Vores sprog er fyldt med bandeord, og vi møder dem alle vegne.
Bandeord er også en hyppig årsag til klager over medierne, men antallet af bandeord i danske aviser er generelt ikke steget i perioden 1999-2019.
Til gengæld er der sket en heftig stigning i brugen af bandeord på især én avis, og også hvilke bandeord, der skrives i avisen, har ændret sig.
Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Sprognævn har foretaget, og som er publiceret i juniudgaven af tidsskriftet Mål og Mæle.
Det har overrasket seniorforsker Marianne Rathje, der har været med til at lave undersøgelsen, og som har forsket i bandeord i to årtier.
»De seneste 20 år har forskning peget på, at der kommer flere og flere bandeord.«
»Og så ville vi se i aviserne, om det så endnu en gang er steget – om det er blevet endnu værre, hvis man er nervøs for sproglig forråelse i form at bandeord. Og det viste sig så, at det er det ikke. Bandeord er ikke stigende i aviserne, og det er egentlig ret overraskende,« siger hun.
Det var sgu da meget sjovt
Undersøgelsen, som Dansk Sprognævn har lavet, viser i denne omgang ikke, hvorvidt bandeordene indgår i citater eller er journalistens egne ord. For ti år siden viste det, at 80 procent af bandeordene var fra kilder.
Mindre brug af bandeord i aviserne kan tyde på, at bandeords kraft er blevet mindre, vurderer Marianne Rathje.
»Det tegner et billede af, at vi nok er bremset op i brugen. Alle andre undersøgelser har vist en stigning og devaluering af bandeord, så der er måske ved at ske et skifte,« siger hun.
»Der er nogle generationsforskelle, hvor ældre mener, at bandeord er kraftigere, end de unge gør.«
»Men generelt synes både unge og ældre, at bandeord ikke er så kraftige nu, som de har været tidligere. Det kan skyldes, at vi har brugt mange bandeord, og at de på den måde er blevet mindre kraftige,« siger hun.
I andre lande har bandeord en mere »prominent status«, siger Marianne Rathje.
»Man kan blive arresteret for at bruge bandeord i England, blive fyret som underviser, og børn må ikke bruge bandeord i skolen.«
»I Danmark har vi en meget frigjort tilgang til det – høj og lav bruger bandeord, og vi bruger mange af dem. Det betyder, at bandeord er blevet en udvandet kategori og måske er et uddøende fænomen,« siger hun.
Selvom antallet af bandeord brugt i de danske aviser generelt set ikke er steget statistisk signifikant fra 1999-2019, så er der for nogle aviser sket en samlet stigning i perioden.
Har overhalet Ekstra Bladet
Da blandt andre Marianne Rathje i 2009 undersøgte, hvor mange af fire udvalgte avisers artikler der indeholdt bandeord, lå Ekstra Bladet på en klar førsteplads.
Men når forskerne kigger på hele perioden 1999-2019, står det klart, at den frække dreng i klassen, Ekstra Bladet, er blevet overhalet af sine kolleger på Rådhuspladsen.
Politikens brug af bandeord er nemlig steget så meget siden 2009, at Politiken nu er den avis, med størst andel af artikler med bandeord, står der i artiklen. Her er top-7:
Politiken
Ekstra Bladet
Information
Weekendavisen
Berlingske
Jyllands-Posten
Kristeligt Dagblad
Grundet metodiske detaljer kan det ikke lade sig gøre at give procentangivelser for de enkelte aviser, så ovenstående rangering er lavet på grund af statistiske analyser, som viser, at der er statistisk signifikante forskelle på de syv avisers brug af bandeord.
For Berlingskes vedkommende viser tallene i artiklen, at der var en signifikant stigning i brugen af bandeord fra 1999-2009, men at udviklingen siden er stagneret, så der ingen forskel er mellem 2009 og 2019.
Forskerne skriver, at de definerer bandeord »som ord og udtryk, der refererer til noget, som er tabu i den kultur, sproget bruges i«. Et personrettet ord som »luder« er ikke et bandeord, men et skældsord.
Bandeordet »sgu« er det ord, der hyppigst er blevet brugt i aviserne siden 1999. På andenpladsen er »lort«.
Men som man kan se af nedenstående er der derudover sket en udvikling, hvor blandt andet brugen af ordet »fuck« stiger støt gennem årene.
/ritzau/
