»En historie der trængte til at blive fortalt«

Niels Gartig var matros på fyrskib »Gedser Rev«, der fra 1962 og op gennem 1970erne tog imod ca. 50 flygtninge fra DDR. Gartig er glad for, at der med »Flugtrute Østersøen« er sat fokus på de menneskelige skæbner, som tog flugten.

Fyrskibet »Gedser Rev«, der lå midt mellem DDR og Danmark. Fold sammen
Læs mere

Fyrskib »Gedser Rev«, oktober 1962. Niels Gartig er i starten af 20erne og lige begyndt på arbejde som matros på skibet. En kollega fortæller ham, at skibet tager imod mange flygtninge fra DDR.

- Jeg anede ikke meget om flygtninge, det var noget fjernt noget. Men i løbet af mine første par dage på skibet, tog vi imod de første, siger Niels Gartig.

De første flygtninge, som kom om bord på fyrskib »Gedser Rev«, var flygtet blot et års tid efter, at Østtyskland i august 1961 opførte Berlinmuren. Dermed mistede millioner af østtyske borgere muligheden for at rejse ud af landet.

Niels Gartigs oplevelser med DDR-flygtningene på fyrskib »Gedser Rev« er dokumenteret i Jesper Clemmensens »Flugtrute Østersøen«. Niels Gartig og besætningen på fyrskibet tog imod ca. 50 flygtninge. De fleste kom i kajakker og havde sejlet omkring 20 km fra den østtyske kyst ud til det danske fyrskib.

- Nogle havde siddet i kajakkerne i mange timer. De blev selvfølgelig glade, når de kom om bord, men skulle op at stå på dækket, før de blev rolige. Det østtyske system gjorde, at de var meget forsigtige, siger Niels Gartig.

Når flygtningene kom om bord på fyrskib »Gedser Rev«, tilbød Niels Gartig og hans kolleger dem et bad, noget mad og en kop kaffe. De kunne også låne besætningens arbejdstøj.

I skjul for tyskerne

Selv om flygtningene officielt var på dansk grund, når de kom om bord på fyrskibet, var der ikke store jubelscener, når Niels Gartig og besætningen tog imod skæbnerne fra DDR.

- De tyske vagtskibe sejlede ofte forbi os, og de havde ikke altid tændt lanternerne, men vi kunne høre lyden fra skibene. De vidste godt, at vi hjalp flygtningene, men når de først kom om bord hos os, kunne de ikke gøre noget. Vi reklamerede ikke med, at vi samlede dem op. Det var ikke noget, vi snakkede om, siger Niels Gartig.

For at gå stille med dørene brugte besætningen på fyrskib »Gedser Rev« et slags kode­ord, når de modtog flygtninge. Derfor var beskeden til fyrvæsenets postbåd, at man »skulle have mere vand« ud til skibet. Dermed vidste postbådens besætning, at de kunne tage ud og hente flygtningene fra fyrskibet.

Alle slags flygtninge

De fleste flygtninge, som fyrskib »Gedser Rev« tog imod, var unge, men ellers var alle typer repræsenterede. Fælles for de fleste var dog, at flugten over Østersøen havde været planlagt nøje og længe.

- Nogle havde øvet sig gennem flere år. Sejlet i kajakker på floder og søer i Østtyskland for at lære bådene og vandet at kende. Det kræver sit at komme over Østersøen, siger Niels Gartig.

Flere skæbner gjorde stort indtryk på den danske matros.

- Jeg talte med dem og fik deres historier og baggrunde for, at de ville stikke af. Der var ægtepar, hvor konen brød helt sammen, når vi samlede dem op. To piger på 13-14 år, som sejlede ud til os i en motorbåd, selv om de havde fået besked på at blive ved den tyske kyst. Og et par unge mænd, der havde sejlet lige ud foran det tyske vagttårn ved den østtyske kyst - helt spontant efter at de havde drukket en del øl i en værftsklub, siger Niels Gartig.

Han er glad for, at flygtningenes skæbner nu bliver fortalt i »Flugtrute Østersøen«:

- Mange kender historierne om dem, som flygtede over Berlinmuren. Men det her er en del af en dansk historie, som mange ikke kender. Man talte ikke om, at der lå et så lukket land så tæt på Danmark. Derfor er det en historie, der trængte til at blive fortalt, siger Niels Gartig.

Læs anmeldelse af »Flugtrute Østersøen«