2013.

»En ting er, at modellen sandsynligvis har et BMI, som er under normalen, og som rigtig mange kvinder ville skulle sulte sig selv for at ramme. En anden ting er den totale mangel på livsmod og glæde. Alle ved, hvad det handler om – fuldstændig urealistiske idealer og photoshop. Det har været sådan, så længe jeg kan huske det,« siger radioværten.

Den tilsyneladende problemfri overgang til nutidens mere opnåelige kvindebillede har efterladt Iben Maria Zeuthen med en undren.

»Hvordan kan de her virksomheder, som har bidraget med så meget dårligt gennem tiden på så bred og systematisk en klinge, slippe af sted med fra den ene dag til den anden at agere feministisk, kropspositivistisk og woke

Fuldstændig bizart

Iben Maria Zeuthen ser sig selv som en af de heldige.

Da hun var yngre, orkede hun ikke at læse modemagasiner. Indholdet var for kedeligt og uambitiøst, mente hun.

Det er fuldstændig bizart, at man som 13-årig har siddet og læst, at man kan købe en eller anden rulle, som kan få al appelsinhud til at forsvinde.

Som teenager kiggede hun på sine nyvundne strækmærker og tænkte, at det var nogle flotte tigerstriber, hun havde fået. At nu var hun blevet kvinde.

»På et tidspunkt fik jeg alligevel et blad i hånden, hvor der stod 'strækmærker – sådan undgår du dem',« siger radioværten.

»Jeg priser min gud for, at jeg ikke tog det specielt dybt ind. Det var vigtigt for mig at holde fast i mit eget syn på det, og det har jeg prøvet at gøre lige siden.«

Anderledes svært har det været for mange kvinder i Iben Maria Zeuthens liv. Det har taget noget af glæden ved ungdommen og glæden ved egen krop.

»Det er fuldstændig bizart, at man som 13-årig har siddet og læst, at man kan købe en eller anden rulle, som kan få al appelsinhud til at forsvinde. Der har været så ekstremt et fokus på vægt, hud, skønhed og mode, frem for hvad man kan og vil og drømmer om,« siger hun.

For radioværten har det været en daglig kamp at holde fast i, at hendes tigerstriber er okay. Det er også det, som mange virksomheder lige nu har travlt med at bakke hende op i.

»Det synes jeg er rigtig dejligt, men jeg er bange for, at det er en modedille, som forsvinder.«

Virksomhederne bør rette blikket indad

Det er ikke for at underkende, at virksomhederne gør et stykke arbejde, fortæller Iben Maria Zeuthen.

»Jeg tillader mig bare at minde om, at den omstilling er sket uden den store offentlige selvransagelse. Der kan være andre grunde end det gode hjertes grund til at foretage det skifte.«

Iben Maria Zeuthen fandt som ung hurtigt ud af, at magasiner ikke sagde hende noget: »Jeg har altid tænkt, hvordan kan man være kvindemagasin uden at gøre mig glad som kvinde?« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Når enkeltpersoner som Frank Jensen, Morten Østergaard og Jes Dorph Petersen måtte forlade deres poster som følge af grænseoverskridende adfærd, var det med et krav om advokatundersøgelser, offentlige undskyldninger og en høj grad af selverkendelse.

Men sådan har det ikke været for virksomheder, som ifølge radioværten har skabt dybt problematiske og unaturlige kvindeidealer gennem generationer.

»De her firmaer har jo gjort det, fordi det er sådan, de har tjent deres penge. De har endnu bredere skuldre og bør få mindst lige så hård kritik for, hvordan de har ageret,« siger Iben Maria Zeuthen.

De bør spørge sig selv: hvorfor har det været sådan her? Hvad har idealerne været? Hvorfor har vi fulgt dem? Hvad har skadevirkningerne været ved det? Hvor stort et ansvar bør vi påtage os? Og vigtigst af alt: hvordan kan vi undgå, at vi bare falder tilbage i det samme lige om lidt, når tendensen vender?

»Det svarer jo til, hvis Frank Jensen bare sagde »wow, hvor har det været et dårligt arbejdsmiljø. Nu går jeg i spidsen for alt, hvad der er godt«. Det ville ingen jo acceptere. Men det her er en meget mere svær og abstrakt kamp end bare at få et enkelt menneske ned med nakken.«

Derfor bør virksomhederne ifølge radioværten rette blikket indad og foretage interne undersøgelser. De skal kortlægge, hvad det er for nogle mekanismer, der har gjort sig gældende. For hvis man ikke er bevidst om mekanismerne, så bliver det svært at holde fast i dem på sigt.

»De bør spørge sig selv: hvorfor har det været sådan her? Hvad har idealerne været? Hvorfor har vi fulgt dem? Hvad har skadevirkningerne været ved det? Hvor stort et ansvar bør vi påtage os? Og vigtigst af alt: hvordan kan vi undgå, at vi bare falder tilbage i det samme lige om lidt, når tendensen vender?« siger Iben Maria Zeuthen, der frygter, at den kropspositivistiske bølge ikke er kommet for at blive.

»Det er det, jeg er bange for. At nu er det moderne at have en anden type kvinde på forsiden – og om tre måneder, så falder vi tilbage til det gamle.«

Er virksomhedernes skadevirkninger ikke svære at måle?

»Det er de givetvis. Jeg er ikke ekspert, men forsøger at tænke frit på baggrund af mine frustrationer.

For magasinerne er det måske noget med at gå tilbage i arkiverne. Måske endda dedikere nogle numre til at gennemgå sin egen fejlbarlighed. Tale med sociologer og psykologer om, hvad det er for nogle dynamikker, der er i gang. Der er simpelthen generationer af journalister, der er sluppet for at tage et journalistisk ansvar.«

Skal de sige undskyld?

»Det tror jeg selv, jeg ville have haft brug for. Det var en anden tid, og det kan vi alle sammen forstå. Om tyve år kommer jeg til at tænke »gjorde jeg virkelig det? Hvor var jeg ubevidst. Hvor er det godt, vi har bevæget os.« Det tænker jeg er en del af at blive mere og mere bevidst som generationer, firmaer og journalister.«

Du har kritiseret dem for at gøre noget dårligt. Nu kritiserer du dem også for at forsøge at gøre noget godt. Skal man ikke bare være glad for, at de har set lyset og ændret adfærd?

»Jo, jeg er rigtig glad for, at de har det. Men det handler for mig om, at man sikrer sig, at den adfærd sidder fast. Det tror jeg, man gør bedst ved at finde ud af, hvad det er for nogle mekanismer, der ligger bag. Det handler om at få fat om roden, så den her forandring vil vare ved. Ellers ender det med, at det bliver glemt, når det er noget andet, der bedre kan betale sig. Det er en reel erkendelse, der skal til.«

Opdateret 20. maj 07:23 for at tydeliggøre, at Femina, Alt for damerne og Vi Unge ikke er eksempler, Iben Maria Zeuthen er kommet med.