En kilden affære

De fleste frygter, foragter og fordømmer utroskab. Alligevel har mange danskere erfaringer med at bedrage eller blive bedraget. Berlingske Tidende har spurgt en kønsforsker, en psykolog, en sexolog og en biskop om, hvorfor dydens smalle stil er så svær at blive på, og hvad vi egentlig skal stille op med den uundgåelige utroskab.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Din nabo har helt sikkert gjort det. Din kollega overvejer det. Og måske er du også selv faldet i. Utroskab er nemlig lige så udbredt, som det er forhadt. Fra julefrokostens snapsepåvirkede sidespring til de faste favntag med elskerinden. Spørger man den danske befolkning, hvor mange der har været utro, viser det sig, at det er omkring 30 procent af mændene og 25 procent af kvinderne, fortæller kønsforsker og antropolog Christian Groes-Green. Han mener dog, at man roligt kan regne med, at det reelle antal utro ægtefæller eller samlevere er større.

»Man skal aldrig stole på selvrapportering. For vil folk overhovedet indrømme eller se i øjnene, hvad de har gjort?« spørger han og fortsætter:

»Men selv om det er svært at undersøge, tyder meget på, at der er en stigende tendens til utroskab. Ikke mindst fra kvinders side,« tilføjer han.

Det kan blandt andet skyldes, at singlekulturen i dag hyldes i populærkulturen, hvor tv-serier, film og musik dyrker den stærke, uafhængige singlekvinde.

»Singler bliver glorificeret, og det kan påvirke kvinden i retning af, at det er cool at leve det vilde liv,« siger kønsforskeren.

En anden væsentlig faktor for udbredelsen af utroskab er den senmoderne livsstil med fleksible arbejdstider og en del rejseaktivitet.

»Arbejdslivet ændrer sig på en måde, som gør utroskab nemmere. Der er flere fristelser forbundet med de nye livsformer. Man møder flere mennesker, og mødet bliver mere interessant, f. eks. ved rejser og konferencer. Når 9-17-arbejdstiden samtidig er i opløsning, får vi sværere ved at kontrollere hinanden,« mener Christian Groes-Green og peger på, at den teknologiske udvikling ikke ligefrem er på troskabens side.

»Internettet er i vækst og bliver flittigt brugt til at flirte og søge sexpartnere også selvom man er gift. Det kan foregå overalt. Ikke mindst på arbejdspladsen foregår der rigtig meget. Det betyder, at det både er muligt og nemt at få erotisk kontakt med andre,« konstaterer han.

Det samme fremhæver sexolog JOAN ØRTING, der blandt andet er brevkasseredaktør på Ekstra Bladet. Hun peger desuden på, at det i dag er nemmere end nogensinde før at fortsætte en flirt eller et sidespring. For mens man tidligere risikerede, at ægtefællen besvarede telefonen i privaten, kan man i dag blot henvende sig via mobiltelefonen eller nettet. Joan Ørting vurderer i øvrigt, at omkring halvdelen af alle danskere, har været deres partner utro.

Hun mener i det hele taget, at man slår brødet lige lovligt stort op, når man lover hinanden evigt troskab i et parforhold.

»Vi lover fra begyndelsen hinanden mere, end vi kan holde. Det er fuldstændig urealistisk at sige, man vil være tro. Man bliver jo ikke døv og blind af at få en kæreste. Man synes stadigvæk Side 9-pigen er lækker. Men i det øjeblik vi mødes og forelskes, vil vi kun hinanden, og derfor siger vi det. For mig er der langt større tryghed i en mand, der siger, at han ikke kan udelukke utroskab. Det er mere troværdigt,« siger Joan Ørting.

Utroskaben trives med andre ord i bedste velgående. Men en ting er, at det med nye arbejdsformer og ny teknologi er blevet nemmere at bedrage en ægtefælle. Noget andet og nok så væsentligt er, hvorfor vi overhovedet er utro? Det har psykolog LOUISE LARSEN beskæftiget sig indgående med i sit speciale fra Københavns Universitet. Helt overordnet er der en forskel på, hvorfor mænd og kvinder er utro. Mens mange mænd begrunder utroskaben med en ønske om autonomi, frihed og seksuelle motiver, begrunder mange kvinder deres utroskab med et ønske om intimitet, omsorg og emotionelle motiver. Men igen er der grund til at udvise en vis skepsis overfor statistikken.

»Det er måske mere legitimt for mænd at sige, de blev fri­stet seksuelt, mens det for kvinder kan være mere legitimt at sige, at de havde følelser på spil,« forklarer Louise Larsen, der dog alligevel mener, at den overordnede tendens er klar.

Sammen med specialemakkeren Søs Sinnerup Christoffersen har hun blandt andet forsøgt at kortlægge, om der er en sammenhæng mellem personlighed og utroskab findes der mennesketyper, som er mere tilbøjelige til utroskab end andre? Selv om studierne ikke er entydigt konkluderende, peger de i retning af, at der faktisk er en sammenhæng.

»Hvis man er overimpulsiv, reagerer meget følelsesmæssigt i en stresssituation, har stort behov for bekræftelse eller ikke er så konsensussøgende, kan man være mere tilbøjelig til at trække i retning af en tredje part,« fortæller Louise Larsen, der dog understreger, at disse personlighedstræk langt fra er determinerende i forhold til utroskab. Som oftest er det et kompliceret puslespil, mange forskellige træk, der spiller ind.

Vil man forsøge at forudsige utroskab, må man gå andre veje. Ikke overraskende spiller graden af tilfredshed med det forhold, man er i, en væsentlig rolle. Jo mere tilfreds, man er, jo mindre utro er man også. Til gengæld kan det måske overraske, at utroskaben ikke bliver mindre, jo mere der er investeret i et forhold.

»Det er ikke sådan, at man er mindre utro, fordi man har investeret meget i kraft af fælles børn, økonomi og omgangskreds,« fortæller Louise Larsen og påpeger, at sandsynligheden for utroskab statistisk set er større i et forhold med børn.

Et andet element der, især hos mænd, kan få vægten til at tippe over mod utroskab er det, Louise Larsen kalder »kvaliteten af alternativet«.

Jo mere attraktiv man finder det potentielle sidespring, jo mere tilbøjelig er man til at være utro. Det samme peger Christian Groes-Green på.

»For en mand spiller kvindens ydre og den tiltrækning, hun har på ham, helt klart ind. Alle mænd har en drengedrøm om en skønhed, som de så i bladene eller drømte sig til. Når en enestående kvinde så byder sig til, kan det være svært at sige nej. Især i forbindelse med alkoholindtagelse, hvor moralen ændrer sig,« siger Christian Groes-Green.

Eller som Joan Ørting mere prosaisk udtrykker det: »For mænd handler utroskab ofte om at blive bekræftet som mand. Hvis der står en hunhund foran ham og logrer længe nok, kan det være svært for ham ikke at hoppe på«.

Mens der findes masser af forklaringer på, hvorfor vi er utro, kan det være vanskeligere at forklare det paradoksale i, at de fleste lever med det, når de helst vil leve uden. Louise Larsen henviser til studier, der siger, at 99 procent af gifte par og 94 procent af samlevende par forventer, at deres partner er tro. I stedet for at spørge, hvorfor vi er utro, kunne man spørge, hvorfor vi fordømmer det?

»De moderne parforholdsformer er i dag ikke, som tidligere, funderet i praktiske foranstaltninger eller økonomisk sikkerhed, men bygger meget på forelskelse og seksualitet. Derfor forventer de yngre generationer i særlig grad eksklusivitet af hinanden. Måske vægrer vi os ved at acceptere utroskab, fordi det vil kunne udgøre en stor trussel for parforholdet, som er den dominerende samlivsform, hvis alle var sammen på kryds og tværs. Monogami kan være en måde at holde kaos og jalousi for døren,« siger Louise Larsen

Det er især i den vestlige del af verden, utroskaben er upopulær, fortæller Christian Groes-Green.

»Det kan også have noget at gøre med den kristne arv, hvor utroskab er blevet forbandet og forbundet med synd siden tidernes morgen. Tværkulturelle, komparative studier viser, at forestillingen om synd og den dårlige samvittighed har langt større betydning i især Nordeuropa sammenlignet med fx Afrika, Latinamerika eller Asien. Det bliver gjort til spørgsmålet om, hvorvidt man er et ordentligt menneske,« forklarer Christian Groes-Green og pointerer, at man ud fra et antropologisk synspunkt ikke kan sige, det mest naturlige for mennesket er monogami.

»Der findes jo samfund, hvor utroskab, især mænds, men også kvinders, er accepteret,« siger han.

Og det er da også en mulighed, at utroskab vil blive mere accepteret i vores ende af verden. F. eks. kan man kigge på swingermiljøet hvor par bytter partnere, mens de selv er til stede.

»Swingerkulturen er i vækst i hele landet og i alle samfundslag. Det er et markant skridt i det store billede, fordi det er en institutionalisering af utroskab. Vi ved ikke, hvad der sker i løbet af de næste 10-20 år, men der er muligt, der kommer nogle andre former, hvor vi om end ikke accepterer det, så lever med utroskab som noget, der ikke behøver betyde, man går hver til sit,« siger Christian Groes-Green, der også fremhæver det forslag om at legalisere polygami, som Radikale Ungdom og Venstres Ungdom for nylig kom med, som et tegn på, at noget er i gærde.

Uanset om vi vil det eller ej, findes der i hvert fald utroskab. Spørgsmålet er så bare, om vi også kan lære at leve med det. Samstemmigt fra de eksperter, Berlingske Tidende har talt med, lyder, at vi måske i det hele taget har for store forventninger til parforholdet. Hverdagen kan have svært ved at hamle op med den romantiske forestilling omden eneste ene. For et ægteskab er ikke kun lutter lykke, og det må vi acceptere, mener biskop i Ribe, ELISABETH DONS CHRISTENSEN, der har skrevet bogen »Det sårbare samliv« om samme emne.

»Vi er opdraget til ikke at finde os i noget. Derfor vil vi heller ikke tage de lavvandsperioder med, som der er i ethvert ægteskab. Alle de perioder med modgang, hvor man er groet fast og har lyst til at bytte ham væk for et bundt persille. De skal også være med. Vi mennesker tåler egentlig ikke medgang hele tiden, men modgang tåler vi en del af. Og det er den modgang, vi overvinder, der gør os stærke som mennesker,« siger Elisabeth Dons Christensen og understreger, at kirken ikke er en særlig moralsk løftet pegefinger i verden, når det handler om utroskab.

»Vi er jo mennesker, og vi er ikke gode, men vi er gode nok til Guds kærlighed, omsorg og tilgivelse. Derfor er vi også gode nok til hinandens tilgivelse. Det er nøglen til det gode liv. Evangeliet siger, at et godt og sandt liv er et liv i ærlige og åbne forhold. Løgn og bedrag slider os i stykker. Men vi er jo ikke himlens engle. Vi er mennesker på en kampplads mellem godt og ondt, og vi falder jævnligt. Utroskab er bare et af de steder, vi falder,« siger Elisabeth Dons Christensen, der mener, at selv utroskab er noget, et forhold kan overleve.

»Jeg vil vove den påstand, at et godt ægteskab kan tåle et enkelt sidespring. Det grundlæggende i ægteskabet er ikke kun vores flygtige følelser. Kærligheden er også en vilje, og vi kommer alle ud i masser af situationer, hvor vi kan svigte hinanden. Utroskab er en af dem, og den er slem. Man skal ikke blive i ægteskabet for enhver pris, men hvis det grundlæggende er godt, skal man kæmpe,« siger Elisabeth Dons Christensen.