En bøvet begravelse

Der er ikke fire bryllupper i den britiske komedie »Stor opstandelse«, men der er en begravelse, og den fylder til gengæld hele filmen, idet den rammes af talrige forsinkelser, kalamiteter og pinlige episoder.

Komikken der skulle være kulsort, men bare er grå baseres blandt andet på forveksling af lig, ufrivillig indtagelse af euforiserende stoffer, en handicappet mands besvær med at komme på toilettet samt truslen fra en homoseksuel pengeafpresser (der er dværg), og de anstrengte løjer giver i den sjældent særligt inspirerede Frank Oz mekaniske instruktion en række engelske sekunda-skuespillere lejlighed til at skabe sig på farce-facon. »Stor opstandelse« vil gerne være fræk og provokerende, men hænger fast i en fnisende realisme uden format, og med en spilletid på halvanden time er denne film cirka 90 minutter for lang.