En kæde af kærlighed

»Black Snake Moan« er med sit naive budskab pakket ind i en fascinerende lummer indpakning uden tvivl en af de mest mærkværdige Hollywood-film set længe.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Hvordan instruktør og manuskriptforfatter Craig Brewer, der lavede den Oscar-nomienrede »Hustle & Flow«, overhovedet har fået sin film, »Black Snake Moan« gennem Hollywoods politisk korrekte nåleøje, er egentlig et under. For med et oplæg, der består af en ældre sort mand, der holder en ung, hvid kvinde, der oven i købet er en let påklædt nymfoman, lænket til sin radiator med en ordentlig kæde, er ikke lige den slags man ser hver dag.

Spørgsmålet er selvfølgelig om den sammensætning er provokerende, stødende eller bare ufrivillig komisk og et, man skal grine eller græde over? Mest det sidste, viser det sig, for »Black Snake Moan« mener skam sin historie særdeles alvorlig. Og den er uden overdrivelse en af de mest mærkværdige film, der længe er kommet ud af Hollywood-fabrikken, hvilket ikke er en ubetinget dårlig ting.

Samuel L. Jackson spiller den bitre Lazarus, der lige er blevet forladt af den kone, han i ti år har lagt sin elskede blues-musik på hylden for. Hun har fundet sammen med Lazarus' yngre bror og tilbage står han med sit lille hus, sin guitar og - en dag - en forslået hvid kvinde liggende på sin vej. Hun er Rae, spillet af den barnestjerne-begyndende Christina Ricci, der er byens billige tøs. Dagen før er hendes kæreste Ronnie (Justin Timberlake) rejst af sted for at gøre oversøisk militærtjeneste, og uden Ronnie er hun overladt til sine desperate nymfomaniske drifter, der gør hende til offer for stedets liderlige mænd. En af dem, Ronnies ven, gennemtæsker hende, og Lazarus tager sig af den bevidstløse og stofpåvirkede pige. Han får dog så meget smag for sin frelser-rolle, at han vil beholde hende for at hjælpe hende med at drive dæmonerne ud, og det gør han helt bogstaveligt med lænken. Ud af den bizarre situation, der nok kan få både feminister og racister til at se rødt, opstår et forhold, der kommer til at virke helende for dem begge.

Det er en historie, der konstant balancerer på grænsen til at kamme over, og det er først og fremmest skuespilpræstationerne, der er med til at gøre den slug-bar. De tre hovedroller bliver fyldt værdigt og sobert ud, inklusiv en glimrende Justin Timberlake, og Samuel L. Jackson har selv udtalt, at han anser rollen som sin hidtil bedste præstation. Indimellem er filmen lidt for forelsket i blues-musikken og i at lade Ricci løbe rundt i hvide trusser, mens den har for lidt fokus på karakterudviklingen, men filmen tør tage chancer - for at blive til grin, for at blive misforstået - og det sjældent sete mod må man tage hatten af for. Samtidig er den en af den slags få amerikanske film, hvor man ikke ved, hvilken retning den bevæger sig i, og som beskæftiger sig bare en smule med sex. Så er man til svedig, lummer sydstats-drama om fejltagelser og forsoning, er »Black Snake Moan« et interessant bud.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse