En buket af Henrik Nordbrandts idiosynkrasier:

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om islam:

»Jeg betragter islam som en historisk ulykke. (...) Og det var en ulykke, at Muhammed fik sin egen psykose lavet om til en verdensreligion.«

Om fodbold:

»Siden jeg var barn og for første gang blev tvunget til at sparke til en bold, har jeg set fænomenet fodbold som det mest tydelige af de udtryk for menneskelig dumhed (...) i dette spil går vold, konkurrence og flokmentalitet op i en højere, højst frastødende enhed (...) Lad fodboldidioterne slå hinanden ihjel, så slipper vi for en masse voldsmænd.«

Om kongehuset, militæret og kirken:

Er kombinationen Gud, konge og fædreland en kristen værdi? Er titlen »general« en kristen værdi? Historien kunne godt give det indtryk, men mon Jesus ville have skrevet under på det?«

Om gymnastik:

»Et modbydeligt, institutionerende sadomasochistisk foretagende. Der skulle man også klædes af. Og dernæst blev man tvunget til at lave alle mulige ydmygende såkaldte »øvelser«, der bl.a. gik ud på at hoppe og springe og stå på hovedet, naragtigheder, der ikke tjente noget som helst.«

Om teater:

»De få gange jeg har siddet på tilskuerrækkerne i et teater, har jeg følt en blanding af skam og angst på skuespillernes vegne. Skam, fordi jeg inderst inde synes, det er forfærdelig pinligt, at man kan få sig selv til at lade, som om man er en anden end den, man er. Og angst, fordi det selvfølgelig på et eller andet tidspunkt må gå galt. En holdbar løgn findes ikke.«

Om jazz:

»Når jeg hører god jazz, så tænker jeg altid: Når nu de der musikere er så fabelagtigt dygtige, hvorfor spiller de så ikke noget andet musik?«