Jeg elsker Aarhus. Ingen tvivl om det. Byen, der skal være europæisk kulturby næste år, har masser at byde på.

Museer som ARoS og Moesgaard er af international format. Kulturhuse som Dokk1 og Musikhuset er imponerende. Århus Teater og byens spillesteder har et højt niveau, festivaler som Northside og Spot gør det godt og festugen er skam også ved at finde et fint niveau midt mellem kunst og fadølsjazz.

Og når byen så samtidig glimrer med en skøn bymidte med byens fritlagte å og gode shopping-, café- og restaurantmuligheder, så forstår man begejstringen - også fra udlandet, hvor Aarhus i flere internationale aviser, magasiner og rejseguides er blevet fremhævet som en by, der bare må besøges.

Senest i denne uge, hvor rejseguiden Lonely Planet havde Aarhus som nummer to på en liste over steder som man skulle nå at komme forbi i 2016. Nyheden fik naturligvis masser af play i de danske medier. For hvis der er noget vi elsker at høre om, så er det jo, når nogle ude i den store verden gider rose os for noget. Og hvis det så oven i købet er noget uden for København, så er ikke et øje tørt.

Men hvis man begynder at grave lidt mere i det, hvorfor er det så lige, at store medier som New York Times, Telegraph og Lonely Planet pludselig nærmest simultant synes, at en mellemstor dansk provinsby bare er en af de frækkeste steder i Europa lige nu og med ét en super hip rejsedestination?

Altså Den Gamle By er da både hyggelig og spændende og byens fodboldklub, AGF, har da også en vis underholdningsværdi, men lad os nu bare være realistiske og erkende, at rigtig smart bliver Aarhus aldrig. Dertil går der simpelthen for meget Mackie’s Pizza og slingre ned af Vestergade i den. Kan de erfarne rejseredaktører fra Lonely Planet og New York Times virkelig ikke gennemskue det?

Mon ikke årsagen til den pludselige massive begejstring for Aarhus er den, at den lokale turistforening har droppet alt det der fjollede branding med »danish for progress« og blot har lavet en god gang klassisk lobbyarbejde over for de internationale medier?

En invitation til byen med alt betalt eller et opkald og en mail fra Visit Aarhus kan gøre underværker for en redaktør, der lige står og mangler et overraskende valg. Så stor ros til et godt stykke fodarbejde som man må håbe giver flere danske og internationale turister og dermed flere indtægter i kommunekassen, men det er altså ikke kun danske medier, der nogle gange opfører sig som lemminger.