En barndom i Afghanistan med ulve og sten i lommerne

Den 26-årige Shahrbanoo Sadat er Afghanistans første kvindelige filmskaber, og hun har bevidst undgået krigen som emne i sin første danskproducerede spillefilm.

Den afghanske filminstruktør Shahrbanoo Sadat (tv.) og den danske producer Katja Adomeit står bag »Wolf and Sheep«, der viser en anden side af Afghanistan, end den man normalt ser. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

CANNES: Det er svært at forestille sig, at det i denne verden er muligt at foretage en større livsrejse i både mental og kulturel henseende end den, som den kun 26-årige filminstruktør Shahrbanoo Sadat har været på. Som afghansk flygtningebarn i Iran var hendes fremtidsmuligheder mildest talt begrænsede, men mandag præsenteres hendes første spillefilm i Cannes.

Filmen »Wolf and Sheep« er produceret af den tidligere Zentropa-producer Katja Adomeit og bygger på Shahrbanoos erindringer om sin barndom i den afsidesliggende afghanske landsby, hvor der indtil for nylig hverken fandtes elektricitet, radio eller fjernsyn.

I »Wolf and Sheep« ser man kække landsbypiger, der smugryger i fællesskab og fantaserer om deres kommende ægtemænd. Man ser fandenivoldske drenge, der øver sig med deres slynger, mens de fortæller vidtløftige historier om kvindeerobringer.

Ingen krig i filmen

Det eneste, man ikke ser fra den afghanske hverdag, er det, man ellers udelukkende ser i andre film om landet, nemlig krigen.

»Jeg har med vilje ignoreret krigen. Jeg har koncentreret mig om at bringe mine barndomserindringer ind i filmen, og vise at man også i Afghanistans landsbyer kan finde universelle historier om det at være menneske,« siger Shahrbanoo Sadat.

I 2001, da amerikanerne gik til angreb på talebanerne i Afghanistan, endte hendes tilværelse som flygtning i Iran, fordi hendes familie fik mulighed for at vende hjem til deres landsby i Hazarajat-provinsen, hjemsted for de berømte Buddha-statuer som talebanerne ødelagde.

Det var dog ikke en lykkelig hjemkomst for den unge Shahrbanoo Sadat.

Livet i eksil havde givet hende et perspektiv på livet uden for landsbyen, og hun indså, at hun måtte have en uddannelse, hvis hun nogensinde skulle skabe sig en ny tilværelse.

Gik flere timer hver vej til skolen

Problemet var, at der ikke fandtes skoler til piger i landsbyen, men Shahrbanoo Sadat fik overtalt sin far til at give hende lov til at blive optaget på en gymnasieuddannelse i en naboby, hvor hun blev den eneste pige blandt tusinder af drenge.

Det tog flere timer at gå gennem bjergene til skolen, og Shahrbanoo Sadat gik turen ud og hjem med lommerne fyldt med sten som værn mod egnens ulve.

Det gav inspiration til nogle scener i filmen, hvor en mystisk ulv, der går på bag­benene, dukker op ved nattetide i landsbyen.

Denne afghanske variant af en varulv bygger på folkefortællinger, der opstod i 1930erne, da kongen af Afghanistan sendte lejemordere til Hazarajat-provinsen for at slå hazaraernes ledere ihjel. Lejemordere, der var klædt ud som ulve.

»Alle landsbyboere er historiefortællere. Historierne bliver aldrig skrevet ned og kan forstås som en måde, hvorpå simple landsbyboere forklarer verden, « siger Shahrbanoo Sadat.

Efter at have færdiggjort sin uddannelse rejste hun til Kabul for at læse på universitet. Her kom hun i kontakt med den franske dokumentarist Severine Blanchot, der i byen havde oprettet en dokumentarfilmsworkshop for afghanske talenter.

Leder sit eget filmselskab i Kabul

Han blev senere dræbt af en talebansk selvmordsbomber, men Shahrbanoo Sadat nåede at komme i gang med sit første film, der blev vist i Cannes i 2011. I dag leder hun sit eget filmselskab i Kabul, hvor kvinder, der bryder med traditionerne, ofte bliver mål for talebanernes hævn.

»Men mærkeligt nok hjælper det mig også at være kvinde. Fordi jeg er kvinde, er jeg nemlig på sin vis usynlig, og kan gøre hvad jeg vil,« siger Shahrbanoo Sadat.

Arbejdet med at optage »Wolf and Sheep« blev en enorm opgave, men Shahrbanoo Sadat havde tacklet store udfordringer før.

Det var umuligt at filme i Afghanistan, hvorfor Shahrbanoo Sadat i samarbejde med sin danske producer, som hun havde mødt i Cannes, besluttede at opføre en komplet afghansk landsby i nabolandet Tadjikistan.

Derefter udvalgte hun 38 afghanske børn mellem de 2.000, der gik til casting, og fløj dem til Tadjikistan efter først at have udstyret hver enkelt med de nødvendige identitetspapirer. Noget ingen ellers ejer i de afghanske landdistrikter.

At filmen blev optaget i Tadjikistan gjorde det akkurat muligt at inkludere scenen med en jen roh, en afghansk ånd der ses vandre som en grøn (!) nøgen kvinde gennem landsbyen

»Selv om Tadjikistan også er muslimsk, satsede vi på at lave optagelsen, men vi måtte gøre det ved aftentide, efter at alle film­arbejderne var taget hjem,« siger Shahrbanoo Sadat.