En folkesjæl i smækbukser

NEKROLOG. Sanger og komponist Flemming Bamse Jørgensen døde nytårsnat, 63 år. Børnehjemsbarnet blev gennem fire årtiers karriere, 35 album, 3,5 mio. solgte plader og 110 koncerter årligt folkeeje. Med sange, som med Bamses egne ord aldrig var stor poesi, men som altid klingede ”mere i dur end i mol”.

Bamse i sine smækbukser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Ballund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke længere grund til at sætte Bamse i anførselstegn, når man taler om Flemming Bamse Jørgensen. For ti år siden skiftede Flemming Jørgensen officielt navn og fik tilføjet navnet Bamse på sin dåbsattest. Det syntes naturligt. Efter fire årtiers flittig optræden på den danske musikscene og udgivelse af sange, som flere generationer har liggende på rygraden, var danskerne på kælenavn med børnehjemsbarnet, maskinarbejderen og fodboldfan’en fra Viby.

Han VAR Bamse inklusive al den folkelighed og hygge, der fulgte med. Og den position var der ingen grund til at løbe fra, snarere omfavne.

I går, få timer inde i det nye år, døde Flemming Bamse Jørgensen af et hjertestop, 63 år.

Sin alt for tidlige død til trods, efterlader Bamse et katalog af melodier, der måske aldrig nåede finkulturens tinder, men satte tunge aftryk i folkesjælen. Fra gennembruddet med ”Vimmersvej” i 1975 til sin sidste udgivelse ”Tæt på” i 2010, sang Bamse hellere i dur end i mol, som han har udtrykt det. Og der findes næppe en dansker, der ikke kan synge med på Bamse-linjen ”I en lille båd, der gynger, sidder jeg og synger. Synger om de ting, der gi’r livet værdi. Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg kan så meget andet”.

- Jeg er ligeglad med, om det er stor poesi. Jeg stræber efter at lave noget, som ganske almindelige mennesker kan forholde sig til, sagde Flemming Bamse Jørgensen i et stort interview med Berlingske Tidende i 2009. Det kunne danskerne åbenlyst. Ved sin død har Bamse udgivet 35 album, solgt 3,5 mio. plader og spillet i gennemsnit 110 koncerter årligt; dels med signaturorkestret ’Bamses Venner’, dels som soloartist.

Fra børnehjem til hitlister

I de senere år løftede Flemming Bamse Jørgensen sløret for, at ikke alt i hans sind og opvækst havde klinget i dur. I 2009-interviewet ”Ingen skal nogensinde kassere mig igen” i Berlingske Tidende fortalte Flemming Jørgensen, at han blev indleveret til et børnehjem og forladt af sin mor – formentlig en prostitueret fra Randers – da han var få dage gammel.  

Otte uger senere blev han adopteret af et velhavende grossserer-ægtepar fra Viby. Parret fandt ham skravlet og så tynd, at adoptivfaderen ironisk nok nægtede at give ham det navn, de egentlig havde tiltænkt deres søn, nemlig Bjørn.

Oplevelsen af at være ”kasseret” fulgte Bamse hele livet; som en følelse af ikke at være god nok på de dårlige dage, og som en stærk drivkraft til at skabe sig succes. Også når han blev afvist af parnasset.

Læs interview: Ingen skal nogensinde kassere mig igen

Flemming Bamse Jørgensen var karrieren igennem kendt og respekteret for sin let genkendelige stemme, som han lagde over såvel jazz-, bigband-, Elvis- og Bob Dylan-melodier. Næsten lige så genkendeligt er Bamses specialitet; ”undersættelser” af udenlandske tekster og populære melodier. Verdenshits som  “Let’s Twist Again” og “The Great Pretender” blev på dansk til ”Spil whist igen” og “Jeg har kun tre tænder”.

Men den idé krævede tilvænning hos de høje herrer i dansk musik. I 1970erne indspillede eksempelvis Bamse ”Bad Moon Rising” af Creedence Clearwater Revival. Det blev til demopladen ”Jeg så en slemmer dreng med rejsning”, som Bamse sendte til Gustav Winckler, indspilningschef på pladeselskabet Sonet.

Svaret lød: ”Det lort vil jeg aldrig udgive”. Siden måtte Gustav Winckler erkende, at han havde taget fejl af Bamses hitpotentiale.

Storsalg af nye soloplader

Bamse og hans ”venner” i bandet hittede med adskillige melodier i 1970erne og i 1980 vandt de Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Tænker altid på dig”. 1980erne var et mere stille årti for Bamses Venner. Til gengæld blev Flemming Bamse Jørgensen tildelt en Robert for sin skuespilpræstation i filmen ”Ofelia kommer til byen” i 1986.

Bamses Venner fik – med skiftende mandskab – sin revival i 1990erne, og i de senere år har Bamse været en flittig og populær gæst på pladeindspilninger og på TV, bl.a. som korleder i ”All-Stars”, som han endte med at vinde.

I sit fjerde årti som udøvende musiker fandt Flemming Bamse Jørgensen en nærmest fornyet respekt og kommerciel succes blandt det trofaste og et nyere og yngre publikum. Sideløbende med den konstante turneren med Bamses Venner har Bamse indspillet en række soloplader de seneste år; bl.a. ”Be My Guest”, ”Always On My Mind” og ”Stand By Me”, der - trods lunkne modtagelser hos nogle anmeldere - har solgt over 300.000 eksemplarer sammenlagt. Og han var med, da støttesangen ”Gi’ en hånd til Afrika” i 2010 blev genindspillet.

Flemming Bamse Jørgensen havde i de senere år helbredsproblemer og tabte sig over 50 kilo. Han sov stille ind i sit hjem i Egå.

Flemming Bamse Jørgensen efterlader sig hustruen gennem 39 år, Käte, og to voksne børn. Familien ønsker at afholde begravelsen privat og i stilhed.