Elsk dit hagekors?

"Friends of the Swastika" vil rehabilitere det gamle soltegn og bruger denne onsdag til et fremstød. 250 tatovører verden over tilbyder gratis hagekors. Nationalmuseet kalder diskussionen spændende.

Hagekorset er mange tusind år gammelt og kendes i talløse kulturer, men korset var som bekendt også de tyske nationalsocialisters vigtigste symbol. Partiet adopterede det i 1920 og gjorde det til sit flags centrale motiv i 1932. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dagen i dag står i hagekorsets tegn.

Tatovører i Danmark og resten af verden vil tilbyde kunderne et gratis hagekors. Uanset hvor, man måtte ønske det. Og uanset hvorfor.

Hagekorset er mange tusind år gammelt og kendes i talløse kulturer - fra hinduistiske og buddhistiske templer til elefanterne ved Carlsbergs tidligere bryggerier i Valby og endda skrifter i den jødiske litteratur.

Men korset var som bekendt også de tyske nationalsocialisters vigtigste symbol. Partiet adopterede det i 1920 og gjorde det til sit flags centrale motiv i 1932.

De fleste forbinder det af samme grund med nazisternes antisemitisme og militante holdninger i almindelighed. Korset er endnu i dag forbudt på tysk jord.

Tegnet findes i flere versioner: Nogle har armene til højre, andre til venstre.

Visse tilhængere af dets rehabilitering ser den venstredrejede som mindre belastet end den højredrejede - fordi nazisterne foretrak den sidste. Begge versioner har i parentes bemærket været lige udbredt og findes ofte side om side.

"Friends of the Swastika" valgte datoen 13. november 2013, fordi det er årsdagen for ManWomans død.

Den canadiske digter og kropskunstner kæmpede en livslang kamp for hagekorsets rehabilitering og havde selv hele 200 tatoveringer med det kontroversielle motiv.

Manden blev født Patrick Charles Kemball, levede ellers normalt med både kone og børn og rejste over hele verden som kunstner og kunsthistoriker.

Han fik fra 1965 en række stærke og ofte tilbagevendende syn: En gammel mand viste sig for ham og tegnede hagekors på sin strube. Patrick Charles Kemball så det som en opfordring - han skulle bringe tegnet til ære og værdighed og sprede det som tegn på på lykke.

Kemball tog siden kunstnernavnet ManWoman, blev samlingspunkt for bevægelsen Reclaim the Swastika og udgav i 2001 bogen "Gentle Swastika. Reclaiming the innocence".

»Vi erklærer svastikaet for uskyldigt i forbrydelser begået under nazisternes bannere,« skrev han. »Fem års krig kan ikke udslette fem tusind års historie.«

ManWoman personligt tabte mange slag i sin kamp for korset. Han blev bortvist fra restauranter, ydmyget på offentlige steder og overfaldet flere gange - senest af tre jødiske bodybuildere på Venice Beach i Californien.

»Der er mindst en fordel ved mine tatoveringer,« kunne han sige. »Jeg har altid swimmingpoolen for mig selv.«

Hans gamle gruppe mindes hans død 13. november sidste år med aktionen i dag. 250 tatovører sidder parat og til at give tegnet væk. Om folk er fredelige soldyrkere eller nynazister, spørger de ikke om.

En af de medvirkende er tatovøren Euan Thomson fra Newcastle:

»Jeg er ikke hindu. Jeg har faktisk ingen religion overhovedet,« siger han til dagbladet Daily Mirror.

»Dagen handler bare om at erobre hagekorset tilbage som symbol på det gode. Og den vil nok få reaktioner frem i folk - men vi får jo så muligheden for at belære dem om hagekorsets rette mening.«

Nationalmuseet har opdateret sin side på Facebook i dagens anledning:

»Kan man tage betydningen af et historisk symbol tilbage? Vi synes, det er en spændende diskussion«, hedder det blandt andet.

Bent Blüdnikow er journalist her på Berlingske - samt historiker og jøde.

Hvad synes du: Kan man tage betydningen af et historisk symbol tilbage?

»Nej. Man kan ikke bare tage det tilbage. Det er sværtet af nazisterne og vil være det længe endnu,« siger Bent Blüdnikow .

»Anvendelsen af det tegn vil være en krænkelser for ikke bare jøder og frihedskæmpere fra Anden Verdenskrig, men også for deres efterkommere.«

Burde man ligefrem skride ind med et forbud?

»Nej, jeg går ikke ind for den slags forbud. Vi lever i en demokratisk samfund. Folk må tatovere, hvad de vil. Men jeg ville ønske at de overvejede den krænkelse, de påfører andre mennesker.«