»En kulturborgmester kunne passende være den, der sagde: Wow! Se hvor meget, der sker i min by«
Alternativet i København vil have hjælp fra partiets medlemmer til at finde ud af, hvem der skal afløse Niko Grünfeld som kulturborgmester. Afstemningen finder sted 28. oktober. I mellemtiden efterlyser det københavnske kulturliv en ny borgmester, der er international, visionær, klar i sine prioriteringer - og først og fremmest tilstede, hvor det sker.