Det Kongelige Teater bliver kritiseret for at have ansat syv chefer til en for høj løn uden godkendelse fra myndighederne. Men det nytter ikke, at offentlige institutioner ikke kan træffe deres egne økonomiske beslutninger, lyder det fra ekspert i offentlig forvaltning.
Det Kongelige Teater brød spillereglerne, da det ansatte syv medarbejdere til en løn, som ikke var godkendt af myndighederne – det vil sige Finansministeriet og fra 2019 Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Kritikken kommer fra både formanden og næstformanden for Statsrevisorerne.
Men den er ikke helt fair, mener Kurt Klaudi Klausen, ekspert i Offentlig Forvaltning ved Syddansk Universitet.
Der er i hans optik tale om en misforståelse mellem Det Kongelige Teater og myndighederne. Eksperten mener, at det burde være op til institutionen selv at træffe deres egne økonomiske beslutninger.
Den såkaldte lønramme 37-stilling er på 565.341 kroner om året, og blandt andet balletmester Nikolaj Hübbes løn overstiger lønniveauet med omkring det dobbelte.
Men det er også nødvendigt med en højere løn, hvis Danmark skal kunne konkurrere med internationale institutioner, siger Kurt Klaudi Klausen.
»Vi har noget, der hedder selvstyrende institutioner med en bestyrelse og ledelse, der skal kunne stå inde for de beslutninger, de træffer. Og man må jo spørge sig selv, hvordan man kan få de ledere, som man gerne vil have i det marked, de befinder sig i,« lyder det fra professoren.
Når man som institution skal forsøge at hyre de bedste ledere til høje stillinger, så må man også anerkende, at man ikke kan betale dem en gennemsnitsløn, siger han.
Og det er heller ikke første gang, at man ser, at topchefer i det offentlige får en form for kompensation.
»Et godt eksempel er jo den omtale, der har været af toplønninger til chefer, der bliver afskediget,« siger Kurt Klaudi Klausen og refererer til den såkaldte »Golden Parachute«, der giver en utrolig høj kompensation, hvis ansættelseskontrakten opsiges.
»Det har mange også meget svært ved at forstå i offentligheden, mens det jo er en helt almindelig logik i et marked, hvor man skal forsøge at hyre de bedste«.
Også Lisbeth Knudsen, tidligere formand for Det Kongelige Teater, mener, at der er visse stillinger, hvor lønrammen simpelthen ikke er høj nok.
»Der er nogle steder, hvor man er i konkurrence på et internationalt marked, hvor det bare ikke nytter at komme med en kontorchefløn.«
Hun ønker ikke kommentere direkte på den specifikke sag med blandt andre balletmester Nikolaj Hübbes løn.
Formand for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), anerkender ikke kritikken. Han siger, at »regler er regler«, og at der ikke er nogen undskyldning for ikke at overholde dem.
»Det er ikke alle steder, at man kan finde de absolut bedst egnede til jobbet til den pris, men så må man jo prøve at se, om man kan finde på noget, der kan kompensere for lønnen,« siger han, og fortsætter:
»Jeg forstår godt, at Det Kongelige Teater gerne vil have de bedste medarbejdere, men altså – så må man jo se, om man kan finde andre, der er næsten lige så godt kvalificerede.«
Kurt Klaudi Klausen kalder det for en gammeldags tankegang, og at vi i Danmark risikerer ikke at få de rigtige ledere på offentlige institutioner.
»Det kan simpelthen ikke nytte noget, at vi i Danmark ikke kan tiltrække de bedste på grund af en lønramme i det offentlige,« siger han, og understreger, at det burde være op til hver enkelt institution at træffe deres egne økonomiske beslutninger.
