Ehlis er vild med sit vaklende højhus

Det kom som et chok for Danmark, at to højhuse i Rødovre nytårsdag måtte evakueres, fordi de var i så dårlig stand, at de var i fare for at styrte sammen. Nu har myndighederne fået travlt med at undersøge 1960ernes etagebyggerier overalt i landet for at undgå den store katastrofe. Sandheden er, at ingen ved, hvor robuste husene er. Men EHLIS HOLM på 91 lader sig ikke skræmme.

Der findes jordbærsyltetøj, korsstingsbroderier og pendelure, der siger tik, tik, tik.

Og så findes der Ehlis Holm på tolvte.

Ehlis føler sig heldig. Hun er 91 år, hun er rask, hun har en dejlig halvandet værelses lejlighed og hun klarer alting selv - gør rent, laver mad og triller ned i Netto med sin lille taske på hjul.

Hun har aldrig været gift, hun har ingen børn, men masser af kaffe på kanden. Der er mormor nok i hende til hele kongeriget Danmark, som forbløffet tog hul på 2007 med TV-billeder af beboere, der blev evakueret fra deres hjem i Rødovre af store, stærke brandmænd. De to højhuse, Ruskær og Agerkær, var i fare for at styrte sammen, hvis det værste skulle ske, at århundredets storm ramte.

Ikke bare bor hun højest oppe i Ruskær - hun er også den af beboerne, der har boet længst i 'Møghusene', som lokalavisen i Rødovre har døbt hendes hjem.

»Jeg kan godt forstå, at nogle af de yngre beboere, der har svagere nerver end jeg, er bange. Jeg er nok mere robust.«

Danmarks første højhuse er ikke så robuste som Ehlis.

Højhusene var for det halve århundrede siden, da de begyndte at vokse op over alt i landet, selve symbolet på fremgang og velstand. De var kolonihavenationens skyskrabere. Sidenhen - fra 1990erne frem til i dag - er de i langt højere grad blevet et kedeligt symbol på ghettoer og et delt Danmark.

De færreste havde dog troet, at de i år 2007 skulle være i fare for at styrte sammen. Eksperter og tilsynsmyndigheder har heller ikke noget overblik over, hvor grelt det står til med de tidligste etagebyggerier i Danmark. I bedste fald viser evakueringen i Rødovre bare, at de første huse, der bygges, sjældent er fejlfri. I værste fald varsler eksemplet fra Rødovre alvorlige problemer med højhusbyggerier i de kommende år landet over. Efter evakueringen nytårsdag gik Erhvervs- og Boligstyrelsen derfor i gang med at kortlægge problemets omfang.

Formand for Byggeinspektørforeningen i Danmark, Jan Rendboe, forventer, at det bliver det store tema på de årlige byggelovsdage i næste uge.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at evakueringen i Rødovre gør, at alle undersøger, hvilken tilstand højhusene i deres område er i,« siger han.

Ehlis Holm flyttede ind i Ruskær samme år, Bob Dylan skrev Blowin' in the Wind. Det var i 1962. Ehlis havde vantro set landets første rigtige højhuse skyde op i Rødovre.

»Sådan en kommode skubber de mig aldrig op i, tænkte jeg.«

Alting gik stærkt i Danmark de år. Vi fik ikke bare højhuse, vi fik råd til parcelhuse, køkkenmaskiner og folkevogne. Ehlis Holm tog elevatoren op i det topmoderne højhus Ruskær - og blev svimmel af udsigten.

Her ville hun bo.

Det ville mange andre også. Kommunen fortalte hende, at der ikke var noget ledigt. Hun gik direkte til borgmester Gustav Jensen og forlangte en forklaring på, at hun havde hørt om en dame, der disponerede over indtil flere lejligheder. Næste morgen blev hun ringet op på renseriet, hvor hun arbejdede.

»'Fru Holm, der er en ledig lejlighed'. Det blev jeg så glad for, og det har jeg været lige siden.

Ehlis peger over på de to lampetter, der hænger over sofaen.

»Da min svigerinde var på besøg første gang, var hun chokeret. 'Ledningen!', udbrød hun. 'Ledningen!' Den svingede jo lidt, når huset bevægede sig.«

Det har nu aldrig bekymret Ehlis.

»Min far var sømand, jeg er gammel sejler og voksede op ved havet. Skulle sådan en smule gyngen betyde noget?«

Ehlis Holm har sagkundskaben på sin side - højhuset svajer i vinden, og det er faktisk ikke noget at bekymre sig om.

Den dag århundredets storm rammer Ruskær, kommer det til at gå helt anderledes for sig.

Vi ved det, fordi Afdeling 43 i Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) - højhusenes administrator - holdt et ekstraordinært møde for beboerne for et år siden på Rødovre Gymnasium. Civilingeniør Klaus Nielsen fra Rådgivningsfirmaet Klaus Nielsen A/S deltog som sagkyndig, og afdelingens formand Lars Kongshammer tog referat.

»Et trykbrud i betonen vil ske med en eksplosionsagtig effekt - det vil medføre et øjeblikkeligt progressivt kollaps i stil med, når et korthus falder sammen. Der kommer ingen advarsler i form af knagelyde eller revner - kollapset sker øjeblikkeligt,« sagde Klaus Nielsen ifølge referatet.

Sådan kommer døden, hvis det værste skulle ske i Rødovre. Blindt og stumt og helt uden skumle hensigter, hvad der på en måde gør katastrofen uhyggeligere end Osama bin Ladens langt, langt større og filmiske apokalypse 11. september 2001.

Der var 115 beboere til stede den aften på Rødovre Gymnasium, og efter ingeniørernes forklaringer fulgte spørgsmålene fra salen. En beboer spurgte, om det evt. kunne hjælpe at åbne vinduerne i begge ender af lejlighederne, så vindbelastningen mindskes? I teorien kunne det aflaste at åbne vinduerne, svarede en af de sagkyndige, men tilføjede, at det i praksis nok ikke ville få den store effekt.

Da en anden beboer ville vide, om deres højhuse var de dårligste i Danmark, svarede Klaus Nielsen, igen ifølge referatet, »Ja!«.

Shahen af Iran besøgte Danmark i 1959, og Rødovres højhuse blev brugt som 'show piece'. Men de blev ikke bygget til evigheden. Det medgiver selv de mænd, der var med til at opføre husene.

På Rødovres lokalhistoriske arkiv findes en optagelse, hvor en af de håndværkere, der var med til at opføre højhusene, bliver spurgt, om han troede, at husene ville holde 100 år.

Håndværkeren slår en skraldlatter op. Nej, det tvivler han stærkt på.

Det gik stærkt i byggeriet dengang - rigtig stærkt - og bygherrerne var de første til at bygge så højt herhjemme.

Højhusene er opført fra 1955. Ved en januarstorm i 1956 blæste tagene af husene i Rødovre, stormen medførte en ændring i den såkaldte vindlastnorm, og normen blev ændret lige efter, at højhusene blev bygget.

Det er langt fra husenes eneste problem.

En ekstrem orkan vil påvirke betonfundamenterne med 23 procent mere kraft, end prøver har vist, at betonen kan holde til. Betonen har fra starten haft for dårlig en kvalitet.

Fundamentet er ikke stort nok. Hvis bygningen skal være stabil, skal det 9 meter lange fundament forlænges 2,4 meter både i bredden og i enderne.

Fundamentet er ikke dybt nok. To år efter opførelsen af de to højhuse, hvis fundament er 9 meter dybt, byggede samme firma andre huse i Rødovre - men nu med 11 meter dybt fundament.

Heldigvis for Ehlis og de andre beboere er sandsynligheden for, at Danmark rammes af en orkan kraftig nok til at blæse det, der engang var hele Danmarks stolthed, omkuld, meget lav ifølge eksperterne.

Man forventer, at den hidtil kraftigste orkan - decemberorkanen i 1999 - har en hyppighed på 1 gang hver 50. år. Og trods byggeriets svagheder skal orkanen altså være endnu mere ekstrem end den i 1999.

Risikoen for en sådan orkan beskrives i referatet fra beboermødet som »uendelig lille, men dog ikke 100 procent umulig«.

Ehlis tog evakueringsøvelsen i sommeren 2006 med knusende ro. En brandmand bankede på hendes dør, hun fulgte med ham ned fra 12. etage, og beboerne samledes på plænen nedenfor.

Andre var mere bekymrede, og enkelte insisterede på at pakke en kuffert. Bare for en sikkerheds skyld.

Ehlis vidste, at sandsynligheden for en rigtig evakuering var forsvindende lille. Kun hvis en ekstrem orkan ville ramme Rødovre Syd, skulle huset rømmes.

Ehlis fik et chok, da hendes nevø nytårsdag kørte hende fra en 80 års fødselsdag på Langeland hjem mod København. I radioen sagde de pludselig, at alle beboere i højhusene i Ruskær skulle evakueres. Den »dog ikke 100 procent umulige« ekstreme storm kunne være ved at samle kræfter og på vej mod Ehlis' hus.

Nevøen ringede straks til Rødovre Politi og informerede dem om, at Ehlis Holm sov hos familien i Køge. Ehlis havde nu svært ved at falde i søvn. Hun tænkte på veninden Ragnhild, en anden af beboerne i ejendommen på 97 år.

Stakkels Ragnhild.

Ragnhild var ikke bare o.k. - sammen med de andre beboere tilbød beredskabet hende røde pølser, kartoffelmos og berømmelse. Til B.T. udtalte hun, at hun mest var irriteret over ikke at få set søndagens afsnit af Krøniken.

Den ekstreme storm kom aldrig, og Rødovres borgmester Erik Nielsen udtalte, at han hellere evakuerede én gang for meget end én gang for lidt.

Andre mente - blandt dem socialminister Eva Kjer Hansen - at det var på høje tid med en løsning på de høje huse med de lave stabilitet.

Allerede i 1996 opdagede AAB revner i de bærende konstruktioner, og i 2001 kom de første rapporter om husenes alvorlige og i værste fald fatale konstruktionsproblemer. Der foreligger stadig ingen plan for, hvad der skal ske med bygningerne.

Beboerne er fanget i et spil mellem Rødovre Kommune, boligforeningen og Landsbyggefonden. Problemet er, hvem der skal betale for byggeskaderne. En stabilisering af husene vil koste 230 mio. kr. og skal de også moderniseres, løber den samlede pris op i ca. 600 mio. kr.

Ehlis aner den dag i dag ikke, hvor hun skal bo om et år.

»Jeg er bestemt ikke glad for at skulle flytte. Jeg har lys, og jeg har luft her. Jeg bliver snart 92, jeg vil bare gerne blive.