En berygtet brandert sendte Mel Gibson ud i kulden - nu er han genopstået

Efter et årti ude i kulden på grund af en berygtet brandert er Mel Gibson tæt på at være taget til nåde i Hollywood. Tag med på turen op, ned og op igen.

Actor Mel Gibson arrives at the Hollywood Film Awards in Beverly Hills, California, U.S., November 6, 2016. REUTERS/Mario Anzuoni Fold sammen
Læs mere

Med sit nyeste krigsdrama »Hacksaw Ridge« er Mel Gibson tilbage med nogle af sine typiske temaer og samtidig også med den kvalitet, han tidligere har vist som instruktør. Mel Gibsons film har altid været testosteronfyldte, og han skyr ikke at vise krigens gru i detaljer. Han sikrer sig samtidig, at der er en vis mængde humor til stede og gerne en forankring i Mel Gibsons personlige, stærke tro.

De senere år har Mel Gibson sporadisk spillet med i film, men han har ikke haft det overskud, der skulle til for at instruere en film i godt og vel ti år.

Det var ikke nødvendigvis skilsmissen fra konen Robyn Moore i 2011, som han har syv af sine otte børn med, og som kostede ham omkring 200 mio. kr., der forhindrede ham i at instruere film. I øvrigt venter han nu i en alder af 60 år et niende barn med sin unge kone Rosalind Ross, 26. Det var heller ikke anklagen for vold mod kæresten Oksana Grigorieva for et par år siden, en anklage, som han i øvrigt erklærede sig skyldig i. Her kom desuden med racediskriminerende bemærkninger mod sorte i en lydfil, hvor han også truede Grigorieva. Han undskyldte senere offentligt.

Det var i stedet de bemærkninger, Mel Gibson fyrede af til et par politifolk, der stoppede ham, da han kørte rundt i en bil i Malibu Beach med for meget alkohol i blodet. Da han blev standset, spurgte han først, om politifolkene var jøder, og sagde bagefter, da han sad på politibilens bagsæde:

»Forbandede jøder. Jøderne er ansvarlige for alle krige i verden.«.

Den slags siger man bare ikke.

Og man siger det slet ikke i Hollywood og omegn, uden at det får konsekvenser, da en stor del af magt-elitens chefer i Hollywood er af jødisk oprindelse.

I en del år måtte Mel Gibson derfor se sig selv på Hollywoods sorte liste, og kun den nære veninde Jodie Foster tog ham med i en af sine film. Efterhånden kom han langsomt i gang igen, som han har forklaret det til Deadline.com i anledning af premieren på »Hacksaw Ridge«:

»Jeg har arbejdet meget med mig selv gennem de seneste ti år, hvor jeg med vilje har holdt en lav profil. Jeg ville ikke blot lave en af de her celebrity-afvænninger, der tager to uger, for så at sige, at jeg er kureret, og derefter ødelægge det hele igen kort tid efter. Den bedste måde at vise, at man vil sige undskyld, er ved at løse problemet stille og roligt. Det har jeg gjort, og i dag er jeg bare glad for stadig at være med. Jeg har otte børn, som jeg elsker, og de gør mig ydmyg.«

Ifølge Hollywoods mest velansete brancheblad, Variety, bliver det »Hacksaw Ridge« filmen, der atter kan lukke Mel Gibson ind i centrum i Hollywood. Owen Glieberman, filmkritiker, skrev i mandags på nettet:

»Gennem de sidste ti år har Mel Gibson og Hollywood været dybt fremmedgjorte over for hinanden. Men sidste weekends åbning med »Hacksaw Ridge« - hans kraftfulde og rørende drama om den mest heroiske pacifist, der var med i Anden Verdenskrig - markerer den officielle forsoning. Efter et årti i ørkenen får Mel Gibson sit comeback. Men vender han tilbage som en omvandrende synder eller en blakket helgen? Det afhænger af, hvem man spørger i Hollywood.«

(Artiklen fortsætter under traileren)

Mel Gibsons produktionsselskab hedder Icon Productions, og skuespilleren, instruktøren og producenten har ofte sagt, at navnet er en sammentrækning af »I« og »con« eller med andre ord: »Jeg fupper«. Omvendt er Mel Gibson også kendt for at være kongen af practical jokes. Hans filmsucceser er dog ingen vittighed. Efter at have øvet sig med det lidt mindre drama »Manden uden ansigt« fik Mel Gibson en flot succes med »Braveheart« (1995). En stort tænkt historie om den skotske kriger William Wallace, der holdt stand mod Kong Edward I af England i 1300-tallet. Filmen blev nomineret til ti Oscars og vandt halvdelen, inklusive en Oscar til Mel Gibson i hovedrollen. Den omsatte for mere end 210 mio. dollar på verdensplan.

I 2004 fik Mel Gibson den på papiret vanvittige idé at fortælle historien om Jesus i »The Passion of the Christ« på de gamle originalsprog aramæisk, latin og hebraisk. Ingen forstod, hvad der blev sagt, men vi kunne mærke piskeslagene, og filmen omsatte for 612 mio. dollar på verdensplan ud fra et budget på kun 30 mio. dollar. Man må sige, at det var et modigt sats af Mel Gibson, der gjorde ham til en endnu rigere mand.

Selv om hans næste film »Apocalypto« var en fuldtonet kunstnerisk triumf, indspillede den kun 120 mio. dollar til en sammenligning. Filmen foregår i begyndelsen af 1500-tallet, hvor man følger en indfødt mayaindianer, der undslipper en ofring.

Den foregår også på et sprog, vi ikke kan forstå, og der blev næppe lavet nogen bedre film i 2006.

Mel Gibson går ofte for at være fra Australien, men han er faktisk født i USA. I 1956, i midten af en storfamilie med en børneflok på 1 1. Med en hård far, der gerne uddelte lussinger ud for at vise børnene, hvilken vej verden vendte. Faderen havde en udpræget mistro til omverdenen, så børnene blev proppet med vitaminpiller for at slippe for at møde læger. Familien var meget religiøs og avlede i perioder egne grøntsager i et forsøg på at blive selvforsynende. Efter faderens ulykke som jernbanearbejder blev det trange tider for familien i nogle år midt i 1960erne, og kun fordi Mel Gibsons far vandt 21.000 dollar i TV-showet »Jeopardy«, undgik de at blive smidt ud af deres hus. Efter ulykken blev faderen uddannet som computerprogrammør og kunne med 145.000 dollar fra et forlig med jernbanerne emigrere med familien til Australien i 1968, da Mel Gibson var 12 år gammel.

Da Mel blev stor nok, fulgte en ungdom, hvor han var populær hos pigerne, og han selv fandt stor glæde i forskellige former for sport, udendørsaktiviteter og ikke mindst lange svømmeture i øl og anden alkohol.

Efter debut i en tynd komedie, »Summer City«, hvor man for første gang kunne se Mel Gibson nøgen, kom han med i George Millers »Mad Max« i 1978. Miller har siden fortalt, at da han så Mel Gibsons prøvefilmning, glemte han, at der var tale om hans egen film, og måtte blot læne sig tilbage og nyde den fremragende skuespiller, som millionvis af tilskuere har gjort siden. Mel Gibson har simpelthen bare en karisma, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Da Mel Gibson siden var med i »Mad Max 2«, blev han en international stjerne. Første smagsprøve var til premieren i Perth, hvor han blev fanget af en stor folkemængde og måtte give 400 autografer for at komme bare nogenlunde helskindet væk fra stedet.

I begyndelsen af karrieren sagde Mel Gibson altid, at han forventede, karrieren ville være forbi året efter, men årene gik med nye succeser, og det skete ikke.

Mel Gibson har et flot ansigt, og han blev et populært ansigt. Beretningerne bag kulisserne på forskellige filmindspilninger i Wensley Clarksons biografi »Mel Gibson – Man on a Mission« varierer dog meget.

På »Mad Max – Beyond Thunderdome« drak Mel Gibson som et hul i jorden. På andre film gik det mere stille for sig, men mønsteret af en gudsfrygtig familiefar med hang til alkohol og sidespring er tydeligt.

Efter Mad Max-serien blev hans næste store franchise-succes »Dødbringende våben«, selv om han også i samme periode spillede med i Beckets »Mens vi venter på Godot« og »En sælgers død« på scenen for blot at nævne to af mange, ikoniske teaterstykker.

Størsteparten af publikum lærte ham at kende som Martin Riggs ved siden af Danny Glover som politimakkere i Los Angeles. Det er i den forbindelse værd at huske på, at Martin Riggs er Vietnam-veteran, hvilket gør den første »Dødbringende Våben«-film langt mere alvorlig end nummer to, tre og fire i rækken, hvor det dystre erstattes af ramasjang og humor med endnu flere dollar i indtægter til følge.

Efter verdenspremieren på »Hacksaw Ridge« på september måneds filmfestival i Venedig blev Gibson spurgt, hvordan han kunne opsummere sit forhold til Hollywood i ét ord. Svaret lød: »Overlevelse«.

For den dygtige, glubske, livsglade og drikfældige mand lyder det meget rammende. Parallelt med at karrieren som instruktør, skuespiller og verdensstjerne tog fart, kom der flere ridser i lakken med slagsmål på en bar og bilkørsel i alkoholpåvirket tilstand med en promille på 1,3. Det var allerede inden nedsmeltningen i 2006. Han har selv i interview anerkendt, at mønsteret altid var det samme.

Gibson drak meget, for sådan var det i hans ungdom i Australien. Man var ikke en mand, hvis ikke man kunne drikke igennem. Derefter fulgte ganske ofte de smarte kommentarer og provokationer og slutteligt en rask slåskamp. I Hollywoods spotlys ser den slags værre ud end ude på bøhlandet i Australien, og det bliver ikke mere yndigt med alderen.

Alle de dårlige træk blev tydeligere, jo hårdere Mel Gibson arbejdede. Situationen, som Mel Gibson stod i dengang i 2006, viser, at han er typen, der gik hele vejen, både når han drak, når han bandede, og når han spillede skuespil. Det var alt eller intet.

I »Dødbringende våben« stikker Mel Gibson som Martin Riggs en pistol ind i munden på sig selv, og i en række hårrejsende øjeblikke tror man, at han vil trykke af. Da det skete, stod filmholdet omkring ham og måbede. Dels i beundring over den måde, han gik planken ud på som skuespiller, men også af nervøsitet over, om Mel Gibson ville gøre skade på sig selv. Det var jo sket før med andre skuespillere og kopivåben.

Som de filmfolk havde det, da de var vidne til indspilningen af den scene, har jeg selv haft det med Mel Gibsons jødestunt. Bare det nu ikke kostede ham karrieren. På den baggrund håber jeg, at Mel Gibson nu er tilbage i filmens verden for at blive. Forhåbentlig med yderligere et par gode film i ærmet i karrierens efterår.

Som Mel Gibson selv har sagt i Variety:

»Jeg synes ikke, det var fair, at en enkelt episode bag i en politibil efter otte dobbelte tequilaer skulle overskygge et helt liv med arbejde og tro.«