Ekstra-støtte til jødisk filmfestival

Festival får ekstra-beløb til at dække underskud, som konsekvens af terror-angreb på bl.a. synagogen.

Jødisk filmfestival i skyggen af københavnsk terror. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns kommune har nu besluttet at give en hjælpende hånd i form af 50.000  kroner til Copenhagen Jewish Film Festival, så man kan få dækket det underskud, der fulgte efter en festival, der stod i skyggen af terrorangrebet i København i februar.

Festivalen lå nemlig kun fire dage efter, at skudangrebene mod Krudttønden og Synagogen i København kostede to livet og rystede danskerne og i særlig grad det jødiske samfundr.

Efter attentaterne var der stor medieopmærksomhed på, om den jødiske filmfestival overhovedet skulle gennemføres, men folkene bag festivalen valgte at stå fast på at afvikle festivalen, der åbnede med mindesord og betjente i kulissen.

Men publikumsfrygten spillede ind, og festivalen endte med at have 40 procent færre billetindtægter end gennemsnitligt de seneste fem år. Alligevel fastholder festivalens leder, Anne Esther Boukris, at den jødiske filmfestival blev en succes på grund af den opmærksomhed, den skabte.

Det blev bakket op på Kultur og Fritidsudvalgets møde torsdag, hvor pengene blev bevilget, så den jødiske filmfestival kan fortsætte til næste år.