En god historie er meget værd

Hvis et par trusser har tilhørt Marilyn Monroe eller et maleri har været ejet af Kongehuset, så stiger deres værdi. For mange mennesker er det at eje en ting som ens idol har rørt ved, noget ganske særligt. Men det kan være svært for et auktionshus at få sikkerhed for det, der i fagsprog hedder proveniens.

Hos Bruun Rasmussen gik en slidt hat for 17.000 kr. i 2003, mod en vurdering på 1000 kr. Fordi hatten har siddet på forfatteren Dan Turéll - uløseligt forbundet med sin sorte hat og de sortlakerede negle. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske fik hun ikke nok i løn? Måske havde hun bare næse for, hvad der ville blive værdifuldt senere hen.

For når filminstruktøren Ingmar Bergman skrev små sedler med ligegyldige hverdagsbeskeder til sin husholderske, så sørgede hun for, at de blev gemt. Derfor indbragte legendariske udtalelser om, at en ost ikke var så god, og om husholdersken derfor ville være venlig at købe et andet mærke fremover, flere tusinde kroner på en svensk auktion efter hans død.

I Liverpool fik et klassisk, ældre hvidt porcelænstoilet med blå bemalinger hammerslag på 9.500 pund i 2010. Stedet, den britiske havneby, kan give et fingerpeg om, at det alligevel ikke var et hvilket som helst 40 år gammelt toilet, som var dukket frem i et dødsbo.

Det havde engang været installeret i Beatles-medlemmet John Lennons lejlighed, indtil badeværelset blev moderniseret mkring 1970. Lennon havde sagt til VVS-manden, der tog det ned, at han bare kunne beholde det. Måske kunne der komme en fin blomsterkumme ud af det, havde musikeren endda foreslået. Det kom der aldrig, og det kan VVS’erens arvinger kun være glade for i dag.

Ting, der har tilhørt berømtheder, eller som har været en del af en særlig historie, indbringer ofte et langt højere beløb, end den konkrete genstand egentlig berettiger til - alene på grund af det, man i auktionssprog kalder »proveniens«.

Skal kunne bevises

Der findes formodentlig ikke mange andre brugte porcelænstoiletter, folk vil betale en så svimlende sum som 95.000 kroner for. Det kræver, at det er en John Lennon, en Marilyn Monroe eller en Winston Churcill, der har sat deres bare popo på det.

Ligesom det er nødvendigt, at det er Ingmar Bergman, som har kastet papir i den typiske flettede Ikea-papirskurv, for ellers ville sådan en ikke kunne sælges for knap 12.000 svenske kroner på en auktion - som det var tilfældet ved auktionen for Bergmans bohave i september 2009.

Når man køber tingen direkte fra dødsboet, er sammenhængen selvfølgelig åbenlys. Men hvordan kan man ellers være sikker på, at en ting virkelig har tilhørt den person hvis navn og status berettiger, at man betaler så høj en pris for at eje tingen?

»Vi forholder os yderst kritiske i forbindelse med de utallige henvendelser vi får om jagtgeværer, der har tilhørt Steen Steensen Blicher og lignende. Det gør vi fordi proveniensen kan have stor betydning for værdien på effekten, og fordi det er vigtigt for vores kunder og dermed os, at de kan stole på, hvad vi skriver. Derfor gør vi ofte det, at vi i et katalog slet ikke nævner en proveniens, fordi den hviler på for spinkelt et grundlag.

Men hvis det kan sandsynliggøres, at der er en proveniens, skriver vi for eksempel, at »i forbindelse med familietraditionen siges det, at…«. Endelig er der så de tilfælde, hvor vi skriver »Proveniens:«, fordi vi ved, den er der. Det kan være, fordi det er en ting, der tidligere er handlet, eller fordi der på anden vis foreligger konkret dokumentation for et tilhørsforhold,« forklarer Kasper Nielsen, som er vurderingschef hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Hos Stockholms Auktionsverk har der jævnligt været ting til salg, hvor en del af prisen handlede om den person, der havde ejet tingen. Som det konsol, der kom ind fra en familie, som havde haft relation til billedhuggeren og maleren Johan Tobias Sergel, men der fandtes ikke et decideret bevis på, at konsollen havde haft nogte med berømtheden at gøre.

Ikke før end vurderingsfolkene fandt et delvist udvisket navnetræk fra snedkeren, der havde lavet møblet. Via det kunne vurderingseksperterne søge tilbage i arkiverne, hvor der stod, sort på hvidt, at møblet var bestilt af Johan Tobias Sergel.

Folk vil have historie

Katharina Fahlstedt sidder til daglig med håndskrifter, breve, manuskripter og lignende hos Stockholms Auktionsverk, og i de fleste tilfælde kan hun se på håndskriften, om et brev er fra August Strindberg. I tvivlstilfælde kan hun scanne det ind og sende det videre til en second opinion udenfor huset.

»Greta Garbo skrev for eksempel meget anderledes som ung, end hun gjorde senere, da hun kom til Hollywood, og med for eksempel breve og autografer fra The Beatles skal man være på tæerne, for i takt med deres succes satte de ofte sekretærer til at skrive for sig, og de var vældigt dygtige til at efterligne skrift. I de tilfælde har man brug for en ekstra historie fra den, der indleverer, som at min mor var til koncerten og fik deres autografer på programmet.«

»I det hele taget er det sjovere med en kobling rundt om tingene. Autografbøger kan være svære at sælge i dag, fordi de er så kedelige. Også selv om det er prominente personer, der har skrevet i dem.«

»En god historie om tingen er meget værd. Det vil folk gerne have,« siger auktionarius Peter Sams fra Aalborg Auktionshus. Han sælger måske ikke ting fra August Strindberg eller John Lennon fra sin auktion, men en lokal proveniens kan også have en betydning for prisen på en genstand. Det oplevede han for nylig, da han solgte et stort stel i kongeligt porcelæn. Den slags ses jævnligt på auktioner over hele landet, bortset fra at lige dét her var fra Aalborg Slot.

»Det havde da en betydning, at stellet kom fra Aalborg Slot. Det gør det til noget særligt, at man kan sidde ved middagsbordet og tænke på, at den og den har spist af netop dette stel. Jeg har også haft nogle ting fra Obel-familien, den store tobaksfabrikant her i Aalborg. Det var en del sølv, som en slægtning satte til salg, hvor der stod monogram på æggebægrene - det solgte også godt.«

Men vil sådan et æggebæger bevare sin værdi, altså den merværdi det obelske monogram måtte have lagt til?

»Når jeg går en tur med hundene på kirkegården, så ser jeg flere navne på gravstenene, der vækker minder hos mig. Men mine børn aner jo ikke, hvem de mennesker var. Så på et tidspunkt vil Obel-navnet måske også være glemt, og æggebægrene vil ikke have en ekstra værdi ud over sølvværdien. Man skal generelt ikke købe den slags på grund af proveniensen, men fordi man gerne vil have det,« mener Peter Sams.

Tvivlsom fremtidig værdi

Kun tiden kan for alvor vise, om tingene bevarer deres værdi, men umiddelbart mener Kasper Nielsen, at »det vil kun være det bedste af det bedste, der består.«

Hans råd lyder, at man skal se på, om tingen har tilhørt en person, der har gjort en markant forskel i vores historie. Helst i verdenshistorien.

»For eksempel tror jeg, at The Beatles-effekter vil bevare deres værdi. Faktisk tror jeg kun, den vil vokse og blive større. The Beatles’ betydning for den musikalske udviklingkan der ikke ændres ved, og derfor vil ting med relation til dem altid være interessante.«

»Man skal gå efter statsmænd, kunstnere og andre, der har sat deres aftryk, og hvis betydning i historiebøgerne vil bestå - for det vil de også i proveniensmæssig sammenhæng. De må også gerne have en international gennemslagskraft. For der er en mere begrænset købegruppe, hvis effekten kun er af kun national interesse, i forhold til de mange pengestærke samlere der er på globalt plan.«

»Vi havde et sølvpenneskaft af Søren Kierkegaard til salg på en auktion i forbindelse med 200-året for hans fødsel. Det havde som udgangspunkt en værdi på nogle få hundrede kroner, men gik for 60.000 kroner, hvilket jeg syntes, var billigt. Men her betød det noget, at det var en genstand, der næsten var et symbol på Kierkegaard.«

»Sammenlignet med tidligere er det generelt meget mere svingende, hvad der er interesse for i dag, og hvad der indbringer høje priser. For 20 år siden kostede alt, hvad der havde med den myrdede Kong Gustav III at gøre meget, i dag skal det være mere specielt, før end det bliver dyrt,« siger Katharina Fahlstedt fra Stockholm.

Så selv om Ingmar Bergman lever op til alle krav om at være banebrydende, have sat et aftryk på sin tid og havde en international gennemslagskraft, så tvivler hun på, om de små sedler fra Bergman til husholdersken og hans afsindigt dyre, men billige papirkurv vil bevare samme høje værdi også om 50 og 100 år.