Det er en uofficiel hemmelighed i filmbranchen, at en given spillefilm altid vil kunne høste ære i form af en filmpris et eller andet sted i verden. Det handler bare om at tilmelde filmen til tilstrækkeligt obskure filmfestivaler.

En filmpris har dog i flere generationer stået over alle andre hvad angår prestige, og det er selvfølgelig oscar’en, hvorom mediernes dækning for hvert nyt år synes at vokse.

Af samme grund tilfalder der også større og større opmærksomhed på “oscar-året”. Diskussionerne om hvem der bliver næste års vindere, begynder nærmest så snart den sidste tuxedoklædte gæst har forladt Dolby Theatre i Hollywood, og hvert år ofres store summer på at promovere enkelte film overfor oscarakademiets knap 6.000 medlemmer. For prisentusiaster er milepæle i nedtællingen til selve oscaruddelingen den 26. februar, uddelingen af Golden Globe Awards den 6. Januar, en pris der regnes for at være indikator for hvem der modtager oscarpriserne, samt nominering af de kandidater, der i hver kategori står til at vinde.

I år var der hele tre nordiske film på den såkaldte shortlist for de udenlandske film, og som mange havde ventet, heriblandt det toneangivende amerikanske brancheblad Variety, var Martin Zandvliets intense “Under sandet” blandt de fem ikke-amerikanske film, der skal dyste om en oscar. Dermed er det den fjerde danske spillefilm, der oscarnomineres på fem år, og det er der fomentlig ikke nogen andre lande der kan prale af i verden. Efter et år hvor filmbranchen har genlydt af dommedagsbasuner og bloddryppende anmeldelser (af film der ikke har en nanometers chance for at få en oscar), er det en opløftende nyhed. Det samme gælder Aske Bangs' "Silent Nights", der blev nomineret i kortfilmskategorien.

Medier har i disse sammenhænge for vane at kæde forhold sammen, der ikke nødvendigvis har noget hinanden at gøre, og inden vore hjerter svulmer alt for usundt, så lad os minde om at de bedste film udspringer af enkeltpersoners visioner. Så må førsteklasses filmlande som Danmark sørge for at levere de bedst tænkelige rammer for at de visioner kan realiseres. Det er den eneste måde, at danske film kan komme i forreste række - og ikke bare glimre i de mere obskure festivalsammenhænge.