Else hørte lyden af den nye verden

Else Marie Pade døde for få dage siden, men hun lever videre i alt fra den abstrakte avantgarde til det berømte »dong!« i Tipslørdag. Hendes værker efter Anden Verdenskrig stod for en genopdagelse af verden, siger en komponistkollega.

Else Marie Pade i sit hjem omgivet af spolebånd og nogle af de apparater, hun brugte til at komponere sine lydbilleder på. Foto: Jens Astrup
Læs mere
Fold sammen

Else Marie Pades forældre havde det ikke for godt med hinanden:

»De gik omkring i en slags væbnet neutralitet,« siger hun i biografien om hende fra 2009.

»Og jeg vidste instinktivt, at uha, nu gælder det om at være stille og ikke prikke til dem, for så eksploderer de.«

Komponisten døde i tirsdags, 91 år gammel, og efterlod sig op mod 40 værker. Langt de fleste er montager af optagede lyde eller eksperimenter med elektronik. Og de var ikke bare Danmarks ubetinget første på feltet – de har også givet genlyd uden for landets grænser.

Hendes barndomserindring lyder måske lettere uhyggelig: Pigen var ikke bare skrøbelig og ofte syg, hun skulle også please sit ophav.

»Men jeg syntes alligevel, det var spændende,« siger hun overraskende i biografien. »Jeg var nysgerrig på mennesker, og jeg tænkte meget over, hvordan det kunne være, at andres humør og følelser smittede af på mig. For det gjorde de.«

De hårde vilkår satte hende altså også på sporet af et livsværk. Else Marie Pade havde antennerne ude i hverdagen og vekslede indtrykkene til musik.

Også hendes kærlighed til avantgarden med dens tal og formler kom hjemmefra:

»Jeg har arvet min fars trang og lyst til at strukturere. Han kunne sidde i timevis og nørkle med sit regnskab,« hedder det i biografien – »mens jeg elsker at lave tegninger og planer over klangfarver og mønstre. Der skal altid være en plan i det.«

Når folk støder på de sære lyde i hendes musik, kan de ofte kun høre støj i dem. Ikke så få oplever dem knap nok som musik.

Men hvis man lytter en ekstra gang, kan man høre en historie folde sig ud. Hun kunne vende en ringende telefon eller et gaderåb og ad den vej finde ind bag hverdagens små mirakler.

En lyd som det berømte »dong!« i sportsprogrammet Tipslørdag blev til på samme måde: Lyden er grundlæggende en klokke, der afspilles forfra og bagfra på samme tid – og den havde sandsynligvis været utænkelig uden Else Marie Pades indsats.

»Ih, er det Dem!«

Ideerne fik for alvor fart i Bruxelles anno 1958. Else Marie Pade og tre kolleger tog ned til Verdensudstillingen og hørte fantastiske ting:

Phillips’ berømte pavillon var tegnet af Le Corbusier og præsenterede for eksempel et stykke af franskfødte Edgar Varèse for 425 højttalere!

Hun hørte også »Dialogues For Man And Machine« af hollænderen Henk Badings. Værket handler om en verden, hvor maskiner efterhånden overtager menneskenes plads. Menneskelige lyde forsvinder langsomt og er til sidst væk fra stykket. På nær ordene »Hold op«.

Men hendes møde med komponisten Karlheinz Stockhausen blev det mest afgørende af alle. Den unge tysker var allerede en levende legende. Og han kendte danskeren:

»Ih, er det Dem!« skal han have sagt. Hvorpå berømtheden bad hende hjælpe med lyden i et af de nye stykker.

Else Marie Pade havde kort sagt et navn i udlandet allerede som ung. Hun blev aldrig helt så synlig i dansk musikliv – i hvert fald ikke før en ny generation genopdagede hende efter år 2000.

Men det hjemlige avantgardemiljø satte hende højt. Hendes vigtigste værker stammer fra 1950erne og hører i dag til klassikerne inden for avantgarde:

»En dag på Dyrehavsbakken« er Danmarks første musikværk for elektronik alene og blev indspillet ved hjælp af en tekniker fra DR. »Symphonie magnétophnique« handler om et døgn i København. Fra morgenens rutiner til timerne på arbejdet og turen hjem igen. Hovedværket »Syv cirkler« var det håndgribelige resultat af hendes oplevelser i Bruxelles – bygget på principper hos Karlheinz Stockhausen, Pierre Boulez og andre kendisser i kontinental avantgarde.

Ingen snak om køn

Hun fandt også selv et nyt hjem blandt de eventyrlystne musikfolk.

»Vel også, fordi vi aldrig talte om køn,« siger komponisten Carl Bergstrøm-Nielsen – en af hendes mangeårige venner.

»Else Marie kom jo fra musikkonservatoriet med dets mere hengemte idealer. Man gjorde hele tiden opærksom på, at hun var kvinde. Hun måtte endda holde sin forlovelse hemmelig! Vi andre tænkte aldrig på det og nævnte det ikke med ét ord. Køn var simpelthen ikke et emne i avantgarden.«

Den århusianske pioner var heller ikke uden mandsmod under Anden Verdenskrig og meldte sig tidligt under Modstandsbevægelsens faner. Gestapo optrevlede hendes kvindegruppe og sendte hende til Frøslevlejren i Sønderjylland.

Hun var kort og godt en af jer?

»Else Marie var det menneske, jeg allermest kunne dele min begejstring for den nye musik i 1950erne med,« siger Carl Bergstrøm-Nielsen.

»Folk taler ofte om alt det, hun var udsat for: At hun tit var syg og blev sendt til Frøslevlejren og så videre. Men hun var i samme grad smittet af den taknemmelighed og styrtende glæde, vi alle oplevede efter krigen.

Else Marie Pade var en vidunderlig kammerat. Og hendes musik stod for en ung mand som mig for en genopdagelse af verden.«