»Ingen kommentarer« var i lang tid et af tidligere Se og Hør-chefredaktør Henrik Qvortrups mest anvendte svar, når han fik spørgsmål til sagen om ugebladets brug af den såkaldte »tys-tys-kilde«.

Men i søndagens udgave af DRs ugentlige nyhedsprogram 21 Søndag, der blev set af 728.000 mennesker, var der lagt op til, at Qvortrup ville åbne op og give svar på nogle af de spørgsmål, han tidligere havde ladet stå ubesvarede:

»Vi udfordrer Henrik Qvortrup og tager ham for første gang tilbage til Christiansborg,« siger nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen i sit oplæg til programmets tophistorie.

Men udfordringen udeblev, mener flere medieeksperter.

»Det indslag falder ind i en række af indslag, hvor man med rette kan spørge, om DR mener det, når man siger, at 21 Søndag skal være det journalistiske flagskib på nyhedsområdet. Man kan spørge, om indslaget mere er kendis-underholdning, som nu får lov til at fylde meget på 21 Søndag. For nogle uger siden var det Renée Toft Simonsen, der i et indslag fik promoveret en ny bog, og for ikke så lang tid siden var det Thomas Helmig, der fik promoveret en ny CD,« siger Kurt Strand, selvstændig journalist, mediekommentator og mangeårig studievært på DR2.

I søndagens indslag tog DRs undersøgende korrespondent Line Gertsen den bogaktuelle Qvortrup med tilbage til sin gamle arbejdsplads Christiansborg, hvor han blandt andet møder sine tidligere kollegaer på TV 2, samt hilser på venstrepolitikerne Søren Pind og Kristian Jensen.

Michael Bruun Andersen, lektor og studieleder på journalistikuddannelsen på Roskilde Universitet siger om indslaget:

»Jeg synes, at hele idéen med at sætte ham ind på Christiansborg og tage ham med på besøg hos TV 2-kollegaerne var tåkrummende pinlig. Det virkede som et dække over, at spørgsmålene var tynde, og at der ikke kom nogen interessante svar ud.«

Han tilføjer, at »Qvortrup var villig til at snakke, men ikke villig til at sige noget nyt, og det kompenserer man for ved at lade ham indgå i de her småpinlige situationer, som både er ubehagelige for dem, der er med i indslaget, og for seerne.«

Journalistisk bytte-bytte-købmand

Peter Bro, professor og leder af journalistuddannelsen på SDU, kalder indslaget i 21 Søndag for et typisk eksempel på journalistikkens bytte-bytte-købmand-leg.

»Begge parter får noget ud af det her. Henrik Qvortrup og ikke mindst hans forlag har en kæmpe interesse i at blive omtalt på et tidspunkt, hvor der er mange seere, og hvor man kan købe bogen i butikkerne. Omvendt har DR en interesse i at få mange seere. Men seerne, samfundet og demokratiet, hvis man skal være meget højtidelig, skal også meget gerne have noget ud af det.«

Indslag af Qvortrup-typen kan være med til at skade journalistikkens ry, mener Peter Bro.

»Det bidrager til den opfattelse, som desværre alt for mange danskere har af, at medier gør mange ting forkert, og i øvrigt er dybt selvoptagede,« siger han.

Det er desværre blevet almindeligt, at kendte personer får lov at promovere sig selv og deres produkter i medierne, mener Michael Bruun Andersen.

»De får som standard lov til at promovere deres nye bøger. Jeg synes, at det er en elendig idé, som udvisker grænsen mellem reklame og journalistik,« siger han.

Ulrik Haagerup, DRs nyhedsdirektør, mener ikke, at kritikken er berettiget.

»Jeg synes, der i udsendelsen bliver stillet en række kritiske spørgsmål, som man som seer skal have svar på.«

Hvad kommer der frem af nyt?

»Det er nyt, at vi har en mand, der er anklaget for at stå bag en af de største presseskandaler, og som ikke fortryder noget af det, og som mener, at det er gængs arbejdsmetode i dansk presse. Vi, der arbejder i dansk presse, må jo så afkræfte det.«

Rammen er turen tilbage til Christiansborg. Hvorfor er det relevant?

»Når man laver fjernsyn, laver man fortællemæssige rammer. Man kunne have lavet hele interviewet i en stol, det er én genre, og man kan vælge at snakke med ham, mens man går rundt på steder, der er relevant for historien.«

Hvilken aftale var der på forhånd?

»Det var vores forslag at gøre dét, som vi gjorde, og det er os, der redigerer.«

Hvorfor fokusere på personhistorien i stedet for det principielle?

»Hvis man har fulgt vores dækning af den sag, så har vi i dén grad beskæftiget os med det principielle i den. Det, man har manglet, er, at den hovedanklagede i sagen har villet svare på en række spørgsmål, og det fik personen lejlighed til her.«

Qvortrup har en interesse i at få omtale lige nu, hvor hans bog udkommer. Hvilke overvejelser har I gjort jer om det?

»Sådan er det altid, når nogen lader sig interviewe. De gør det, fordi de gerne vil. Vi gør det ikke for at gøre reklame for nogen, men det kan godt være, det alligevel kommer til at gøre det. Formålet er at fortælle væsentlige historier om samfundsrelevante emner, og det må man sige, at det her er.«