En helt almindelig nazist

Søren Kams erindringer udkommer på tirsdag og har allerede mødt kritik. Men de historiske konsulenter forsvarer bogen som historisk dokument og kalder den et usædvanlig godt eksempel på nazistisk modhistorie.

Kam på et hestetrukket køretøj et sted bag fronten kort tid efter tildelingen af ridderkorset i februar 1945. Han er godt pakket ind i sin russiske frakke og kosakhue. I løbet af krigen på Østfronten, hvad enten de tyske forsyninger svigtede eller ej, tilegnede soldater som Kam sig, hvad de kunne tage fra fjenden eller egne faldne. Foto: Kams privatarkiv Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskeren og nazisten Søren Kam. Vi ville allerhelst se ham som et udskud fra bunden. Som et lille menneske, der flirtede med nazismen og på den måde blev »stor«.

Hans erindringer giver et mere blandet billede – på godt og især ondt:

»Et liv uden fædreland« er skrevet af en meget almindelig dansker med et helt forskruet syn på verden og historien. For ja, man kan sagtens have været både dansker og fuldblods nazist. Og nej, man behøver ikke have været psykopat.

Bogen udkommer tirsdag på forlaget Lindhardt og Ringhof, men har allerede mødt kritik fra både jødisk hold og den gamle modstandsbevægelse. Af gode grunde ikke på grund af indholdet. Men på grund af selve dens eksistens.

Søren Kam var nu engang manden bag mordet i august 1943 på BTs værdsatte chefredaktør, Carl Henrik Clemmensen. Redaktøren blev skudt af Kam og to andre fra Schalburgkorpset på Lundtoftevej ved det nuværende DTU.

Gerningsmanden flygtede nu engang til Tyskland og unddrog sig så skændigt retsforfølgelse på dansk jord. Og han forblev nu engang overbevist om nazismens velsignelser helt til sin død tidligere i år.

Han var kort sagt både gemen forbryder og en kendt spreder af ondskabens budskab.

»En landsforræder som Søren Kam fortjener ikke offentlighedens opmærksomhed. Han skulle aldrig have haft en bogudgivelse,« siger modstandsmanden Povl Falk-Jensen til Jyllands-Posten.

En del af danmarkshistorien

Sune Schmidt-Madsen fra Lindhardt og Ringhof forsvarer udgivelsen med dens historiske værdi: »Søren Kams erindringer er en del af danmarkshistorien og som sådan en væsentlig kilde til forståelsen af nazismen og af nazisternes tankesæt,« siger han.

»Det er lige så vigtigt at forstå nazismens drivkraft, som det er at forstå modstandsfolkenes. Ellers fortæller vi jo kun halvdelen af historien«.

Søren Kams selvbiografi udkommer med et fyldigt noteapparat ved to historikere med ekspertise på feltet:

John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk. Den ene forskningschef på Det Kongelige Bibliotek, den anden er gymnasielærer. Begge har beskæftiget sig flittigt med Besættelsestiden og set arbejdet med Kams erindringer som et videnskabeligt udgivelsesprojekt som alle andre.

Søren Kam skrev det meste af sit manuskript på én gang over nogle måneder i 1986. De to historikere har haft fri adgang til materialet og hans øvrige arkiv. Udgivelsen måtte bare først finde sted efter Søren Kams bortgang. Så da Kam døde i marts i år, var vejen banet.

John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk finder ikke antydningen af anger i hans tekst.

»Manden anede angiveligt ikke noget om de forbrydelser, SS og værnemagtssoldaterne begik,« siger John T. Lauridsen. For han har ikke været med til dem, ikke oplevet dem ved selvsyn og ikke hørt om dem før 1945. Hele den systematiske forfølgelse af bestemte grupper og jøderne især figurerer slet ikke i hans bevidsthed«

Mikkel Kirkebæk traf Søren Kam selv af flere omgange og kalder ham endda en overordentligt venlig og beleven herre.

Så hvorfor viser hans erindinger ingen skam?

»Fordi han lægger vægt på hele andre dele af nazisternes ideologi«, siger Mikkel Kirkebæk.

»Han beskæftiger sig slet ikke med de forbryderiske sider og nævner kun besættelsen af Danmark med yderst få ord. Det vigtige for Søren Kam er nazismens potentiale som bolværk mod kommunisterne. Alt handler om forsvaret af Europa mod den røde flod.

Forbitret over Nürnberg-processerne

Når de tyske nazister har fået et rygte som onde, er det fordi sejrherrerne skriver historien. Forbrydelser har fundet sted i alle krige og til alle tider. Skriver han altså.

Han bygger i virkeligheden et skjold op om sig. Der er slet ingen proportioner i hans livssyn. Kam henviser for eksempel til at fjenden roser den tyske hærs soldater for deres høje militære standard!«

»Så når man læser hans erindringer, skal man virkelig sluge nogle kameler«, siger John T. Lauridsen. »Han er bekendt med Nürnberg-processerne, men virker stærkt forurettet og forbitret over dem.«

»Offentligheden har gerne et billede af de danske nazister og de frivillige ved Østfronten som noget nær psykopater. Og jo, han bliver vel nok mærket af begivenhederne og et andet menneske med tiden. Men billedet af nazisten som et menneske født med afvigende karaktertræk holder ikke,« siger Mikkel Kirkebæk.

»Søren Kam får sin idealistiske opfattelse af nazismen som ganske ung og ser den som fædrelandets frelse allerede i 1940. De danske nazister som helhed var overordentlig dansk-nationale og gjorde en stor dyd ud af deres nationale sindelag. Men hvad Søren Kam angår, var han nok først og fremmest militarist. Han ville være soldat. Krigen skulle simpelthen redde Europa og verden.«

Hvor rutineret er hans manuskript rent faghistorisk?

»Som alle andre erindringer. Noget skal vi vide, andet skal vi ikke vide, noget helt tredje vil han have os til at tro på – og ind imellem kommer der usandheder, store og små. Vi har tjekket alle de oplysninger, vi kunne,« siger John T. Lauridsen.

»Søren Kam er rigtignok ikke akademiker som type. Men han er en intelligent mand og har sat sig ind i tingene. Han har for eksempel læst de gængse fremstillinger af historien og abonneret på fagblade. Så da han sætter sig og skriver i 1986, er han ganske forberedt. Men han kommer så samtidig til veteranernes årlige træf og har derfor fået sin historie samstemt med de andre nazister efterhånden.«

Modhistorie

»Vi kalder det for en modhistorie,« siger Mikkel Kirkebæk. »Nazisterne udkæmpede eksempelvis ikke en imperialistisk og racistisk krig. De kæmpede i deres egne øjne en ideologisk krig mod fjenderne fra Sovjetunionen og blev derfor en art fortrop til bolværket mod kommunisterne under den kolde krig. Nazisterne havde slet og ret set, hvad ingen andre så i 1930erne og 1940erne – nemlig det røde spøgelse fra øst. Så verden skulle i virkeligheden takke dem for deres klarsyn og tidlige indsats. Mente de altså.

Det unikke ved Søren Kams selvbiografi er dens gennemførte modhistorie. Nazisternes fortælling om sig selv står helt rent. Det er Polen, der angriber Tyskland. Det er Sovjetunionen, der forbereder en angrebskrig mod de vestlige magter.«

Men I tegner ikke billedet af en psykopat?

»Søren Kam havde Søren Kierkegaard stående i sin bogreol og virkede hverken som en uvidende eller ufølsom herre,« siger Mikkel Kirkebæk. »Men så snart talen faldt på krigen, havde han et blindt punkt. Hele hans forståelse blev læst ind i den nazistiske ramme.

Det var højdepunktet i hans liv. At være frontsoldat, har været det helt store. Når han skrev sin selvbiografi gennem de måneder i 1986, sad han badet i sved.«

Billedet af psykopaten er det mest vedholdende af alle i eftertidens syn på nazisterne. De danske nazister var bærmen, underklasse, kældermennesker. Vi ser det for eksempel hos nazisten Holger i »Matador«. Men billedet passer ikke. De danske nazister var helt almindelige borgere - et bredt udsnit af samfundet.«