En bouillonterning ved navn barokken

Gedigen udstilling på Gl. Holtegaard om forfængelighed og forgængelighed – livsnydelse og selvforelskelse. Både i 1600-tallet og i dag.

Den britiske skuespiller Helen Mirren optræder i en ny rolle i traileren til en fiktiv film om (sex-)livet ?ved den romerske kejser Caligulas hof. Traileren er skabt af Francesco Vezzoli og indgår i Gl. Holtegaards udstilling »Frydefuld gysen – barokke spejlinger før og nu«. (PR-foto)
Læs mere
Fold sammen

Finansboblen – det er ikke så længe siden. Det er tulipanboblen derimod.

Den fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet i en ellers gylden periode, da velstanden steg, og der blev fremstillet omkring en million malerier til de mange nye velhavere.

Men for at spekulation kan have vindere, skal der også være tabere. Og i begyndelsen af 1637 brast tulipanboblen. Mange mennesker, der havde spekuleret i, at prisen på tulipanløg bare ville blive ved med at stige, mistede deres penge.

Bobler er også et velkendt symbol i billedkunsten. En sæbeboble minder os om, at vi skal dø. Det samme gør talrige andre symboler. Timeglasset, det nedbrændte lys, en skrællet citron, frugt i forrådnelse, blomster, der er ved at visne, ruiner og – selvfølgelig – kranier. Alle disse vanitas-symboler, som det hedder, begynder at dukke op i tidens maleri, som er overdådigt, fordi det afspejler idealet om rigdom og overflod. Motiverne er nærmest vulgære ophobninger af for eksempel blomster og madvarer – og det nederlandske stilleben var teknisk fremragende.

Forgængelig

Det er der eksempler på i Gl. Holtegaards nye udstilling: »Frydefuld gysen – barokke spejlinger før og nu«, der er en skarpt prioriteret, pædagogisk fint underspillet og alligevel præcist formidlet fortælling om barokken. Den tids bobler og så måske også vores? 1600-tallet havde tulipankrisen. I 2008 fik vi finanskrisen.

Hverken forfængelighed eller forgængelighed, tanken om at døden er uafvendelig, eller at homo bulla est – mennesket er kun en boble – forsvandt naturligvis med 1600-tallet. Det er et af de evige temaer, billedkunstnere gennem tiderne har behandlet.

Således også i vor tid, som når for eksempel Martin Erik Andersen deltager med et kranium på en glaskube. når man kan se et lys i sin egen pande ved at kigge ind i Jeppe Heins glasmonolit, og når en nation spejler sig i sin egen forelskelse i et fotografi af »Den lille havfrue« i Elmgreen & Dragsets iscenesættelse. Læg dertil en af Sam Taylor-Johnsons videoværker, hvor hun i dette tilfælde viser en død hares langsomme forrådnelsesproces sammentrængt til fire minutter.

Forfængelig

Både de ældre og de meget nye værker belyser altså afgørende grundbetingelser for eksistensen: memento mori. Man skal huske, at man kan dø – og at ligklæder ingen lommer har. Man kan ikke tage sit jordiske gods med sig. Men derfor er de materielle goder der alligevel som en fristelse og som en nydelse i livet, der ikke er alle beskåret, men nogle mennesker dog i rigt mål.

For dem kan nydelse blive til fordærv som i udstillingens sidste værk, Francesco Vezzolas video »Trailer for a remake of Gore Vidal’s Caligula«, der var det mest omtalte værk på Venedig-biennalen, da det blev vist i 2005.

Det er en burlesk og overrumplende, morsom og parodisk trailer for en fiktiv film med stjerner som Helen Mirren i groteske optrin af voldsom seksuel karakter på den romerske kejser Caligulas tid, der lå i århundredet før Kristi fødsel.

Det er altså en udstilling, der koncentrerer barokken til en bouillonterning og forklarer, hvordan kunstens temaer er de samme. Det er blot fortællemåden, der forandrer sig. 1600-tallets kunstnere malede en østers. Vores dages filmer en. Resultatet er i begge tilfælde delikat og sensuelt. Og så er det en udstilling, der handler om moral. Uden at være moralsk.

Hvad: Frydefuld gysen – barokke spejlinger før og nu.

Hvor: Gl. Holtegaard, Attemosevej 179, Holte.

Hvornår: Tirsdage-søndage 12-17, torsdage tillige til 20. Til 30. december.