Ejbøl: »Jeg er vant til at blive beskrevet som despotisk, lettere vanvittig og magtliderlig«

Med udgivelsen af en ny bog om Jyllands-Postens tidligere bestyrelsesformand er der åbnet for kritik og kamp i medieverdenens elite. Bogen beskriver flere chefer som inkompetente eller opportunistiske. Tidligere chefredaktør svarer igen på de sociale medier

Foto: Linda Kastrup. Bestyrelsesformand for JP/Politiken, Jørgen Ejbøl, tager bladet fra munden i ny bog.
Læs mere
Fold sammen

Normalt lever avisernes bestyrelsesformænd et stille liv i skyggen af de farverige historier, der ender i avisens spalter – men det er der vendt om på i den seneste uge.
Torsdag kom det frem, at Jørgen Ejbøl, der er bestyrelsesformand i JP/Politikens hus, havde forbudt Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør, Flemming Rose, at omtale de omdiskuterede Muhammed-tegninger, som avisen offentliggjorde i 2005. Det vakte en del postyr, at Ejbøl tilmed havde truet Rose med fyring, hvis han vidnede i en amerikansk retssag – ligesom han ikke måtte give interview eller skrive om politiske spørgsmål.

Lettere vanvittig

Men Ejbøl er ikke færdig med at være i mediernes søgelys. Det sørger en kommende biografi for.« »Pansergeneralen« hedder bogen efter det tilnavn, som Jørgen Ejbøl tilsyneladende har det fint med.
»Jeg forstiller mig ikke, at du skriver bøger med kondom på. Jeg kommer ikke til at læse resultatet. Det er livet for kort til og jeg kender alle klichéerne om mig,« er Ejbøl citeret for at sige til bogens forfatter, Kirsten Jacobsen.
»Jeg er vant til at blive beskrevet som despotisk, lettere vanvittig og magtliderlig. Det eneste prædikat, der mangler er sexgal, og det beklager jeg«.

Jørgen Ejbøl har arbejdet sig op fra ung journalistelev på Aalborg Stiftstidende i 1969 til succesfuld chefredaktør, direktør og senere bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus.  Undervejs har han stiftet bekendtskab med flere af de navne, der danner toppen i det danske medieliv – og Jørgen Ejbøl lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive dem:
Ifølge Ejbøl blev Politikens tidligere chefredaktør, Bo Lidegaard, fyret, fordi han ikke kunne tjene penge, Flemming Rose fik sparket, da han ikke kunne holde sig fra Muhammed-tegningerne og Lisbeth Knudsen, der var chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media fra 2007, har primært klaret sig, fordi »hun er kvinde og dermed beskyttet af kvindelige journalister«.

Efter Tøger Seidenfaden

Jørgen Ejbøl er også efter Politikens afdøde chefredaktør, Tøger Seidenfaden, der bliver skildret som en opportunist, der primært var imod Muhammed-tegningerne, fordi synspunktet var ledigt. I virkeligheden var Seidenfaden«”pisseligeglad med den muslimske verden (..). Fattigdom og hvad fanden du har. Det ragede ham en papand«.

En af de bredsider, der fylder mest i »Pansergeneralen« er dog Ejbøls opgør med JPs tidligere chefredaktør, Ulrik Haagerup, der beskrives som en snog, der forsøgte at snigløbe sin chef ved at sende et 11 sider langt brev til alle medlemmerne af Jyllands-Postens bestyrelse.

I brevet beskyldte han Jørgen Ejbøl, for at favorisere dækningen af partiet Venstre for at stille dem godt i valgkampen. Desuden fyrer Ejbøl Haagerup - selvom han egentlig ikke havde mandat til den slags.
Jørgen Ejbøl afviser, at han konspirerede med Venstre, men fyringen vil han godt stå ved. Ifølge bogen gav han Haagerup sparket med ordene:
»Du er færdig. Du bidrager ikke med noget journalistisk eller organisatorisk. Det eneste, du bidrager med over for mig, er problemer. Hele tiden«.

Haagerup har ikke ønsket at kommentere bogen. Overfor har Politiken han dog udtalt, »at jeg ikke længere arbejder under Jørgen Ejbøl, er muligvis det bedste, der er sket i min journalistiske tilværelse«.

Heller ikke Lisbeth Knudsen har ønsket at komme med en officiel kommentar på bogen, men kigger man på de sociale medier, er der alligevel svar på tiltale. Søndag aften skrev Lisbeth Knudsen således på Twitter, at Ejbøl »aldrig er kommet over, at han ikke blev øverste chef på Berlingske. Hans drøm siden karrieren på Billed Bladet«.

Kostet 130 mio.

Kampen med Fleming Rose gør »Pansergeneralen« ikke så meget ud af. I stedet karakteriserer han Rose som en mand, der har kostet koncernen 130 millioner i sikkerhedsforanstaltninger og som dernæst svigtede avisen ved at udgive bogen » Hymne til friheden«.

»Hvis et menneske gennem ti-femten år har fået forklaringer, advarsler, råd osv., og hver gang har sneget sig udenom, kommer der naturligvis et tidspunkt, hvor man siger: Her stopper det. Jeg har aldrig forstået, at mennesker kan smile og give hinanden hånden, hvis enhver fortrolighed imellem dem er væk,« siger Ejbøl, der understreger, at det er chefredaktører, der skal styre deres avis hver eneste dag.
»Sådan vil jeg have det. Det spor skal vi følge, det spor skal vi ikke følge«. Straks står der en hær af journalister og spørger: Har jeg ikke min frihed? Til det får jeg lyst til at svare: Nej, det har du ikke, kammerat. Du har din frihed til at skrive om det, vi gerne vil have dig til at skrive om«.

»Pansergeneralen« udkommer den 7. november.